Soendag den 18. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag tog vi afsted paa vores femten dages tur med Connections Adventures. Vi koerte fra Christchurch kl. 8.00. Vi bestod af en gruppe paa tovl, en chauffoer, Scott og en guide, Lana. Afsted kom vi. Vi koerte i et par timer, hvor efter vi ankom til en flot soe, kaldet Tekapo, vandet var helt tyrkist og i baggrunden var der de flotteste bjerge med sne paa det oeverste af toppen.

Derefter koerte vi et stykke videre og ankom til Mount Cook, som ogsaa bestod af en masse flotte bjerge med sne paa toppen. Her skulle vi ud paa en gaatur paa en times tid, hvor vi ankom til et sted, kaldet Kea Point. Her var den flotteste bjergudsigt. Derefter koerte vi til Lake Ohau, hvor vi tjekkede ind paa et hyggeligt hotel med udsigt udover bjergene og endnu en flot tyrkis blaa soe. Resten af aftenen gik med hyggelig aftensmad, lidt uno og med at laere hinanden at kende. Det virker til at vaere en rigtig hyggelig gruppe vi er afsted sammen med. Vi er de yngste paa turen, men alle er flinke og snaksagelige. Gruppen bestaar af to fra Tyskland, to fra Melbourne, en fra Sydney, tre fra England og en fra Darwin.

Mandag den 19. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag stod vi tidligt op og koerte afsted fra Lake Ohau da kl. var 7.00. Vi havde en lang koeere tur foran os, da vi skulle ned til Doubtful Sounds. Men selvom turen derned til var nogle timer lang gik tiden staerkt, da der var en masse utrolig flot natur at se paa hele vejen. Vi er bl.a. koert forbi et par steder, hvor et par af scenerne fra ringenes herre blev optaget. Vi har koert forbi de flotteste floder, hvor vandet i dem var spejlblankt, saa de store flotte bjerges spejlbilled spejlede sig flot i den store flod. Vi koerte igennem byer med en masse frugt plantager paa raed og raekke. Her gjorde vi stop, saa vi kunne koebe lidt laekker frisk frugt med paa turen. Kl. 12.00 ankom vi til Doubtful Sounds, hvor vi skulle afsted paa et overnatnings cruise paa floden, Lake Manapouri. Vi kom afsted paa en virkelig laekker baad og sejlede ind imellem de flotteste bjerge, med sne paa toppen. Kort tid efter vi var startet saa vi fire pingviner i vandet, det var dog ikke saa meget af dem vi kunne se, da de svoemmede rundt i overfladen. Efter et par timers sejllads var det tid til kajakking. Vi er ca. 50 afsted paa baaden og 25 af os valgte at sejle i Kayak. Den smukkeste tur, ind imellem bjerge paa 1200 meters hoejde og smukke vandfald. Det var virkelig en smuk og vaad tur. Efter en times kayakking kom vi om bord igen. Her sad vi og varmede os pa en kop te og pludselig kommer vi til nogle klipper, hvor der var massevis af saeler. Efter vi havde holdt og set paa saelerne et stykke tid sejlede vi videre og pludselig var vi saa heldige at der kom fem delfiner, som hoppede og dansede lige ved siden af baaden. De svoemmede ved siden af baaden i ti minutters tid. De var virkelig flotte og store. En times tid senere fik vi varm suppe til forret og derefter var der kaempe buffet bord med fire forskellige salater, to pasta salater, to slags kartofler, steg og lam og vi ved ikke hvor mange forskellige saucer. Til dessert var der fire forskellige kager, to slags taerter, frugt salat, ost og kiks, saa det hele var virkelig laekkert. Laenge siden vi har faaet saa laekkert et maaltid. Efter aftensmaden blev der vist et diasshow, som viste alt omkring de forskellige slags fugle og dyr der lever paa New Zealand. Her kom vi til at sidde ved siden af to fra Canada. Et rigtig soedt par vi faldt i god snak med. De skulle tilfaeldigvis til Thailand den 9. November, saa der har vi aftalt at rejse lidt rundt sammen med dem. Resten af aftenen gik med at spille uno med det soede par fra Canada over en god flaske roedvin.

