Det var da godt, at jeg fik regntøjet med!

Regnen startede midt på aftenen i går. I morges var det ganske vist opholdsvejr, men det skulle ikke holde længe. Lige før Charmaine ankom, dvs. ved 10-tiden, begyndte det at småregne igen. Charmaine havde jeg hyret til at tage mig på en vandretur på Taffelbjerget, men selvsamme bjerg var indhyllet i skyer, og svævebanen derop lukket pga. vejret. Men hun var indstillet på en anden tur, og det var jeg også.

Charmaine:
Charmaine Kritzinger er en hvid kvinde i 30'erne, som kommer fra en forstad ca. 45 minutter fra Cape Town. Hun har en engelsktalende mor og en afrikaanstalende far, og en søn på 15. Hun har de to ting, som en hvid i Sydafrika anser som absolut livsnødvendige: en bil og en privat sundhedsforsikring. Hun har aldrig været i en township. Hun ved ikke, at der er et land i Afrika, der hedder Gambia, selv om hun meget gerne vil til Senegal (Gambia ligger nærmest i Senegal!). Hun er bidt af en gal bjergbestiger og klatrer! Hun er også sød og nem at tale med :-)

Nuvel. Turen gik så til Cecilia Forest Reserve (skovområde), som ligger på den anden side af Taffelbjerget i forhold til, hvor jeg bor. I starten havde vi lidt sol, men det meste af turen havde vi let regn, hvilket egentlig var ganske stemningsfuldt. Cecilia var et dejligt område, og jeg så masser af træer, buske og blomster, som jeg ikke havde set før. Vi havde det helt for os selv. Og jeg fik dagens motion: 3 timers vandring, hvoraf nok 2 timer opad. Min ryg havde det ikke så godt fra morgenstunden, men det gik heldigvis fint alligevel.

Lige nu ser jeg nyheder på xhosa, tror jeg det er. Hmmmm.....

Hjemme igen kl. 14 og sulten, men ikke noget mad. Nu øsregnede det, og jeg ville allerhelst have smidt mig på sofaen med en leverpostejsmad.... Men mad skulle jeg jo have, så jeg gik ned i byen og fandt noget pasta m. kylling og svampe. Her spiser man et simpelt måltid med drik, inkl. drikkepenge, for ca. 50 kr. Pastaen var mere simpel og kostede kun 25 kr. Jeg har endnu ikke set så meget til fattigdommen, bortset fra nogle meget ihærdige tiggere på Long Street, som simpelthen følger med én hen ad gaden. Man er nødt til at være meget bestemt for at slippe af med dem. Heldigvis er jeg i træning fra Gambia, men jeg hader det!

Regnvejr er museumsvejr, så jeg spadserede til District Six Museum. District Six var et centralt boligområde, som i 60'erne og 70'erne i apartheid's navn blev tømt for dets farvede indbyggere - navnlig sorte og malayer - som blev tvangsflyttet. Mange huse blev jævnet med jorden. Området er aldrig rigtig blevet retableret efter apartheid's fald, så der er store ubebyggede områder.

Bagefter hoppede jeg på sightseeingbussen, som havde et stoppested lige uden for museet. Nu regnede det rigtig meget. Faktisk var det ret så begrænset, hvad man overhovedet kunne se. Bjergene omkring byen var helt forsvundet. Jeg stod ikke af nogen steder, så jeg tog det mest som tidsfordriv. Og jeg fik da også lidt fornuftig information i øresneglen. Bussen havde ét af sine stop ved den nedre svævebanestation, som meget overraskende var åben. Men man ville ikke have fået noget ud af Taffelbjerget i dét vejr.

Jeg og mig selv håber meget på bedre vejr i morgen. I dag har temperaturen vist ikke været meget over 12 grader, og det er altså for lavt! Jeg har endda sat varme på i min lejlighed. Nå, men jeg synes nu da egentlig, at jeg har haft en god dag på trods af vejret. Nu er regnen hørt op. Til gengæld blæser det en tre-fire pelikaner!