Profile
Blog
Photos
Videos
Forsættelse: Vores tre dage i den nordlige del af Bali 11-13 september 2015
Næste stop blev et vandfald, hvor vi efterfølgende spiste frokost på en restaurant med den smukkeste udsigt.
Efter frokost kørte vi ud til endnu et tempel, dette lå ud til en sø, der var meget aktivitet derude, da der lige forinden vi kom havde været en stor ceremoni. Dette gav et indblik i hvor meget de går op i deres tro og hvor meget tid de bruger på det. Det virkede meget festligt med musik og dans.
Sidste stop denne dag var ved hot spring water, derefter gik turen op lovina.
I lovina boede vi to overnatninger hos en dansker der hedder Jette, som sammen med hendes balinesiske mand har dette lille hotel med fire værelser.
Her var vi virkeligt kommet ud på landet, på vejen op til hotellet var der køer, grise og høns (ikke mindst mange haner). Ægteparret der havde disse dyr boede blandt dem og sov bare hævet over jorden, med et lille tag over. Sådan levede mange i nærheden af os, dog lå der også fine huse imellem. Så der var virkelig kontrast mellem folk der og det var meget typisk for byen.
Vi åbnede en lille port og kom ind til vores hotel og der lå et lille paradis, fyldt med træer, blomster, hyggekroge, hængekøjer og en dejlig pool. Vi fik et skønt værelse med udsigt til pool og risterrasser. Derefter kom Jette og bød os velkommen, så hyggeligt med en dansker og ja man følte sig hurtigt hjemme. Efter en lille snak med hende omkring stedet og hvad der var at opleve i området, blev vi faktisk enige om at vi vil bruge vores ene hele dag der på at slappe lidt af se lidt af byen og spise en balinesisk middag i den skønne have og på en delfin tur søndag morgen inden vi tog videre. Fredag aften gik vi ned til vandet og så endnu en skøn solnedgang og gik tidligt i seng efter en dag med mange indtryk.
Natten var dog lidt lang for os begge, da der var vildt mange lyde, hunde der gøede store dele af natten, haner der galede utallige gange og utrolig mange fugle med forskellig sang.
Efter en en natssøvn med mange afbrydelser, fik vi dejlig morgenmad serveret på altanen. Den dag stod på gåtur i byen og afslapning ved poolen. Vi havde det lille sted for os selv, da der først kom andre om aftenen. Så vi nød bare at være os selv ved poolen og slappe helt af. Om aftenen stod den på balinesisk aften hjemme i vores have, det var så hjemmeligt bare lige at skulle spise i sin egen have, så vi havde bare afslapning tøj på begge to. Det var rigtig spændene og lækkert mad vi fik. Vi fik fx tunbøffer med babykokosnød, lækker bønnesalat og noget lækkert gris, samt noget andet godt. Til dessert fik vi balinesiske pandekager, de var helt grønne som de farver dem med af nogle blade indeni var der kokos og noget sukker af en art. De var vildt gode
- comments