Det var ikke til at opspore et sted at få morgenmad sådan en søndag morgen i Barcelona. Jeg var ellers gået tidligt hjemmefra, inden jeg skulle på udflugt, og efter tre kvarter lykkedes det mig lige akkurat at finde en kop kaffe, men ikke noget at spise. Øv, det er ikke så sjovt at tage på tur på tom mave!

Turen gik med bus ud af Barcelona med to mål: Kolonien Güell og Monserrat. Vores guide hed Monica, og hun talte ikke særligt godt engelsk. Da man kom ind i bussen, sagde hun "please, take place" (værs'go at finde sted), hvilket jeg selvfølgelig morede mig over. Fy, hvor er jeg arrogant, men der var faktisk tidspunkter, hvor jeg ikke anede, hvad hun talte om, formentlig pga. spansk udtale.

Kolonien Güell, ja jeg ved ikke rigtig, om vi har et ord for sådan et sted på dansk, og jeg tænker, at det tætteste, vi kommer på at have haft noget tilsvarende i Danmark, er Humleby i København. En sådan koloni var et socio-økonomisk bofællesskab for arbejdere bygget op omkring en fabrik, efter sigende efter engelsk forbillede. I kan godt høre, at jeg ikke er stiv i industrialiseringens historie. Kolonien Güell er fra slutningen af 1800-tallet. Bebos i dag sjovt nok af rige mennesker.... Kirken er tegnet af Gaudi, og er pudsigt nok ikke bygget færdig, ligesom Sagrada Familia. Men den er flot alligevel. Inden vi forlod kolonien, blev der serveret et glas Cava til dem, der ville have det....

Efter ca. 1/2 time mere på landevejen ankom vi til foden af Montserrat, hvor vi skulle med et lille tog, der skulle tage os op ad bjerget. Monserrat er kendt for sit kloster, men jeg vil sige, at stedet NÆSTEN har udviklet sig til et forlystelsessted. For troende katolikker er det naturligvis begge dele. Vi ankom med toget lige før messen kl. 12, og der var sort af mennesker, som alle forsøgte at komme ind i basilikaen, samtidig med at mange af dem, der var derinde, gerne ville ud. Jeg fik akkurat klemt mig ind og så nogle præster på lang afstand og hørte svagt messen, og så ville jeg også ud.

Nu fik vi lov til at færdes på egen hånd resten af tiden. Montserrat har en sort Madonna, som man kan komme ind og se, men jeg var så ukristelig at vælge den fra, da køen var uendeligt lang. I stedet fandt jeg mig noget frokost - jeg var sulten, for jeg havde jo ikke fået morgenmad. Derefter tog jeg en kabelbane 300 m længere op, så jeg nu var 1.000 m o.h.o. Her var en fantastisk udsigt - helt til Pyrenæerne - og man kunne gå ture ad diverse stier, men jeg kom ikke så langt, for mine ben begyndte at ryste under mig (højdeskræk!). Tilbage ved klosteret vandrede jeg omkring, så på folkedans, købte honning, drak kaffe, sludrede med nogle amerikanere fra Philadelphia, og sådan endte der med at være gået et par timer. Og så gik bussen tilbage til Barcelona, hvor vi ankom kl. 16.30.

Det var en god tur til nogle flotte steder, og det var da også sjovt at komme lidt ud af byen. Nu har jeg ikke flere planer for denne tur. Der kunne helt klart godt bruges mere tid i Barcelona, men jeg er nu godt tilfreds med det, jeg har valgt ud. Nu skal jeg se, om ikke jeg kan finde mig et ordenligt afslutningsmåltid, dvs. det skal IKKE være på Ramblaen.

Tak fordi, du læste med. Holdt jeg deadline, Stine?