Dagen startede, før igår var overstået. Afsted med færgen midt om natten, og prøve at få så meget søvn som muligt i stolene på færgen. Selvom vinden stadig var stærk da vi tog fra wellington, betød det ikke så meget for turen. Så vi var glade!
Ankomst til sydøen, Picton havn, 6.20 mandag morgen, fuldstændig udkørte, som om, at jetlag'en først ramte her. Men afsted mod det nordvestlige. Et par timer, og så var det tid til en lur. En på en parkeringsplads syd for Abel Tasman Nationalpark, og få et par timer. Næsten friske, kørte vi afsted igen. Små bjergveje, og fantastiske udsigter, ligemeget hvor vi kørte. En lille svipser på vejen da vi tog en omvej, men omsider var vi fremme. Og det var hele turen værd! Området bliver kaldt Golden Bay, og det forstår man. Meget lange og bredde stranden for for foden af den meget tætte skov, som danner rammen om denne nationalpark. En gå tur på stranden og klipperne omkring, men duft af frisk luft, og ingen mennesker i miles omkreds. Super lækkert!
Herefter fandt vi en campingplads helt ud til stranden. Så ingen undskyldninger, vi måtte i vandet. Vi blev enige om, at hvis vi skulle i havet i New Zealand, så måtte det blive her. Bange anelser, fik vi smidt os i vandet, og så var det jo ikke så slemt.
Herefter, stod den på ren råhygge med tøjvask, opvask og madlavning, dog ikke det værste mandag alligevel ;-)