Profile
Blog
Photos
Videos
Vi blev smidt af bussen 5.30 søndag morgen, og selvom man skulle tro, at de fleste ville ligge og sove på dette tidspunkt, så var det ikke hvad vi mødte. For vi blev sat af lige ved siden af en park, og her var der gang i den! Motionister i alle aldre var i gang med dagen motion inden varmen for alvor satte ind. Vi tod rygsækkene på, for at gå på jagt efter et hotelvætelse. Det fandt vi forholdsvis hurtigt, og så kunne vi lige få et par timer på øjet.
Da vi var nogenlunde friske fik vi os noget mad, og så ud og udforske Ho Chi Minh City/HCMC. Vi elsker markeder, så det var også det første vi skulle. Et stort indendørs markede lige midt i byen, hvor man kan få alt hvad der er blevet kopieret til billigere penge. Et sted som dette kan man hurtigt for tiden til at gå. Vi slentrede videre, hvor flere gode og hyggelige butikker blev udforsket. Et godt råd her fra skal lyde, at hvis man har tænkt sig, at komme på disse kanter, så skal man ikke pakke kufferterne for meget, for der skal vær rigelig plads til alt det man kan købe her!
Da vi var færdige med shopping, tog vi et smut forbi Saigon Sky Deck. Den højeste bygning i byen, hvor elevatoren kører fra 0. Til 49. Sal på lige over 30 sekunder! Herfra er der god udsigt over den enorme by, som HCMC er blevet over de sidste år.
Trætte efter nattens kørsel måtte det være nok for i dag. Så herfra var der kun aftensmad på programmet inden vi kunne sove i en seng, hvor det ikke bumlede!
- comments