Vores hotel har ingen restaurant men har aftale med restaurant Egon på den anden side af gaden, om at man kan spise morgenmad dér for 76 NKR. Det viste sig at være en kæmpe buffet med alt, hvad hjertet kan begære, så vi var som i himmerige, og så var 76 kr. slet ikke dyrt. Vi taler ellers meget om priser, for ofte er tingene tilnærmelsesvis dobbelt så dyre som i Danmark, så moneterne kan hurtigt få ben at gå på. Vi er blevet enige om, at turister bur...

Vi fik da prøvet at komme lidt op og ned på vores rejse til Tromsø, Stine og jeg. Tre 'letninger' og tre landinger, tre instruktioner i iltmasker og redningsveste. I Trondhjem fik vi lidt ekstra ventetid på grund af, hvad vi hørte som et manglende cockpit. Det viste sig nu at være en manglende luftkaptajn.... I sidste ende var vi dog kun 25 minutter forsinkede ved ankomsten til Tromsø. Vi fik begge blundet en del på turen, når jeg ikke lige læste 'Én a...

Der var ingen grund til stress og jag til morgen, for vi skulle først køre tilbage til Dublin kl. 14. Så jeg tog den med ro og begav mig først ud i Galways gader lidt over ti. Byen har en vældig flot katedral, og da jeg havde set den, aflagde jeg besøg på Galway City Museum. Det var nu ikke særligt interessant - det var en endda særdeles lille samling. Derefter lidt shopping uden at købe noget, lidt frokost, og så var klokken nu alligevel snart blevet ...

Inis Mór er den største af de tre øer, som udgør Aranøerne, som ligger i Galway-bugten. Dér har vi tilbragt det meste af dagen i dag. Først med bus til Rossaveal og derfra med færge til hovedbyen på Inis Mór, Kilronan. Man kan næsten se på navnene, at vi er i et gælisktalende område. Jeg fik da også hørt gælisk for første gang. Det lyder ret forhistorisk...., som jeg forestiller mig elverfolket tale i Tolkiens univers. Turen tog to timer hver ve...

Dagen startede bare med så smukt vejr, ikke helt skyfrit dog, men klart og med masser af solstrejf. Kl. 9 kørte vi fra Ennis for at udforske området mellem netop Ennis og Galway. Kim havde masser af spøgelseshistorier i ærmet, ligeså beretninger om irernes overtro. Det er ikke første gang, jeg oplever det på en tur, og det er jo gode historier, men jeg må indrømme, at jeg altid er skeptisk over for, om overtroen nu virkelig også betyder så meget for...