Hej allesammen,

saa er det vist ved at vaere paa tide til et nyt blogindlaeg :-)

Efter min uge i Sydney tog jeg toget fra Sydney til Moss Vale, ca 2t koersel fra Sydney og blev hentet af de mennesker jeg skulle bo hos de kommende par uger. Farmen ligger i Canyonleigh hvor der er 10 min koersel til naeste nabo, dvs. ingen afstand her i Australien, saa det er dejligt 'taet paa alting' selvom man skal koere 40 min for at komme til naermeste butik. Og farmen er faktisk ikke helt 100% en farm. Det er en camp som i hoejsaesonen har rigtig mange skoleklasser, kirkegrupper og alle former for grupper der skal paa tur med nogle overnatninger og lave noget natur halloej. Saa de foerste 2 uger af mit 'farmstay' arbejdede jeg i koekkenet, med hestene (gjorde hestene klar, hjalp menneskerne op og alt det der hoerer til). Da campsene begyndte at ebbe ud, saa begyndte havearbejde og generelle maerkelige ting som skulle ordnes paa farmen at tage arbejdsdagen. Jeg arbejder ca 4-5 timer hver dag og bor gratis her og faar mad. Og det skal siges, vi faar virkelig laekker mad.
Og hvem er vi? Vi er 7 interns, lige pt 2 backpackere, det varierer meget antallet, saa man moeder en masse nye mennesker, familien som bor her paa 4 og saa er der 4 mennesker der kommer udover det som arbejder paa farmen men som ikke bor her. Saa vi er ca 10 unge mennesker hver dag hele dagen og vi hygger os rigtig meget, haenger ud ved poolen, spiller billiard, kort eller hvad man nu ellers finder paa idag. Vi har ihvertfald faaet - rigtig - mange grin igennem de sidste par uger. Og hvad er saa interns? Campen Attunga er en kristelig camp som huser 2 hold af 'interns' paa 2 forskellige tidspunkter af aaret. At vaere 'intern' gaar ud paa at komme taettere paa gud. Saa de har 4 maaneder her i campen hvor de laeser biblen og har en masse samtaler med forskellige mennesker saa de kan komme taettere paa gud. Alt det fandt jeg foerst ud af efter et par dage ophold her. Men de er rigtig soede og de respekterer min manglende tro paa gud ligesaa meget som jeg respekterer at de tror paa gud.
Men en ting jeg havde svaert ved er at man ikke maa bande her, overhovedet. Det er ikke direkte blevet sagt men man hoerer det ikke gerne. Og jeg bandede meget. Det goer jeg saa ikke mere. Men det kommer nok hurtigt igen naar jeg er kommet til storbyen igen i naeste uge, undskyld far
Her i campen var den sidste camp inde i sidste weekend, saa hele denne uge har gaaet med at forberede campen til bryllup, som finder sted idag. At ordne alle haverne, bedene og alle mulige maerkelige ting som skulle ordnes til brylluppet. Australiere er meget afslappede, dog ikke som sydamerikanerne men de har lidt en tilbagelaenene stil. Saa selvom man ved at brylluppet er idag saa begyndte forberedelserne til brylluppet foerst for 4 dage siden, alligevel imponerende naar man taenker paa hvor meget areal der skulle se paent ud. Men vi klarede den. Brylluppet finder sted i laden her paa stedet, jeg troede virkelig ikke det var muligt at den kunne se saa fantastisk smuk ud, men foraeldrene til brudeparret har virkelig gjort et helt igennem fantastisk stykke arbejde. Det er noejagtig lige om i film. Jeg skal nok laegge billeder op paa bloggen om et par dage af brylluppet. Brudeparret er 22 og 23 aar gammel og de er rigtig rare. Isaer brudens mor, hun har inviteret os alle fra farmen med til vielsen som finder sted paa 'the ridge' (billeder fra the ridge er i fotoalbum), det er rigtig soedt.
Men udover bryllup, farm og gud og alt muligt, saa har vi vilde kaenguruer og papegoejer og wombats her i omraadet. Naar man staar op om morgenen og goer en hest klar til en skovtur i nationalparken lige paa den anden side af gaden saa sidder der hvide papegoejer med groen hanekam paa rade raekke paa plankevaerket og kigger paa det, de laver dog helt vildt hoeje og ofte ogsaa irreterende lyde, men saadan er det jo. Naar du sidder i en laenestol om eftermiddagen og nyder solen saa er der 100% chance for at du faar oeje paa en kaenguruflok 200 m laengere vaek. Naar du koerer paa gaden om aftenen saa skal man virkelig vaere forsigtig da man meget nemt kan koere ind i en wombat, kaenguru eller et andet eksotisk dyr som er 'normale' her i Australien. Naar jeg fortaeller i at vi i Danmark 'risikerer' at koere en kanin, kat eller raev over saa begynder de at grine. I Canada advarer de mod bjoerne. Man bliver virkelig klar over hvor ekstrem lille Danmark er og intet har af dyreliv i forhold til resten af verdenen.
Australierne er dybt imponeret over at man kan koere 6t den ene vej og 3t den anden vej for at have koert en tur rundt i Danmark. Og eg maa sige, det bringer virkelig et grin frem naar jeg taenker paa det da her i Australien, der koerer du nemt 3 timer paa arbejde. Og vi klager over 20 min i bil paa arbejde - tankevaekkende. Australierer herover er ogsaa ekstrem flinke. Jeg havde hoert det fra rigtig mange mennesker inden jeg tog afsted, og troede da ogsaa paa det, men at de er SAA flinke kommer alligevel bag paa mig. Jeg var paa apotheket i Moss Vale og der gik ikke 2 min saa havde jeg en mindre forsamling rundt om mig som ville hoere om Danmark, mine rejser osv. Eller en veninde fra den familie der bor her, hun bor i Melbourne, hun havde et ekstra vaerelse i hendes hus saa der kunne jeg da sagtens bo imens jeg var i Melbourne. Og det stopper slet ikke med eksempler. De er simelthen saa venlige og ude paa at hjaelpe hinanden. Og de er saa taknemmelige hvis man goer noget af sig selv og isaer at man gaar igennem dagen med et smil paa laeben :-)

Jeg maa hellere se at give en haand med til de sidste forberedelser til brylluppet som finder sted om nogle timer, skal vist ogsaa lige skifte mit farmtoej ud med noget der er en tand finere :-)

I maa have det godt allesammen.

Mange knus og krammere til familie og venner :-)

Stephanie