Tirsdag den 20. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag stod vi op til den laekkreste morgenmad, der var alt at vaelge imellem. Fem forskellige slags cornflakes, yoghurt, frugt, aeg, bacon, poelser, broed og kager. God start paa dagen. Kl. 8.00 sejlede vi videre paa floden. Her var vi saa heldige at se endnu fler pingviner. Da kl. var 9.00 kom vi til det smukkeste sted paa floden. Navnet kan ikke helt huskes, der var saa mange af dem. Sjaeldent har vi set noget saa smukt. Her slukkede vi baaden og alle gik op paa daekket, hvor vi sad i ti minutter med dyb stilhed, kun vandet der lavede lyde naar det ramte imod bjergene, det var virkelig smukt. Det smukkeste syn nogen sinde. Derefter sejlede vi tilbage til Doubtful Sounds og var paa land igen kl. 12.00. Her holdte vi ind og fik lidt frokost, hvor efter vi satte snuden imod Queenstown, som var en tur paa to timers koersel. New Zealand er fyldt med smuk natur overalt, saa det var virkelig en flot tur, langs de mange floder og bjerge med sne paa toppen. Til aften var hele gruppen ude og spise sammen og senere paa aften tog vi paa Ice bar, som var et sted, hvor alt var lavet af is, stolene vi sad paa, glassene vi drak af, ALT var lavet af is. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen.

Onsdag den 21. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag startede dagen med en tur lidt ud for byen, Queenstown, hvor vi skulle proeve shotover jet, som er en baad med 500 heste, som kan snurre 360 grader rundt, med fuld fart paa ind imellem klipperne, hvor bredden kun var fire-fem meter. Det var virkelig sjovt.

Til eftermiddag tog vi en tur i en firehjulstraekker med en virkelig sjov guide ud til scenerne, hvor ringenes herre blev optaget, der var saa mange flotte steder, virkelig. Vores guide havde billeder med fra filmen, saa vi kunne se, at vi befandt os lige akurat det sted, hvor scenen var filmet. Det var ret sjovt at se, hvor mange steder de egentlig har puttet kunstige rekvisitter ind. Nogle steder et trae, en graen eller lignende ting. Vi var desvaerre lidt uheldige med vejret. Da vi kom helt ud til der hvor scenerne var filmet, som laa 1,5 times koersel fra Queenstown regnede det virkelig meget. Men vi havde en virkelig god tur alligevel. En rigtig smuk tur.

Til aften tog seks af os ud for at spise paa indisk restaurant. MUMS. Senere moedtes vi med de andre og vores guider paa en bar. Fem af os medlte os til Pub Crawl, hvor vi gik fra den ene bar til den anden, saa hvad der foerst var taenkt til en stille aften og tidligt i seng, endte med at blive en temmelig fuld, sjov og hyggelig aften, nat, morgen. Her vandt Stine 109 doller til shotover jet, som vi allerede havde proevet samme dag, saa vi gav billetten til det soede par fra Canada. Nu sidder der nok mange derhjemme og taenker, hmmm, hvordan vandt hun det? Men det vil vi nu lade forblive et spoergsmaal. Hehe.

Torsdag den 22. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag started vi med at tage en tur op i Gondolerne, som gik op paa et bjerg paa ca. 1200 meters hoejde. Her havde vi udsigt udover byen, bjergene og floderne. Virkelig flot udsigt. Fra toppen tog Claus en go kart ned, mens Stine og Edmond gik.

Kl. 14.00 tog de fleste fra gruppen en tur med bussen og vores guider ud for at se nogle forskellige steder lidt ude for byen. Vi var bl.a. ude og se hvor man Bungy Jumper, vi var i en lille hygelig by, hvor husene var holdt i den gamle stil og stemningen var hyggelig. Her var der ogsaa en flod, hvor nogle af scenerne fra ringenes herre var filmet.

