Saa er der opdatering. Jeg proever at gengive den sidste tid saa godt som muligt, men der er sket vildt meget! Vi er hjemme fra Pokhara, hvor vi har haft en masse fritid. Vi har brugt de foerste par dage paa at slikke sol, gaa i byen, slappe af og se paa butikker. Pokhara er meget turistet, og der er rigtig mange backpackere, vi har blandt andet moedt to danske drenge fra Aarhus, som har vaeret med til mange af tingene. Vi har roet i kajak paa Pokharas smukke soe, hvilket er turistatraktion nr. 1 her. Vi roede i ca. 4 timer, og det var skide svaert. Foerst lavede vi nogle forskellige oevelser, og saa skulle vi proeve at lave groendlaender vendinger. Vi fik frokost paa breden. Alt i alt var det en tigtig hyggelig tur, der endte med endnu en bytur. I Nepal gaar man i byen ved 21 tiden fordi alle diskotekter lukker kl. 23, men vi fandt dog et sted der hedder busy bee, som lukker skoederne ned, saa det ser lukket ud udefra, men langt fra er lukket indenfor! :)

Dagen efter havde vi det daarligt, men det blev alligevel en oplevelsesrig dag! De andre var friske paa at leje cykler, og jeg blev overtalt. Vi ville cykle ud til et vandfald, som skuffende viste sig at vaere en park. Saa 6 af os toeser fra gruppen cyklede videre ud til en SOS boerneby for tibetanske foraeldreloese flygtninge. Det var en super roerende oplevelse. De havde rigtig gode faciliteter og var glade boern paa trods af alt det de havde vaeret igennem. De boede 10 boern i 12 huse, hvor der i hvert hus var 1 mor, der ikke selv havde boern, og som boede der fast sammen med boernene. Vi blev vist rundt, og de straalede som smaa sole da de saa os og var ivrige efter vores kontakt. Efter et hyggeligt besoeg, cyklede vi hjem og skyndte os at klaede om til fest toej, for vi var nemlig inviteret til vores guides vens bryllup. Vi koerte med gommens familie langt udenfor byen, for at skifte bus og koere tilbage til festen paa taget af bussen. Nepaleserne er ikke vandt til at se turister og slet ikke piger paa taget af busserne, saa vi fik en del opmaeksomhed. Selve brylluppet var ogsaa noget af en oplevelse. vi blev velsignet med en roed prik i panden og skulle saa ind og se gommen der sad og var meget nervoes. Det var nemlig et arrangeret aegteskab saa det kommende aegtepar havde aldrig set hinanden foer. Det var total surrealistisk. Efter bryllupsceremonien, skulle vi have middag med 500 andre farveklaedte nepalesere. Vi fik Dal bhat (det eneste de spiser her i Nepal. ris, boenner, og kyling med mere luppet og havde glaedet os til at faa et bad, da der ikke var vand i morges, men det var dben end koed.) Vi var hjemme igen paa vores guest house ved 17 tiden. Alle meget traette og maettede med specielle oplevelser! Til aften tog vi paa en restaurant som Kimi har anbefalet - Lemon tree. Vildt laekkert. Hef delte lasagne og enchilada med Nanna fra gruppen, Dejligt med lidt vestligt mad, lokalt mad er traettende i laengden. Vi har spist for ca. 45 kr (hovedret og dessert) de sidste par aftener, men det skal der aendres paa nu, for det er dyrt selvom det lyder vanvittigt. Line som jeg bor med spist fx for 30 rupiees (2.5 kr) den anden aften.

I morgen skal vi tilbage til Kathmandu, i turistbus (nogle meget vilde busser, fyldt med farver og meget gamle) vi skal koere i 7 timer, saa det bliver en lang dag. Men i morgen er der ogsaa kun 1 uge tilbage i Nepal og sammen med gruppen. Tiden er gaaet saa hurtigt, og vi er lige kommet saa godt ind paa hinanden, saa det bliver en trist afsked. Men bestemt paa gensyn og ikke farvel!! Rigtig maerkeligt at vi ikke laengere skal rejse sammen.

Taenker paa jer derhjemme!