I morges tænkte vi: "Lad os gentage succesen fra igår!". Så vi fik igen en rute af Gary. I dag stod den så på mere bjergkørsel, da vores destination var bjerget Bagli, hvor der ligger en stod sø for foden. Vi satte kursen nordvest og afsted. Den første halvtime, time gik rigtig fint, men så begyndte smerterne i balderne fra igen stille og roligt at komme. Vi kørte en time mere, for at få en pause ved en restaurant med en fantastisk udsigt udover bjergene og man kunne lige akkurat skimte kystlinjen i horisonten. Vi fik en bid mad, og så på kortet. Da vi opdagede at vi kun var halvvejs tog vi en rigtig fornuftigt beslutning, efter vores egen mening, nemlig, at køre mod kysten, i sted for at køre endnu længere nordpå. Denne tur tog os forbi flere smukke rismarker, som igår. Selvom det blot er marker, som alle mere eller mindre ligner hinanden, så bliver man imponeret hver gang man får udsigt over disse store stykker land, hvor der kun går få arbejdere og passer markerne. Vi kom derefter til et stort tempel, som vi valgte at gå ind i. For at kunne komme ind skulle man bære et klæde, som mest af alt mindede om en nederdel. Et par billeder blev taget, og så var det ellers ud. Ude foran templet stod er par gadesælgere, som på et eller anden måde fik Stinas opmærksom hed, og fik prakket hende nogle ting på.
Næste stop var den lille gamle landsby
Tenganan. Der er ikke meget nutidigt teknologi ar finde her, men en masse rare mennesker, som bor her. Der sad en mand og lavet små udsmykninger i palmetræ med en kniv, hvor han herefter kom blæk i de små udskæringer. Vi fik historien bag udsmukningerne, metoden og fik selv liv til at prøve det. Det blev dog ikke lige så flot, som han kunne gøre det.
Tilbage på vores home stay med ondt i røven besluttede vi hurtigt, at den ikke skulle stå på scooterkørelsen imorgen. Vi fik derimod en dykkerinstruktør til at komme forbi og snakke med os. Han fortalte om dykkersteder heromkring, og vi bookede to dyk til imorgen. To meget begivenhedsrige dage var overstået i Cadidasa.