Til aften tog vi alle sammen ud og spise sammen og senere paa bar til en enkelt drinks.

Fredag den 23. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag koerte vi fra Queenstown kl. 7.45 og holdte et par stop undervejs ved nogle flotte udsigtsposter. Kl. 13.15 ankom vi til Fox Glacier. Kl. 14.00 tog vi en bus ud til glacierne, hvor vi gik en tur ved dem.

Der er i alt 140 gletschere i Southern Alps. De mest beroemte er de 13 km. Lange Franz Josef og Fox, der ligger med ca. 25 kms afstand i Westland National Park. De udgoer totredjedel af den samlede ismasse, men de er hverken de stoerste eller de laengste i verden. Til gengaeld er de usaedvanlige, fordi de i den grad ligner gletschere, og fordi det er saa sjaeldent, at gletschere kommer saa langt ned i et tempereret omraade. I dette tilfaelde stopper de foerst deres fremloed midt i en frodig regnskov.

De baade opstaar og holdes i gang, fordi en stor dal paa toppen af alperne om vinteren opsamler enorme maengder af sne, der bliver presset nedefter i de to meget snaevre dale. Efterhaanden mases al luft ud af sneen, og den bliver til is, som glider ned ad bjerget paa et tyndt filmlag af smeltevand. Den tykke is kan slet ikke naa at smelte, foer den havner i den lune regnskov og bliver til en buldrende flod.

Paa det foerste stykke, der ogsaa kaldes neves, gaar det hurtigt. Her kan isen rykkes med op til 4 km i timen, og det er hurtigt for en gletscher. Undervejs tager den bjergstykker med, der kan vaere paa stoerrelse med huse. Et havareret fly ramte for mange aar siden Fox. Det kunne man se hele vejen ned og dermed noeje foelge med i, hvor meget fart gletscheren havde paa aar for aar. Hastigheden er bestemt af nedboersmaengden paa toppen i forhold til smeltehastigheden i bunden, med ca. fem aars forsinkelse. Det er altsaa vintervejret for fem aar siden, der afgoer, hvor hurtigt gletscherne bevaeger sig i bunden i dag.

Til aften var vi nede og spise virkelig laekker mad paa hotellets restaurant og efter aftensmad tog vi paa den lokale pub til en enkelt drinks. Fox Glacier er en meget lille by, med kun 90 indbyggere. En meget lille by, som kun traekker turister til paa grund af de utrolig flotte og meget berygtede glacier, hvor der ogsaa gaar ture op til toppen med helikopter.

Loerdag den 24. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag stod vi op og startede med en gaa tur ved Fox Glacier, ti kilometer fra der hvor vi boede, rundt om en soe. Det var en virkelig flot morgen, flot vejr, bjergene stod klart foran morgensolen og regnskoven rundt om soen var helt stille. Her gik vi i ca. En halv time hver vej, hvor vi ankom til det flotteste sted, hvor vi havde en utrolig smuk udsigt udover den spejl blanke soe, hvor bjergene i baggrunden spejlede sig i soen. Efter vores skoenne morgentur, tog vi tilbage til vores hotel, hvor vi fik morgenmad og efter morgenmaden stod resten af dagen paa en lang koeretur. Vi skulle nemlig naa tilbage til Christchurch, hvor vi skulle sige farvel til to fra gruppen. Vi ankom til Christchurch lige foer aftensmad, hvor vores guide havde bestilt bord til os paa hotellets restaurant. Her spiste vi sammen alle sammen og fik sagt farvel til de to fra gruppen, som forlod os her.

