Hvis der var nogen, der var kede af at miste en time i nat, ja så skal I bare være glade for, at I ikke også skulle op kl. 3! Det er hårdt at være globetrotter..., og jeg har tilmed mistet én time mere, da jeg nu er i tidszone GMT +2. Men ellers behøver I ikke have ondt af mig! Det var nu slet ikke så slemt at skulle op midt om natten, - man skal bare beslutte sig for at handle imod sin natur. Og så var min opmærksomhed nok en smule nedsat, da jeg glemte at tage mit bælte af i lufthavnens sikkerhedskontrol og glemte at tage en sodavand op af tasken... Så jeg fik kontrol for alle pengene!

Flyet var ét af SAS' nyeste med dejlig god plads både til både bagen og benene. Det var en behagelig flyvetur med en smuk landing i Antalya. Vi fløj henover Sortehavet, så henover den anatolske højslette (nej, ikke anabolske, stavekontrol!), ud over Middelhavet, hvor vi vendte, så vi kunne lande i Antalya fra søsiden. Jeg havde bestilt transfer, som skulle blive sammen med en tysk Oma og Opa med deres datter og hendes to små børn. De skulle af i Side, ca. halvvejs til Alanya, på et trøstesløst hotel, som nærmest var omgivet af en byggeplads, og i øvrigt et pænt stykke fra havet. De sidste 60 km gik langs kysten, og det var ikke just et kønt syn. Det ene kæmpestore hotel efter det andet mikset med halvindustri og grimme bilværksteder. Så var jeg glad for, at jeg havde booket hotel i selve Alanya, som trods alt er en rigtig by og ikke et pseudosted.

Efter to timers kørsel ankom jeg til Riviera Hotel. Jeg har et pænt og rummeligt værelse med en stor vinkelbalkon, hvor jeg kan se lige ned på poolen, og i øvrigt også ud til det rigtige vand, som ligger lige på den anden side af vejen. Kleopatrastranden hedder den. Den er bestemt ikke noget fluepapir lige nu, men det er den vist senere på året. Hotellet har vist heller ikke særligt mange gæster.... Fik jeg nævnt, at der er en usædvanligt velfungerende trådløs internetforbindelse......? Så er jeg jo glad :-) Og så er der DR1 på fjerneren!

Vejret var temmelig skyet, da jeg kom til Alanya, men man kan leve med meget, når der er 20 grader. Jeg hoppede straks i shorts og sandaler (ja, jeg ved godt, jeg er ond) og begav mig ud på må og få. Stranden, hvor jeg fik lidt frokost. Posthuset, som var lukket, selv om søndag jo slet ikke er hellig hertillands. Jeg ville veksle - angiveligt skulle man få den bedste kurs på posthusene. Nå, men jeg fandt et andet sted med en ret god kurs. Damlatas-gaden og Atatürk-gaden, som er lige her i centrum, flyder over med tilbud om döner kebab og falske mærkevarer. Sælgerne er dog ikke så pågående som i Ægypten, for slet ikke at nævne Gambia.

Alanya ligger omgivet af bjerge på alle sider - altså undtagen havsiden forstås. Den er opstået omkring et forbjerg, som ligger lige her om hjørnet. Det har jeg ikke besteget endnu, men det kommer jeg til, for der ligger en gammel borg og andet godt. Dér hvor forbjerget starter - i min ende af Kleopatrastranden - findes Damlatas-grotten, som jeg aflagde et besøg. Det er en lille drypstenshule. Den var da meget sød, men den er nok lidt svært at falde i svime over, når man har Sydafrikas Cango Caves i frisk erindring.... Det kostede så også kun 15 kr. at komme derind. Efterhånden trængte solens stråler mere og mere igennem det tynde skydække, og det blev ligefrem varmt! Jeg købte vand og gik hjem.

Aftensmaden er inkluderet i prisen. Det er egentlig meget rart, når man er alene afsted og ikke gider at gå ud og spise. Og der manglede bestemt ikke noget. En overdådig buffet, nok ikke haute cuisine, men aldeles udmærket. Et hav af salater, tilbehør, kødretter - og en fuldstændig vild kagebuffet, som jeg selvfølgelig gik uden om. Tænk, hvad jeg får for de 600 kr., jeg har betalt for en uge her!

Nu vil jeg slutte for i dag. Jeg sidder og ser 18.30-TV-avisen, dog kl. 19.30... Og så har jeg vist brug for en ordentlig nattesøvn, inden jeg skal på tur i morgen.