Belize

Vi rammer Belize City i vores lille shuttlebus og får at vide vi ikke må gå ud af bussen før vi er helt fremme. Lokale flår busdøren op og råber "Caye Caulker.. Caye Caulker" og vil have folk af bussen og med dem, men vi blev på bussen og blev sat af ved San Pedro Water Taxi, her købte vi billetter som skulle smide os på en båd og tage os knap 45 min. ud for Belize's kyst til en lille ø ved navn Caye Caulker. Selve øen Caye Caulker er omkring 6 km lang og 600 m. bred på det bredeste sted (ellers kan man stort set se vandet lige meget hvilken side man kigger til).

Vi kom frem og stod af på bådbroen, hvor vi allerede blev mødt af første stk. venlige personlighed på øen. Det skal lige tilføjes, at når man lige kommer fra Afrika og Mexico, så har man vænnet sig til, at når en anden person vil snakke med dig så er han/hun piv fuld eller også handler det hele om at de vil have penge.. Derfor bliver man naturligt hærdet over for de hersens fremmede, da man for 117 gang ikke gider se deres butik med træsmykker eller sponsorere en øl til deres i forvejen smadrede lever. Men det er en helt anden holdning/stemning der findes her, folk snakker til en for at snakke om alt eller ingenting, og især fodbold. Stemningen er utrolig afslappet og huh ha nej må gud se nåde i ham der skulle stresse !! .. Det har nok også lidt at gøre med at de ryger lidt for meget fjolletobak og arbjeder lidt for lidt.. Men ikke et dårligt ord om befolkningen derude, det er virkelig utrolig venlige mennesker.Da vi nåede frem føltes det lidt som om man pludselig befandt sig på Jamaica eller Haiti.. Alt gik fra at være små guatemalanske mænd med store hatte, til at være store sorte mænd med store trøjer :D

Vi fik os indlogeret på et mere eller mindre dyrt guesthouse, men vi skulle bare have noget til første aften og så ville vi ellers lige snuse til kvarteret om der var noget billigere. En utrolig lækker ting ved Belize er sproget, for pokker da også! Endelig lidt fred fra den spanske volapyk og op på bordet med en skål engelsk.. Nu kunne man pludselig kommunikere med gud og hvermand og det gjorde godt…

Vi kom lige i den bedst tænkelige weekend af alle.. Der var fuld knald på deres årlige "Lobster Festival".. Så hele hovedgaden var besat af folk med stande, der bare grillede hvidløgsmarinerede hummer i læssevis, ja de havde dem sågar i akvarier og kastede dem så ellers bare op på ilden på bestilling. Av min arm..Noget tydede på at vi skulle spise som konger den første aften..

På andendagen fandt vi os et nyt sted at bo, til halv pris, men dobbelt så godt! Vi havde vores eget lille "hus" med eget køkken, toilet, bad, tv og jeg skal komme efter jer! Lige meget hvor man befinder sig på øen er der nærmest 5 min. til alt fordi den er så lille.. så det var perfekt! Vi brugte resten af dagen på at finde et billigt sted at komme på en snorkletur, da vi havde hørt at det skullle være helt kanon. Vi fandt en madamme som kunne arrangere turen for os til dagen efter, som sagt så gjort og resten af dagen havde vi så frit snorkleudstyr vi kunne ligge og lege med ud fra stranden. Her tog vi op til "The Split" som er et sted hvor vandet skiller øen, nogen siger det skete ved en orkan tilbage i 1961. Så nu er øen delt i to og det er nærmest blevet til "stedet" på øen, her er en lille bar/restaurant "Lazy Lizard", hvor man kan købe sig en øl eller ti og sætte sig på en af bænkene i vandet imens reggae musikken blæser på fuld skrald! Her lå vi og snorklede lidt tid, vi fandt bl.a. et par søstjerner OG en konkylie hvori der var verdens sureste blæksprutte.. Eller.. vi spurgte den aldrig men vi må have forstyrret den i dens middagslur for ALDRIG har vi da set en skabning se så sur og ond ud. Vi tog konkylien med tilbage til Lazy Lizard i håb om at den ville kravle ud. Efter lidt tid fik den da også nok også kravlede ud og stak af.. Resten af aftenen stod på madlavning + tv kiggeri..

