Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen,
Så blev det endelig og langt om længe min tur til at besøge verdensberømte Australian Zoo, Home of the Crocodile Hunter.
Jeg står gerne ved, at jeg er stor fan er Steve Irwin og har fulgt hans udsendelser i lang tid på Animal Planet. Så det var helt specielt at komme til stedet, som man så utallelige gange har set på fjernsyn :-)
Australia Zoo er med afstand en af de bedste zoologiske haver jeg har været i! Der var rent, pænt og ordentlig ned til mindste detalje. Dyrene så sunde, velplejede og 'glade' ud. Deres bure var store og de har gjort meget ud af indrette burene med alle mulige planter, sten og hvad har vi ellers.
Alle ansatte der arbejdede den dag var super søde, venlige og imødekommende.
Jeg så 'desværre' ikke Terri eller hendes børn, men jeg så en dyrepasser jeg havde set utallelige gange fange krokodiller sammen med Steve Irwin, det var lidt sjovt.
Hvad der også var helt specielt på en god måde var, at nogle af krokodillerne jeg så, har jeg faktisk set blive fanget på fjernsyn.
Alle dyrene i Australia Zoo har navne, hvilket jeg var helt vild med! Foran hvert bur er der altid et skildt med dyrenes navn og hvad der er specielle ved dem. Ikke kun mht deres race, men også med deres personlighed.
I løbet af turen igennem Zoo'en er man slet ikke i tvivl om at det er 'Steve Irwin's' zoo. Der er billeder af ham overalt. Der er reklamer med ham overalt. Han taler på video overalt. Så man kan virkelig ikke være i tvivl om hvem der har gjort Australia Zoo så verdensberømt og til en af Australiens største turistattraktioner.
Virkelig en god dag! Jeg kan helt klart anbefale enhver at tilbringe en dag i Australia Zoo :-)
Ha det godt allesammen!
Kærlig hilsen,
Stephanie
- comments