Soendag den 25. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag koerte vi fra Christchurch meget tidligt og ankom til Kaikoura ved middagstid. Her havde vi tre timer hvor vi kunne goere hvad vi ville, saa vi fik lidt frokost og gik en tur rundt i byen. Derefter tog vi paa en times gaatur, op af bjergene, langs havet. En rigtig smuk tur med flot udsigt og en strand, hvor der laa saeler paa stenene og solede sig. Efter vores gaa tur koerte vi videre til Nelson. Her ankom vi foerst kl. 20.30, hvor vi gik ned paa et pizza, pasta sted, bestilte lidt mad og tog det med hjem paa hotellet og spiste det til en film.

Mandag den 26. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag tog vi med to fra gruppen, Edmond og Chris ud for at se og tage billeder af at de skulle skydive. Da vi kom derud var der et sted lige ved siden af, som solgte ture med U fly, som var nogle smaa fly, hvor der kun kunne sidde to i og som var aabent. Imens vi sad og ventede paa at Edmond og Chris fik diverse sikkerheds instruktioner om skydive sad vi og kiggede paa et U fly, ogsaa kaldet stunt fly, som var i luften. Det saa ALT for fedt ud, saa Stine gik over for at snakke med dem. De var gode til overtalelse, saa ret hurtigt og impulsivt tog Stine beslutningen om at proeve det og femten minutter senere hang hun i luften. Stine styrede selv flyveren, drejede selv 360 grader rundt, baade til hoejre og til venstre, fremad og bagud. Hun hang paa hovedet og floej, hun hang lodret, baade med hovedet opaf og ned af, det var tyve FANTASTISKE minutter.Tyve minutters rent adrenalin kick. Det var absolut alt for fantastisk. Umuligt at saette ord paa og beskrive hvor fedt det var. Men har naturligvis faaet en DVD af det, saa er det lettere for jer derhjemme at forestille jer hvordan det var.

Kl. 13.00 tog vi ud til Happy Valley, hvor vi skulle koere ATV. Vi var tre afsted fra gruppen, Chris, Claus og Stine. Vi blev klaedt paa med det fulde udstyr og hoppede op paa hver sin ATV. Claus og Chris med fod gear og Stine med haand gear. Vi startede med at krydse en flod, hvor vandet stod op af begge sider. Derefter fortsatte vi op af bjergene, hvor det begyndte at regne. Men det gjorde det kun sjovere, da vi saa gled lidt mere i svingene. Paa vej op af bjerget havde vi lidt stop, hvor vi kiggede paa udsigten. Det regnede bare lidt meget, saa udsigten var ikke den bedste. Men vi havde det alt for sjovt. Paa halvvejen stoppede vi og drak lidt te og kakao og spiste kiks, ost og smaakager. Da vi kom ned fra bjerget igen kom vi til en lille legeplads med en masse vandhuller, hvor vi kunne give den fuld gas. Her fik vi tre runder hver. Her var Stine meget faa centimeter fra at koere et faar ned, da de bare loeb frit rundt omkring os og kom lige ud foran hende. Men ellers var det alt for sjovt, at give den gas henover floderne, hvor vandet stod op over siderne af os og hen over os. Det var tre virkelig sjove timer, hvor vi foelte os godt beskidte da vi var faerdige.

Til aften havde vores to guider lavet en rigtig laekker middag til os, som vi alle spiste sammen paa hotellet. Efter middagen saa vi film og hyggede snakkede. Alle var godt traette efter en lang dag med en masse fede oplevelser.

Tirsdag den 27. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag tog vi tidligt afsted fra Nelson, koerte til en by, kaldet Picton, hvor vi tog faergen til Wellington. En sejl tur paa tre timer, som blev forlaenget med tredive minutter, pga. det virkelig daarlige vejr. Der var enorme boelger paa havet, butikkerne paa faergen lukkede, alle braekkede sig, saa personalet delte isterninger ud til alle passagerene. Saa vi var glade for at se Wellington efter 3,5 times haard sejllads. Her i Wellington havde vi eftermiddagen fri til at goere hvad vi ville. Foerst gik vi ud for at faa lidt frokost og efter frokost gik vi lidt rundt og kiggede i byen. Tiden var knap her, saa det var begraenset hvor meget vi kunne naa at tage os til.

