Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen,
Så er min rejse ved at være ovre og gensynet med min familie og mine venner hjemme i Danmark er lige pludselig allerede imorgen. Jeg glæder mig til at se dem igen og er samtidig også meget spændt på at komme hjem efter 1 år.
Min tid på Maui har været super aktiv, spækket med vilde ting og fyldt ud med dejlige mennesker som selvskab.
Hostlet, Banana Bungalow, tilbyder gratis ture hver dag, hvilket var hovedgrunden til, at jeg valgte det hostel. Efter mit australske eventyr syntes jeg, at pengepungen var blevet lidt tynd, så det var om at tænke økonomisk også. Jeg ankom i onsdags og i torsdags gik det også allerede på min første tur.
Vi tog til Kihei og Makena strand, lige hvad man forestiller sig når mn tænker på Maui strand. Hvis sand, tyrkis vand og palmer at ligge under for at få skygge, ret vidunderligt. På Kihei strand siges det, at der er rigtig god mulighed for at snorkle med skilpadder. Viktoria, en ny veninde, som også er fra Danmark, og jeg fik brillerne og svømmefødderne på og hoppede ud i det. Og vi var heldige. I alt så vi 5 havskilpadder og svømmede efter, foran, ved siden, under og over dem. Det var så fantatisk en oplevelse. De var rigtig store og så rolige taget i betragt, at de var omringet af mennesker. Jeg er så glad for, at jeg fik den oplevelse med i bagagen :-)
Efter Kihei tog vi til Makena strand hvor de havde en volleybane så vi kunne spille lidt. Imens vi spillede volley kunne vi høre, at livredderne begyndte at kalde folk ud af vandet, ret hastende. Så nysgerrige som vi jo er, begyndte vi jo selvfølgelig at kigge efter hvad der skete. Da folk åbenbart ikke nevægede sig hurtigt nok ud af vandet, følte livredderen sig nødsaget til at sige grunden; der var en haj der svømmede rundt ekstrem tæt på stranden, så det var ikke for sjov han bad folk om at komme ud.
Jeg nåede ikke selv at se hajen, men flere af mine hostelvenner så finnen svømme rundt ude foran stranden. Ret vildt! I løbet af de sidste 2 måneder har Maui haft 9 hajangreb, hvilket aldrig er sket før. Så alle var meget opmærksomme på hvad der bevægede sig i havet ved badestrandene.
Efter Makena strand tog vi et andet sted hen for at se solnedgangen udover horisonten. Det sted var der en bar, hvor man kunne få 1L Matai for 7,50$, så lang historie kort, det blev en kort aften for mit vedkommende. Men sjovt syntes jeg ihvertfald selv jeg havde :-)
Dagen efter, om fredagen, var det endelig min tur til at komme ud i en båd og håbe på at se hvaler. Vi havde allesammen håbet på bare at få nogle enkelte glimt af hvalerne, men vi fik simpelthen hele showet. Vi havde hvaler springe op og smaske ned i vandet ved siden af båden, en mor og dets kalv, en gruppe af hvaler og vi havde hvaler svømme under båden og ligge lige under overfladen og kigge op på båden. De var så tætte på, det var helt vildt. Jeg syntes, at den båd vi var på var stor, men sammenlignet med hvalerne var vi bare en lille delfin på havet. Personalet på båden var helt oppe og køre over alle de hvaler de så og de forskellige opførsler. Så det var en rigtig fed bådtur!
I lørdags stod 12-Mile-Haleakala-Hike på programmet. Haleakala krateren er verdens største inaktive vulkan, turen ned, igennem og op af krateren er ca 18 km. Jeg var ret øm i benene efter en 7 timers lang op og ned vandretur, eftersom jeg ikke har været særlig aktiv i alt for lang tid. Men det var helt sikkert turen værd! Det var så smukt! Billederne retfærdiggør slet ikke skønheden som man er omringet af når man vandrer på turen.
Helt klart en tur jeg kan anbefale :-)
I søndags var vi en mindre gruppe der hoppede i en van og kørte langs hele kystsiden på den westlige del af Maui. Det var rigtig smukt! Om eftermiddagen sluttede vi vores køretur af med at tage på noget der hedder 'Little Beach'. Den strand er kendt for at være nudist stranden og oveni det, så har de ilddans om aftenen. Det er heller ikke en hemmelighed, at man hverken er ædru eller upåvirket når man er på stranden, der gik ihvertfald ikke lang tid før jeg fik tilbudt det ene og det andet. Hele scenariet på stranden var ret interessant at følge med i, haha.
I mandags stod Hana på programmet. For at komme til byen Hana, skal man køre et par timer langs kysten. Vejen er kendt for ikke at have en eneste lige strækning, men også at være vanvittig smuk. Så den skulle selvfølgelig udforskes. På vej til Hana stoppede vi forskellige steder, vi så et massivt stort træ, jeg tror der skulle 6-7 mennesker til for at omfatte træet. Regnbue træer så vi også, de så ud som om de var maler om morgenen, virkelig fascinerende. Et andet stop var i bambusskoven, det var en ret fed oplevelse.
På vej op til bambusskoven skal man krydse en bro, som er ca 21 m over vandet. Den bro hoppede jeg ud fra på tilbagevejen. Det var ret overvældene! 21m er langt ned og der var ikke nogen bungy snor på, det var bare ud i frit fald ned i vandet. Jeg gjorde det, og det var mega fedt!
Om tirsdagen havde jeg en afslapningsdag på hostlet, hvilket var tiltrængt! Jeg var super træt og øm og havde generelt bare brug for at slappe af. Det var ret dejligt ikke at have nogle planer en hel dag.
Dagen efter, om onsdagen, var det også bare udover stepperne igen. Næste hyrde; comando hike. Det bliver sagt, at comando'en er deb hårdeste, men også den sjoveste hike på hele Maui. Jeg fandt hurtigt ud af hvad det var der mentes. Jeg syntes det var mega fedt! Jeg ville gøre det igen :-)
Vi startede med at gå i floden, hoppe fra sten til sten og klatre under og over træer. Vi klatrede op af to vandfald hvoraf det ene af den var inde i en grotte, så der var bælmørkt. Vi svømmede igennem en 200m lang grotte og hoppede ned af tre vandfald hvoraf det ene var 15m.
Ret vild vandretur jeg var kommet ud på der, men sjovt var det!
Hostlet tilbyder ikke den tur, der var nogle fra hostlet der tog afsted på den og tilbød mig at kunne komme med.
Vi var allesammen godt og grundigt trætte da vi endelig langt om længe kom tilbage til hostlet.
Jeg har virkelig nydt min tid på Maui, oplevet vildt fede ting og mødt mange søde mennesker. Det har virkelig været et brag af en afslutning på mit et års eventyr :-)
Kærlig hilsen
Stephanie
- comments