Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er så grebet af rejsefeber, at adrenalinen pumper rundt!
Vi havde sådan en super fed og vild dag gennem junglen i går, at jeg næsten ikke kan få armene ned!
Så det var også noget svært at ro havkajak i dag, og Lotte brokkede sig noget over min lille indsats. Ja okay, i dag var også sindsyg god, da vi roede rundt om en ø, lagde til og snorklede rundt blandt hundredevis af koralfisk. Blandt andre den smukke Moorish Idol(http://content5.eol.org/content/2009/05/21/17/09681_large.jpg). Det var nu også utroligt skønt, og hver gang solen blev for varm, hoppede vi i bølgen blå og pjaskede rundt.
Men i går så vi så mange spændende dyr og ikke mindst alle lydene, som er helt ubeskrivelige. At gå rundt på helt egen hånd i jordkodens ældste regnskov på 130 millioner år var så overvældende. Regnskoven i Malaysia's indre har overlevet istiderne, så dyrelivet er helt unikt. Vi havde fortalt Hostel-mutter, da vi gik, så hun kunne alarmere politiet, hvis vi ikke kom hjem om aftenen. Lonely Planet's guidebog anbefalede kun guidet ture, da mange turister er faret vildt. Der var en afmærket sti ind i regnskoven, men hvor den endte eller hvornår, anede vi ikke. Sikke et eventyr vi begav os ud på, og Lotte sørgede for ekstra spænding, da hun konstant skreg op og var ved at gå i panik over iglerne, som sugede blod ud af anklerne. De største igler måtte jeg hive ud af huden på hende, når hendes selvopfundne anti-igle-pind kom til kort. Imens summede der af insekter, fugle og aber over hovedet på og rundt om os. Sollyset kunne vi kun ane oppe ved trætoppene. På trods af skyggen var der dampende hedt og sveden piskede af os. Man kunne uden problem vride vores tøj med masser af sved til følge!
Se billederne og få et glimt af at have været der selv!
Om lidt sejler vi til fastlandet igen og forsøger at komme med en bus til Cameron Highland. Der skal vi bo i over 1300 meters højde, forhåbentligt se risterrasser og theplantager, opleve kølige vinde og bestige et 2010 meter højt bjerg m.m.m.
Snakkes ved.
De to globetrotter med blod på tænderne...og ud af anklerne!
- comments
flemming Marvelous !!! ufatteligt spændende, bare det var mig. Ih, hvor det glæder mig at I nyder oplevelserne og livet. Vi er bare skide misundelige. Knus kys og kram fra det kolde nord
annegrete Det var da helt fantastisk, at se billederne og "ja" det må være en kæmpe opleverse.--- Kærlig hilsen og kys fra U og ag
Anne, Jakob og Oskar Vi vil også med. Snøft. Det lyder helt fantastisk og vækker mange rejseminder - MEN DET ER IKKE DET SAMME SOM AT VÆRE DER SELV. Nu indledes til gengæld skisæssonen, hvor vi styrer mod Livigno, Italien. Her er jo toldfrit. Yeahaa!! Anne og Oskar tager afsted på fredag. På onsdag smutter Jakob jo til Idre Fäll i sverige, med fremtidens skiløbere fra Odder Gymnasium. Han er hjemme igen søndag og flyver derefter direkte til støvlelandet. Når vi så kommer hjem, går der hele 2 uger før vi igen kan køre lidt på ski i Norge : ) Kan I have det rigtig godt og nyde de mange indtryk. Savner jer allerede! Kærligste hilsner. Hylke PS. fggfggggggf (Oskar har selv skrevet denne hilsen - ved ikke helt, hvad det betyder, men det er nok Malaysisk. Han har roddet en del på Nettet om Malaysia)