Meget mærkelig dag.....!

Den startede nu fint nok med afgang med båden til Robben Island/Eiland. Det var en dejlig sejltur med smuk udsigt ind over Cape Town, omend vejret ikke var helt i top. Sejlturen varede 25 minutter med katamaran. Efter ankomsten blev vi fordelt i fire busser, som skulle tage os rundt på øen, inden vi skulle i fængsel :-) I min bus hed guiden Ilyas. Han var en supergod guide, humoristisk tilmed, og af indisk afstamning (bonusinformation).

Da vi kom til fængslet, blev tjansen overtaget af en tidligere indsat i fængslet, Soso. Ideen er der ikke noget galt med, men der var to problemer. Han talte engelsk med så stærk accent, at han ikke var til at forstå. Jeg overvejede, om det var mig, der var dum, men kunne se, at de andre på mit hold også så tomme ud i øjnene. Det var meget ærgerligt, for man havde jo set frem til at få en masse spændende at vide. Det andet problem var, at han så det som sin mission at prædike 'frihed og lighed', og det nærmest som en amerikansk, baptistisk præst. Det turde ikke være nødvendigt over for en flok besøgende på Robben Island, som burde have forstået budskabet allerede. Så denne del af besøget var jeg ikke tilfreds med. Det sker jo engang imellem.

Bagefter havde jeg migræne (det var nu næppe Sosos skyld). Båden tilbage kom i høj søgang, så der gik kun to minutter, før jeg skulle kaste op..... Det samme gjorde jeg efter landgang på havnen i Cape Town, og i taxaen på vej tilbage til mit gæstgiveri (jeg havde heldigvis en pose). Jeg frøs og rystede og havde kvalme. Det er længe siden, jeg har haft det så dårligt. Jeg havde 1 1/2 time, inden jeg blev hentet af bilen, der skulle køre mig til Stellenbosch, og jeg tiggede og bad til, at jeg skulle få det bedre inden da. Og det hjalp. Efterhånden kunne jeg holde lidt vand i mig. Sikken lettelse!

Turen til Stellenbosch tog ca. 45 minutter. Efterhånden blev skiltene mere og mere 'hollandske' og husene mere som jeg forestiller mig en gammel hollandsk gård. Her er det så altså vingårde, for jeg - afholdsmand - er havnet midt i et af Sydafrikas store vindistrikter.

Mine nye værter, Gwen og Johan, tog godt imod mig. Johan bruger sin tid på slægtsforskning og sproget afrikaans' historie. Det synes jeg er vældig interessant, sprognørd som jeg er. Gwen og Johan småskændes, og så slår de over i afrikaans... :-)

Breaking news: Jeg er lige blevet afhørt af politiet. Mere herom længere nede....

Nå, men Gwen gennemgik alle husets procedurer meget minutiøst, - jeg sagde meget minutiøst! Sikkerhedssystem, døre, vinduer, persienner, kontakter, aircondition, kaffe/te faciliteter, isterningemaskine, køleskab osv. Hun snakker som et vandfald, men er nu overordentlig sød og hjælpsom. Mit værelse er virkelig dejligt, med kæmpe seng med rigtig dyne, masser af skabsplads, stort badeværelse med løvefødder på badekarret. Der er kælet for detaljerne. Der er en stor fælles terrasse her på 1. sal og en lille svømmepøl i gården.

Jeg ville så kigge lidt på byen. Proviantere lidt til min safari i morgen, hæve penge og finde lidt at spise, siden jeg nu ikke havde fået frokost. Provianteret fik jeg gjort. Jeg fik sådan set også hævet penge, men var uden mit visakort bagefter. Gisp, hvad skete der lige? Allerede da jeg havde sat mit kort i hæveautomaten, kom der en gut og spurgte mig, om de andre automater virkede. Det vidste jeg jo ikke. Da skærmen gik i gang, kom han hen til mig og trykkede afbryd, for jeg skulle starte forfra!?!? Nu stod der så en kø på tre-fire sorte fyre bag mig, hvilket gjorde mig lidt utryg, men alligevel syntes jeg, at tingene var under kontrol. Jeg fik da også hævet mine penge og var på vej væk, da en meget tillidvækkende fyr kaldte på mig og sagde, at maskinen ikke havde afsluttet mit kort, så andre ville kunne hæve på det. I den situation var det svært at tænke klart. Ifølge ham skulle jeg bare sætte kortet i igen og taste min pinkode.... På et tidspunkt havde han mit kort i hånden, og jeg troede, han satte det i maskinen. Han forsvandt, en anden gut blev ved med at sige, at jeg bare skulle taste min pinkode, jeg gjorde det, men han blev ved med at sige, at jeg bare skulle gøre det igen... Til sidst bad jeg ham om at gå. Efter et par minutter gik det op for mig, hvad der var sket: mit kort var forsvundet med den ene gut, og den anden forsøgte at aflure min pinkode. Om det sidste lykkedes, ved jeg ikke. Jeg var 10 minutters gang hjemmefra og ilede hjem og ringede til banken og fik spærret kortet. Men de der gutter kan jo godt have nået at bruge det inden.... Det kan jeg først se om nogle dage.

Jeg kunne godt se bagefter, at jeg burde have fattet uråd på et langt tidligere tidspunkt, men disse gutter var smarte, og jeg blev forvirret. Gwen var ved at bryde sammen, da jeg fortalte det til hende. Hun havde netop berettet om, hvor sikker Stellenbosch er i forhold til Cape Town. Jeg har forsøgt at overbevise hende om, at hun ikke skal undskylde på hele byens vegne. Men hun ringede til politiet, som kom og optog rapport. Det er måske også meget godt for mig, da jeg muligvis skal bruge sådan én, hvis gutterne rent faktisk nåede at bruge mit kort. Politiet mener, at der er gode chancer for at finde frem til gutterne, da hæveautomaterne er kamaraovervågede, - og så selvfølgelig min fantastiske personbeskrivelse, selv om det nu næsten virkede, som om det var Gwen, der skulle afhøres.... :-)

Jeg er helt rolig. Jeg har også mit MasterCard, så jeg klarer mig nok. Nu slapper jeg af på mit værelse efter lækker thai-mad. I morgen skal jeg tidligt op!