Til aften tog hele gruppen og vores bus chauffoer, Scott ud for at spise og derefter bowle. Vi bowlede en time. Det var virkelig hyggeligt. Efter bowling gik vi paa en pub, som tilhoerte vores hostel, her skulle vi bare lige have en enkelt drinks at sove paa, men stemningen var god, musikken god og folk var flinke, saa her moedte vi nogle nye venner der tog os med videre paa en anden bar og inden vi havde set os om var klokken mange og vi alle meget fulde. Men vi havde en absolut fantastisk aften.

Onsdag den 28. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag stod vi meget tidligt op, nogle med hovedpine, sagde farvel til Sophie, som var en rigtig soed poge og sagde hej til en ny ven, Anna, som skulle rejse sammen med os det sidste stykke af turen. Vi tog afsted fra Wellington, hvor vi havde et stop i Turangi, hvor vi var paa en lille gaa tur, som foerte os ned til et virkelig smukt vandfald. Efter vores gaa tur i Turangi, fortsatte vi til Taupo, hvor vi begge og vores bus chauffoer, Scott bungy jumpede fra 47 meters hoejde og med hovedet lige ned imod vandet. Claus sprang foerst, hvilke nok gjorde det endnu vaerre for Stine at tage sig sammen til at springe paa hovedet og stole paa en skide elastik der er bundet fast til ens ben. Men vi begge gjorde det, med et kaempe sus i maven og en mega fed foelelse bagefter. Det var saa meget anderledes end skydive. Her springer du selv, der er ingen til at skubbe dig. Puha, det var vildt, men absolut fedt at proeve. Efter vores stop i Taupo, fortsatte vi til Rotorua. Det var umiddelbart svaert at forstaa, at vi var paa vej ind i et af New Zealands mest populaere turistomraader, da vi naermede os Rotorua. For selv om den ene smukke soe afloeser den anden, og vejen er indbydende omkranset af tykke groenne bregner, saa breder der sig en hoerm. Beboerne citerer selv stolt den engelske forfatter George Bernard Shaw, som efter et besoeg i Rotorua sagde, Det er skoent at komme saa taet paa helvede og faa lov at tage af sted igen. Verdens roevhul er ogsaa et af oegenavnene for byen, og det skyldes en stank af raadne aeg. Lugten kommer fra de mange svovlholdige kulder, men man vaenner sig hurtigt til det. Rotorua var en af maoriernes foerste bosaettelser. De kom med Wakaen, Te Arawa, som lagde til ved kysten. En kriger blev sendt i land for at rekognoscere. Han saa foerst Rotoiti, som betyder en lille soe, og derefter Rotorua, som betyder den anden soe. Rotoiti viste sig senere at vaere ret stor, men det kunne maorien ikke se, fordi et bjerg skyggede. Men begge navne er fastholdt. Den foerste hvide mand bosatte sig i 1830 og etablerede en handelsstation. Det var danskeren Philip Tapsell.

Da maorierne var slaaet efter krigene, var det et af de omraader, de trak sig tilbage til. Alligevel havde hoevdingen overskud nok til at indgaa en aftale med de hvide om at etablere en by og foraere store dele af sit omraade til offentligheden.

