Tiden flyver afsted med dejlige oplevelser, så vi har ikke lige prioriteret at få skrevet om Highlands endnu. Men jeg kan da lige fortælle, at med et smil og nysgerrighed kommer man langt!

I går stod vi pludselig inde i en biograf og så en tamilsk lovestory-musical. Vi kiggede nysgerrigt rundt i biografen hall'en, som lå helt ud til fortovet. Supervisoren spurgte ind til os og fortalte om deres tamilske film. Pludselig hev han os med ind i salen, rev gardinet til side og så stod vi der bagerst i salen og så lidt af filmen. Hi hi, den var nok ikke gået i DK.

En anden sjov ting er deres busser hernede. Umiddelbart fungerer de fint, og man kan komme hen, hvorend man vil. Men de er MEGET fleksible. Det vil sige, du stikker bare luffen ud og vupti, så er du med bussen. Det vil jo så også sige, at der er en del ekstra stop ud over de busstoppested, som alle er blevet enige om findes. Det giver en del ekstra stop, som jo så gøre noget ved køreplanen. Vi har god tid, så det er intet problem, og det er jo også rart ikke at skulle løbe hen til et busstoppested for at nå bussen. Men det hele er jo en balancegang - i dag kørte bussen ind på tankstationen også! Se det ser man sjældent i DK. Så der sad vi 25 passagere og ventede. På langtursruterne har vi oplevet optankninger, men det er måske mere forståeligt end i en bybus her i Georgetown på øen Penang. Chaufføren skulle selvfølgelig heller ikke tanke - han gik direkte i kiosken. Hvad han lavede, er endnu en gåde, men han stod ved skranken derinde i 10 minutters tid, og så kom han ud igen. Måske han var blevet sulten! Men vi kom jo hjem, så intet problem der, hi hi. Nå ja, har nær glemt at fortælle jer, at vi nåede at køre med tre busser indenfor de første 500 meter af ruten. Den første samlede os op, da vi svingede armen ud. Han satte os af ved en anden af samme rutenummer, som vi så betalte og satte os til rette i. Pludselig kommer en tredje bus, stadigt med samme rute nr., op på siden af os. De to chauffører diskuterer frem og tilbage og bliver så enige om, at vi alle skal over i den anden for at køre med den ind til byen. He he, ja, bare de kan blive enige - vi er blot de artige turister, som gør, som de siger. :-)

Vi har set så mange spændende dyr hernede. F.eks. flyvende egern, som sad oppe i træerne og hvinede af hinanden. De havde sikkert ikke andet at give sig til. I dag så vi en ny slags abekat, som vist hedder edderkopabe - den fulgte lidt efter os oppe i trætoppene inde i Penang National Park. I går fløj der pludseligt et firben forbi os. Det havde åbenbart noget hud på siden, så den kunne svæve pænt langt fra den ene til den anden side af vejen lige over på et træ. Jeg tog et billed, men lige det her siger ikke mere end tusind ord. Det var på vej ned af vejen gennem jungen fra Penang Hill på 821 meter, at vi så det. Stigningen var KUN på...hold godt fast...30%! Det var så over 5,5 km, så man bliver lidt varm under fusserne af sådan en tur ned på halvanden time. Det vilde var, at en masse kinesere holdte motionssøndag, så de cyklede, løb og gik op af "bakken". De svedte en del, kan jeg godt afsløre, men her er jo også godt over de 30 grader i skyggen! Cyklisterne kæmpede en del med at holde balancen, da farten ikke var så høj igen, og de skulle også lige undgå de nedadkørende jeeps!

Åh ja, min dyreelskende kæreste er på forunderligvis ved at finde dyre, hun ikke kan lide. Iglerne har fået førstepladsen, men de mange aber her og alle vegne er også kommet ind på listen. En mindre flok gik til angreb, og så var den plads sikret. Lotte gik med en rød plastikpose i hånden, og de tror, der er mad i den, så de løb hen mod hende og ville have posen. Hun smed den og løb så hen til mig, og så måtte alfagorillaen i aktion for at redde vores kinesiske lamper. Hvis man træder et skridt baglæns eller blot viser sin frygt, så giver de ikke op, men hvis man viser dem, at man er størst og stærkest, så lader de en være i fred, så sådan gik jeg og pustede mig op i bedste orangutang-stil ned af bakken!

På Lottes top tre liste er nogle edderkopper også på vej. Glæd jer til billederne! De var overalt på toppen af Penang Hill. Vi har kun set små søde underligt formede, såsom syvkantede edderkopper indtil nu. Men de her var overalt med deres kæmpe spind og lange lange ben. Og dem gider man jo ikke lige opdage, inden man starter en nedstigning gennem junglen, vel?

Nu vil jeg i seng, da vi jo er syv timer foran her, og klokken her slår halv to om natten. Jeg kan dog lige sige, at de har fantastisk dejligt indisk mad her. Det er faktisk noget af et fusionskøkken her i Malaysia med både kinesisk, indisk og malaysisk mad, så det smager godt, og du kan få alle slags alle vegne. Dog favoritisere de nudler og ris en del, som dem behøver du ikke gå glip af i løbet af en dag! I går fik vi super dejlig, men dog også meget stærk indisk mad i en utrolig hyggelig restaurant med indiske tæpper, udsmykning og musik. I dag spiste jeg endnu en omgang kæmpe tigerrejer - mums, lige noget for rejeelskeren Steffen. Georgetown har en lille halv million indbyggere, så her er muligheder nok.

Hyggehejsa.

Vi skrives ved.

Steffen og den sovende Lotte.