Det er svært at beskrive hvor smukt der er i dette område af Vietnam, og billederne kan ikke engang vise dette unikke stykke jord ! Selve jorden er utrolig dårlig at dyrke noget i, og på grund den altid kølige luft, er det minimalt, hvad landsbyboerne kan få ud af deres afgrøder. Dette var en af grundene til, at man i tidernes morgen blev tildelt dette stykke land, for franskmændene kunne alligevel ikke bruge det til noget.
Over natten havde Vor Herre valgt, at det skulle regne, så det gav nogle lidt andre betingelser for vores vandretur. For mange af de stier, som vi benyttede var jord, og når set bare har regnet lidt her, så bliver der meget glat og meget mudret. Dette gjorde, at en af de lokale valgte, at gå med Stina i hånden det meste af vejen, for at hjælpe hende. Stina mente, at hun selv kunne klare det, men den gamle kone blev ved med ar hjælpe.
I dag gik vi mest på små stier og langs med rismarker, så man følte sig næstmest i et med naturen. Landskabet var stadig lige så imponerede da man startede dagen, som den var 5 timer efter hvor vi sluttede vores vandretur. Et par fantastiske og fascinerende dage i Sapa var overstået, og den stod nu på retur til Hanoi i nattog. Så afsted til Lao Cai og derfra med tog.