Fra Rotorua koerte vi videre til en lille by, som kun laa ca. tredive minutter vaek fra Rotorua. Paa vejen dertil valgte vi en sang, som vi alle skulle laere udenad. Vi valgte, You are my sunshine. Da vi ankom til denne lille landsby, skulle vi nemlig besoege en traditionel Maori Marae, her blev vi budt velkommen til Marae paa traditionel gammeldags vis, som bestod i at vi gik mod bygningen, pigerne for sig og drengene for sig. Paa vejen mod den utrolig smukke bygning havde vi et stop, hvor vi stod alle i dyb stilhed og betragtede den smukke bygning. Derefter fortsatte vi mod bygningen, stadig pigerne forrest og derefter drengene. Da vi kom op til bygningen smed vi vores sko ude foran Maori Maraen, hvorefter pigerne satte sig ind paa de bagerste stole og drengene satte sig ind til sidst paa de forreste stole. Her stod en aeldre mand og kiggede paa os, hvorefter han talte til os paa Maori Maraerenes sprog og derefter gav en fortolkning paa engelsk. Derefter gav han os et signal med haenderne, som vi alle rejste os op paa og paa fire begyndte vi at synge vores sang i kor. Alle meget nervoese, da det foeltes lige som en test og hvis vi ikke bestod denne test, fik vi ikke lov til at sove i Maori Maraen og blev derfor ikke en del af familien. Men vi alle sang hoejt og tydeligt, saa alle bestod testen og kunne nu gaa op til den aeldre herre, faderen og hilse paa ham ved at give ham den ene haand og laegge naese mod naese. Nu var vi alle en del af familien og kunne altid komme tilbage hertil og blive taget imod, som en del af familien. Det var en meget speciel og utrolig spendende oplevelse. Efter testen fortalte den aeldre herre os om billederne der hang i bygningen, som repraesenterede familien helt tilbage i meget gammel tid.

Efter testen og vi alle var blevet en del af familien og en del af Maori Marae familien, redte vi vores senge inde i Maori Maraen. Her skulle vi alle sammen sove sammen.

Inden aftensmaden blev vi koert ud til en skov, hvor vi gik en tur og saa nogle flotte vandfald. Efter gaa turen tog Stine sammen med Cat en svoemmetur i den lokale soe, som var meget meget kold, men dejlig opfriskende. Efter svoemmeturen i soen tog vi tilbage til Maori Maeaen, hvor vi spiste aftensmad. Efter aftensmad laerte manden fra huset os at danse Haka, som var en dans der stammede tilbage fra gammel tid.

Torsdag den 29. Oktober 2009, Connections Adventures

Efter morgenmaden koerte vi fra Marae og koerte videre til Whakarewarewa Maori village. Her laerte vi om Maoriernes levestil og deres historie. Dette sted paa den anden side af floden var en landsby, hvor der stadig boede Maorier, der gerne ville vise deres hverdag frem. Denne stamme som boede her, kaldet for Tuhourangi Ngati Wahiao, og havde boet her i 200 aar. De fortaeller og viser, hvordan de bruger dampen og den kogende undergrund til vask og madlavning. Der er saa meget gang i undergrunden, at selv gravstenene maa have skorsten paa. Her smagte vi en kartoffel lignende ting, som der var lavet paa aegete Maori maade.

Efter besoeget i Maori Village, tog Stine med fire andre fra gruppen, Cat, Edmond, Solvejg og Steffen ud til et sted hvor vi var i mudder bad og spa. Det var utrolig laekkert. Ens hud blev utrolig bloed efter mudder badet, men man lugtede lidt maerkeligt bagefter, ellers var det virkelig laekkert.

Til aften tog hele gruppen ud for at spise sammen.

Fredagden 30. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag forlod vi Rotorua og koerte nord paa langs Waikato river og indtil Auckland. Her sagde vi farvel til vores ellers gode ven Edmond, som vi er kommet utrolig taet paa her paa denne tur. Her i Auckland holdte vi stop paa en times tid, hvorefter vi fik otte nye venner om bord paa bussen. Alle virkede flinke og snakken gik hurtigt paa kryds og tvaers i bussen. Paa vejen mod Bay of Island holdte vi stop i Parrys Kauri Park, hvor vi saa det saakaldte Kauri trae, som var et kaempe trae, der gav held hvis man krammede. Herefter koerte vi videre mod Paihia, som var en ud af de 144 smukke Islands. Efter vi havde tjekket ind paa vores motel gik vi alle sammen ned og bestile lidt mad, som blev nydt paa stranden. Til aften tog vi ud for at opleve natte livet i Paihia.

