Blæsten havde lagt sig, og solen skinnede da vi vågede, igen forventningsfulde, og klar til at springe ud af det fly.
Ned mod byen, og ind i biksen, som igår. Denne gang var vi på, og fik udfyldt og skrevet under på, at vi var udemærket klar over, at vi kunne dø. Ud i bussen, og en køretur på en lille halvtime til en stor græsplæne, men et par fly og en masse udstyr. Vi blev bedt om at vente 20 min, og så var vores instruktører klar. Nervøse sad vi, da vi fik afvide, at de lige var 20 min ekstra forsinkede. No problemo, tænkte vi. Lidt efter kom de så ind, og sagde, at der var for mange skyer, så der var ikke flere hop i dag. Tilbage i bussen til byen, pengene tilbage, og så ikke noget skydive lige foreløbig.
En hurtig bid mad, og så var kursen sat mod Milford Sound. En lang køretur på 4 timer, så sluttede med en 120 km blind lang vej, uden sideveje eller noget. Der stor vi pludselig omgivet af høje bjerge, flot vand, men intet andet! Vi fik book et sejltur til dagen efter, fundet en campingplads. Så tog vi på byens eneste restaurant, og så var det godnat.
Milford Sound. Verdens røvhul, men et flot et!