Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle
En måned og to uger er nu gået, og Sri Lanka har taget os med storm. Der har været helt ekstremt mange nye indtryk for alle sanser, hvilket skyldes mødet med en kultur der er så fremmet fra vores egen i Danmark. Det har været en kæmpe omvæltning for os med alle disse nye og fremmede ting som vi har skulle tilpasse os efter, men det har indtil nu gået over alle forventninger.
Ankomsten:
Da vi ankom til vores hotel "Tropic inn" kl 06.30 ca. sov vi det meste dagen, det havde været en lang flyvetur og mængden af søvn havde været yderst begrænset. Vi sov på hotellet den første nat og troede om morgenen, at vi skulle videre til vores værtsfamilie. Men så ringede Richy vores kontaktperson og fortalte os, at der lige skulle gå en ekstra dag før vi kunne komme videre til Balapitiya. Der følte vi vidst et indre kaos. Blandt andet fordi vi ikke fik den forventede information, om hvad der skulle ske med os de følgende dage. Det måtte være et lille minus fra Project Abroad's side. Den næste dag tog vi tidligt af sted og satte kurs mod Balapitiya! Vi var vidst begge rigtig spændte på at møde den nye familie, men var ved godt mod. Vi havde Lohima med i bilen som er en fransk frivillig som vi mødte i lufthavnen, og hun var sikkert lige så spændt som os på at møde sin egen familie!
Fredag d.4 Januar da vi ankom til Balapitiya og huset, blev vi positivt overrasket. Huset var super fint, levede op til de billeder vi havde set af huset udadtil, og der var en fin indkørsel. Vores værts mor Senanee stod nok lige så spændt som os, og tog imod os da vi kom. Vi fik vist vores værelse, som ikke var særlig stort og stillede vores tasker. Derefter skulle vi ud og se vores arbejdspladser, for de næste 4 måneder sammen med Richy og Charlie fra Projects Abroad.
Vi drejede af på en lille vej, den føltes virkelig lang og snoet. Vejen førte hen til børnehjemmet hvor Cecilie skulle arbejde. Vi nåede til en stor, sort, halvrusten port og kørte ind til børnehjemmet. Her fik Cecilie en lille rundvisning af nogle af de piger som bor der, de var meget interesserede i os begge og spurgte ind til vores navne, land osv. Herefter tog vi videre til Balapitiya Base Hospital, hvor Julie skulle arbejde. Men her opstod der et mindre problem. Hospitalsdirektøren ikke var tilstede og derfor kunne Julie ikke få sin rundvisning og introduktion, det var lidt ærgerligt. Den kommende mandag ville det helt store eventyr starte for os begge!
Huset vi bor i, er meget anderledes fra et dansk hjem. For det første er der fliser over alt i huset, møblerne er lidt fine i det, og de har også en del møbler som egentlig nok bare er til pynt. Stuen er ret stor. I den ene ende er der et sofa hjørne med tv og et spisebord i den anden del af stuen, som mest bliver brugt som lektiebord til Nuhansa, datteren i huset. De har også en lille reol i et hjørne, hvori der er lavet et lille mini-alter og hvor de beder til Buddha. Huset har udover vores eget værelse, to andre værelse ovenpå som også er beregnet til frivillige. Efter vi ankom var alle værelserne i brug. Hjemmet kan huse op til 6 frivillige . Det er super hyggeligt når man er flere frivillige i huset, så man kan snakke med hinanden, og øve sit engelsk!
Kærlig hilsen
Cecilie og Julie
- comments