Så skulle vi på snorkeltur! Kl. 10 om morgenen startede vi ud i en speedbåd og så var det ellers tjuhej ud på havet. Hele området er en slags blanding af koralrev og sandbund, så der er ikke så pokkers dybt der. Efter 15 min. var vi ude ved første stop, her var der mulighed for at se Manatees (Søkøer). Vandet var super klart og efter lidt tid spottede vi 2 kæmpe søkøer tulle rundt, dem svømmede vi så rundt med i noget tid før vi vendte snuden tilbage til båden. Utrolig fed oplevelse at svømme rundt med sådan en kæmpe gumpetung djævel ude midt på havet! Ved næste stop stod en på kæmpe havskilpadder og stingrays (rokker). Igen, en utrolig fed oplevelse, hvis i ser billederne derfra kan i se hvor tæt vi var på det hele, de svømmede rundt under og imellem os.. på tætteste hold! På tredje stop var der en del hajer, guiden fodrede dem med fisk så der samledes sig nogle stykker og så var det ellers bare i vandet! Ved sidste stop kunne man vælge lidt på egen hånd at tumle rundt eller blive på båden og få sig en mangodrik, et stykke ananas eller nogle nachos. Men en dreng ombord havde fået sig noget mærkeligt udslæt så vi vendte snuden hjemad lidt før tid. Alt i alt SUPER cool tur - Tjek billederne ud!

Du finder ikke nogen biler på øen, måske et par stykker, men her er ingen rigtige veje. Kun sand/grus veje mellem bygningerne. Så det eneste rigtige transportmiddel der findes på øen er GOLFBILER, golfbiler i massevis. Så vi lejede en og tænkte at køre så langt ned af øen vi kunne komme, hente mutteren vi lejede af skulle dog straks ødelægge drømmene ved at råbe "YOU CANNOOOOOT GO MORE DOWN THAN TO THE AIRFIELD OR ELSE YOU WILL BREAK TO CAR".. Pfff..

Vi tog nøglerne og så var der dømt rally! Nu er der ikke så meget V12 motor over sådan en lille purk der kører på el, men sjovt var det.. Stille og rolig at køre ned af øen. Vi kom da også til den omtalte landingsbane, men det var da heller ikke før vi nærmest kørte rundt på den som en anden forvirret flyver at det gik op for os at det var landingsbanen. Vi trodsede lejemutterens ord og sagde "hvad hun ikke ved har hun ikke ondt af", satte golfbilen i "forward" :D og tjuhej! Hun kunne da godt have ret i at det næste stykke vej ikke var specialdesignet til golfbiler, men det var kun en udfordring.. Vi kom forbi en del øde huse og smadrede bådbroer, det var lidt som om den her ende af øen var forladt og da vi ikke kunne komme længere skiftede vi chauffør og kørte tilbage igen.

På Lazy Lizard mødte vi et Irsk par Nina og Neil som vi hang lidt ud med og de endte med at skifte hostel og blive vores nye naboer! Vi aftalte at grille og købte derfor ind til et kæmpe måltid, grillet spyd med alverdens grøntsager og kylling, italienske pølser, ribs, rejer og fisk. Her kan det så lige tilføjes at det ikke er ligeså nemt at grille her som i DK. Først og fremmeste skal man lave et BÅL, det lykkedes da også, rigtig godt endda.. Stort bål, kæmpe flammer.. men da det endelig blev kul varede det ikke så længe inden det døede ud. Så Da vi havde smidt alt på risten, var der faktisk ikke så meget krudt i kullene! ÆV! Af med ristene og starte et nyt bål op i grillen.. Men træet var blevet sej livet og ville ikke brænde, det var pludselig mørkt og vi havde fået mere end én øl! Men endelig gik der gang i skidtet og så skal jeg ellers love for det blussede op, vi smed lidt mere brænde på for ikke at ende som første forsøg og da det ENDELIG begyndte at ligne noget der kunne blive til en ordentlig grillfest, så kom gammelfar (ejeren) løbende i fuld galop og brølede så om der var mad på grillen? Hvorefter vi smilede og sagde "Nej nu skal du høre, mader er …" mere nåede vi ikke før han hældte en kæmpe spand vand over bålet. NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ !! Al den slid, pusten og heven i træ og så slukker han brat vores drømme om grillet kød med en spand koldt vand! Den gamle var blevet bange for at vi bare brændte træ af fordi vi "turister" bare elskede at se store flammer og.. amen jeg ved ikke hvad idioten mumlede om, men faktum var at han lige havde slukket vores grilldrømme og vi var sultne! Da igen blev menneskelig og gik indenfor måtte vi så flytte grille og starte igen igen, med vådt kul og masser af røg! Men men men, det gik alt sammen og vi fik fut i fejemøget og smidt alt maden over kullene igen og SÅ var der festmiddag inkl. rom.. masser af rom..! Ellers slappede vi bare af og nød livet ved den caribiske kyst!

Dagen før vi skulle afsted fik Rasmus desværre en rigtig trist e-mail om at hans bedstefar var død. På nærmest ingen tid fik han ringet til forsikringen og de kunne sørge for hjemrejse/retur, hvilket han forståeligt nok benyttede sig af.

Det vil sige at jeg er på egen hånd den næste uges tid, hvilket er helt fint - Vejret er super og der er altid mange mennesker på hostel. Så jeg følger planen og fortsætter ind i Mexico i morgen tidlig, imens Rasmus hopper på flyveren til Danmark. Så mødes vi om en uge igen oppe omkring Cancun, Mexico.

God Vind til jer derhjemme i det ganske danske land!

Rasmus og Søren