Loerdag den 31. Oktober 2009, Connections Adventures

I dag kunne vi goere hvad vi havde lyst til. Vi, sammen med seks andre fra gruppen tog paa en baadtur, hvor vi saa og fik fortalt forskellige ting om de forskellige Islands. Som bekendt erder mange af dem, mere praecist 144, men vi saa de 14 mest populaere. Paa turen var vi saa heldige ogsaa at se to store hvaler, som svoemmede ved siden af baaden i smaa ti minutter. Vi saa pingviner og en masse flotte fugle. Vi havde alle koebt turen mest pga. vi ogsaa kunne komme ud og svoemme med delfiner, men vi saa desvaerre ikke nogle, saa trods det egentlig havde vaeret en god dag, kunne vi ikke lade hver med at gaa der fra med en lidt skuffede foelelse, da det var det at svoemme med delfiner vi havde koebt turen for.

Om eftermiddagen spillede vi lidt Volley Ball og svoemmede lidt i poolen, som tilhoerte vores motel.

Til aften havde Lana og Scott, Banana og Beans, lavet en laekker aftensmad til os. Efter aftensmaden noed vi vores sidste aften i en af vores lille lejligheder med lidt oel og snakkede til et godt stykke ud paa natten.

Soendag den 1. November 2009, Connections Adventures

I dag forlod vi Paihia og The Bay of Island og koerte tilbage til Auckland. I dag var doemt til at blive en trist dag og turen tilbage til Auckland var meget anderledes, nemlig utrolig stille. Alle var lidt triste, da vi vidste der ikke var saerlig mange timer til vi skulle sige farvel til hinanden. Vi er kommet rigtig taet paa vores to guider og vores originale gruppe som vi havde vaeret sammen med fra starten, men vi var ogsaa allerede kommet rigtig taet paa de nye personer, trods vi kun havde kendt dem i to dage.

Vi ankom til Auckland kl. 11.30 og sagde farvel til de fleste. Det var trist og ret haardt. Vi haaber alle at faa muligheden for at moedes igen paa en eller anden maade. Fire af os skulle overnatte paa det samme hostel, saa til eftermiddag tog vi en tur ud for at kigge lidt i byen. Vi vendte ned til marinaen, herfra tog vi to cykel taxier, som koerte os rundt i en lille del af byen, her blev vi sat af ved Skytower, som vi koebte billetter til at komme op i.

Skytower er 328 meter hoejt og er den 12. Hoejeste bygning i verden. Her var den smukkeste udsigt udover hele Auckland.

Til aften tog vi ud for at spise, som en afskeds middag for Chris, som var fra England, en kanon fyr, som vi kom meget taet paa paa de femten dage. Haardt at sige farvel igen, men ham har vi helt sikkert planer om at skulle se igen.

Mandag den 2. November 2009

I dag stod vi foerst sent op. Efter femten dage med fuld droen paa var vi virkelig smadret og kunne godt maerke at traetheden meldte sig lige saa snart der ikke var det store paa programmet. Det meste af dagen i dag gik mest med ingenting. Stadig var vi lidt triste over at have forladt gruppen og vi begge skal lige vende os til, at her igen er meget stille.

Til eftermiddag moedtes vi med Cat fra gruppen og til aften lavede vi lidt laekker middag paa hendes hostel og efter middagen maatte vi igen baere over med de vaade oejne og skulle igen til at sige farvel, da Cat rejser til Fiji i morgen. Vi hader efterhaanden at sige farvel og tror de naeste par dage vil blive meget stille og til tider ogsaa lidt triste.

Vi har moedt de soedeste mennesker fra hele verden, faaet nogle taette venskaber, rykket graenser, laert meget om andre, andre lande og kulture, vi har haft nogle hyggelige by ture og har helt igennem faaet en oplevelse for livet, som vil blive pakket godt ned sammen med de andre og aldrig, aldrig blive glemt. Vi vil krydse fingre, haabe og straebe efter en dag at moedes med disse fantastiske mennesker igen.