Si camor, Dinamarka!

Dr. Stine er på banen ;)

Der er spændende dage og kedelige dage på hospitalet, men de gode opvejer så sandelig de dårlige!
I sidste uge så jeg en fødsel. En 42 år gammel mor skulle føde sig 5. barn, som de desværre allerede vidste var dødt. Da Dominique og jeg stødte til var hun allerede i fulde sving med veerne, men jordmoderen tog det ekstremt roligt. Så roligt at Dom og jeg på et tidspunkt i forløbet blev ladt alene tilbage med hende. Skræmmende. Virkelig skræmmende. Hvad nu hvis babyen lige pludselig kom ud? Hvad nu hvis moderen besvimede? Hvad nu hvis .. Og moderen var virkelig ved at besvime flere gange. Jeg frygtede et par gange, at hun var ved at lukke øjnene for sidste gang. Hun var meget sej - hverken skreg, græd eller råbte - men løb tør for kræfter. Da ndodoen var død, havde den naturligvis ikke vendt sig, hvorfor den skulle fødes i en bridge-stilling. Efter halvanden times pressen og masen blev doktoren tilkaldt og erkendte, at hun skulle have foretaget en c-section = et kejsersnit. Vi skyndte os at hoppe i operationsoutfittet og med ind på operationsstuen. moderen fik en enkelt sprøjte, og hun gik ud som et lys. Jeg skal nok sparre jer for slibrige detaljer, men hun blev skåret op, ndodoen taget ud og så til lappearbejdet. Der var gået hul på noget i livmoderen, så den skulle ud. Jeg var rystet, da de tog den kæmpe livmoder ud. Ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, men det så så voldsomt ud, da den blev taget ud og lagt oven på moderens mave. Efter en times tid skulle det hele stoppes tilbage i maven igen, og jeg mener virkelig stoppes. Alt hvad der røg med ud, bliver bare stoppet med ind igen, som skulle man rydde hurtigt op. Resten klarer kroppen selv senere .. Det mest ubehagelig ved kejsersnittet var, at undervejs kunne vi nogle gange høre lyde kommende fra moderen. Så læg hende dog i narkose!! Dom og jeg så til hende næste dag. Hun havde det rigtig godt og kom sig fint.

Hardcore som vi nu er, hoppede vi fra den ene operation direkte videre til den anden. Dette var en operation af rn kæmpe hæmoride! Alvorlig talt. For det mandelige køns skyld, der muligvis læser dette, vil jeg blot sige: Få det fjernet hurtigst muligt! Jeg vil vove at påatå, at han hverken kan sidde eller ligge på numsen i dag. Jeg følte virkelig med ham under operationen. Tog mig selv i mange gange at stå og knibe ballerne sammen :)

Fredag fik jeg mit store gennembrud som sygeplejeske. Jeg fik lov til at give mine første indsprøjtninger! Jeg gave både en IV ( i åren) og en IM (i musklen). Min første IM var derfor i numsen på hæmoridemanden ;) Jeg synes det er imponerende, at jeg kan komme fuldstændig uden nogen form erfarring ind på et hospital, og blot en uge senere give mine første indsprøjtninger. Jeg takker mange gange det afrikanske system eller mangel på samme. Det kunne jeg aldrig have fået lov til i Danmark. Ikke engang SOSUarbejdere må i Danmark udføre det arbejde, jeg har gjort. Craziness.

Udover at spise sammen et par gange med en masse søde frivillige - med efterfølgende fantastisk Toska øl - gik weekenden med at være på Masaimarked, hygge med familien og vaske tøj. Liv og jeg gik om formiddagen ind til Arusha - tager fem kvarter fra hvor vi bor - for at handle ind til den lovede menu: pandekager med is og frugt. Vi blev hentet i byen, så isen ikke smeltede på den lange vej hjem. Vi holdte ind på det lokale frugtmarked, hvor vi fik storshoppet. Banan 40 øre, kæmpe mango eller advokado 2 kr, ananas 6 kr osv. Det skal og bliver udnyttet :) Det tog os intet mindre end to og en halv time at producere de mange pandekager. Opskriften sagde 60 stk, men et 'house of boys' kræver mange pandekager. Liv og jeg svedte over panden for at få dem færdige, men de blev ikke hurtige brune af at stirre på dem, ej heller ikke drengene konstant hang os over skuldrene for at få en smagsprøve. De led mere end vi gjorde. Vi lavede holdarbejde, så vi kunne få vasket tøj. Det gøres naturligvis, som mormor gjorde det engang :) Selvom jeg kun havde en posefuld, tog det alligevel lang tid. Undertøj lufter man ikke for offentligheden, så det hængte vi pænt til tørre på vores værelser. Se billede :) Efter at have svedt og vasket i to og en halv time, kunne vi velfortjent sætte os til bords. Først bad vi bordbøn - gør vi altid inden et måltid - derefter fik babi (mormor) og forældrene først. Og så kunne drengene gå om bord. Men munden fuld af danske pandekager, is, banan og frisk ananas, sagde de: We love you! Skønt at det hårde arbejdfe blev modtaget med kyshånd. Selv babi bad om mere. Det kan vi vist godt tillade os at kalde en succes :)

Som i måske er bekendt med, skal jeg til Asien efter mit ophold her i Tanzania, og jeg har netop fundet en at rejse sammen med. Hun hedder Julie, er fra Herning og virkelig sød. Vores asieneventyr starter i Bangkok, hvor hendes anden veninde, Stine, også lander, De har begge billetter til at lande der den 3. marts, nu skal jeg bare have bestilt en også. Det er skønt at have fundet en rejsebuddy. Det tror jeg også mine mindre nercøse forældre synes :)

Næste gang i hører fra mig, har jeg været på den famøse safaritur! Jeg glæder mig, jeg glæder mig, jeg glæder mig.

Kuaheri! Stine