Profile
Blog
Photos
Videos
Halløjsa...
Nøøøj, hvor vi nyder NZ.! Og især Franz Josef glacieren, som vi lige er trådt ned fra!!! Det var så mega fedt. VI har kravlet gennem ishuler, klippesprækker og besteget den mægtige glacier. Dens dybe blå farve er ubeskrivelig smuk! Vi har været utrolige heldige med solskin i dag, da de har 265 regnvejrsdage her i Franz Josef på vestkysten. Og med både solskin, skyer og regn har vi set alle farvenuancer af glacieren. Vi gik i 11 mands grupper, var iklædt pigstøvler, havde en super sjov guide og bestig så ellers den fantastiske glacier i 7 timer! En kanon dag og alle 150 NZ$ værd(600dkr.)! Alt smager godt på en god dags anstrengelser, og så har vi endda lige fået min livret... gratis aftenssuppe på hostellet!
Vi oplever så mange fede ting hernede, så vi kan slet ikke nå at berette om dem. For et par dage siden vandrede vi Nationalparken Abel Tasman. Den ligger helt ud til havet på nordspidsen af Sydøen. Den er utrolig smuk med masser af små hyggelige strande og turkis blåt vand. Vi tog en bus derud og blev så sejlet ud langs halvøen af en vandtaxa. Vi blev sejlet helt op på stranden ved en smuk bugt og begyndte så den lange seks og halv times hiking tilbage. Stien var anlagt på bjergsiden mange steder, så vi gik med klippevæggen og den smukke natur på den ene side, og det super flotte turkisblå hav på den anden side. Ved lavvande kunne man gå direkte over en bugt, men selvom vi var stået op kl.6 for at nå bussen, så var det ikke tidsnok til smutvejen. Vi tog os derfor ikke tid til at svømme i de naturlige hotpools, men gemte i stedet tiden til at nyde en iskold bananmilkshake som belønning for de mange skridt i solskin - en perfekt måde at vente på bussen på, mums!
Vi laver dog også andet end at spadsere rundt i den skønne natur hernede med fantastiske minder til følge - man bliver nemlig træt af det, på den gode måde. Så nu flader vi ud med film - har fået set flere gode New Zealandske produktioner, bl.a. Whalerider omhandlede maurikultur.
Hyg jer alle derhjemme i DK. Gid I kunne være her og opleve det hele med os. Det kunne være så dejligt. Vi glæder os allerede til at snakke med jer næste gang muligheden tilbyder sig.
Kærlig hilsen Lotte og Steffen.
- comments
Stine Hvor jeg kan huske og genkende følelse efter jeg selv havde vandret i Franz Josef. Det var så fedt!!! Vil tilbage:-) Fedt i nyder det så meget!!! Vi er kommet godt hjem, er stadig lidt rundt på gulvetog vågner tidligt. Men det lader til at vi har taget solen med os, for det er dejligt forårsvejr:-)