I dag blev vi hentet klokken 7.30 på vores hotel i Nairobi. Vi var så heldige, at vores søde chauffør fra i går (David) skulle køre os hele vejen til Nanyuki. Der stod i vores papirer, at det ville tage 3-4 timer at køre dertil, men det endte faktisk med at tage omkring 5 timer.
Det var dog en meget spændende tur, hvor vi så mange spændende mennesker i vejkanten. Vi så også mange forskellige typer huse: nogle meget faldefærdige skure men også nogle meget flotte og moderne bygninger.

Da vi ankom til Nanyuki, var der en del forvirring. Først kunne David ikke finde det sted, vi skulle møde vores trekking crew. Da han så fandt det, var der stadig forvirring og manglende information. Vi havde hjemmefra gennem Jysk Rejsebureau kontaktet det lokale bureau hernede om at leje lidt udstyr til trekket, så det tænkte vi, at de nok havde styr på og ville spørge os om. Vi blev derfor enige om, at det skulle de nok spørge os om, når det var tid til det. De havde dog ikke styr på det, da vi i panik spurgte efter leje af udstyr, da vi var nået op til Sirimon Gate, hvor vores trek skulle starte. De blev først lidt sure, men ringede derfor efter nogle, der kunne køre udstyret op til gaten.

Der er valg i Kenya snart, så vejene er generelt præget af valgplakater. Vi var endda også så heldige at se en politiker, der var ude at "reklamere" for sig selv med et kæmpe optog af knallerter bag ham. Han stod selv i sin bil med hovedet op af soltaget og vinkede til befolkningen, der ivrigt vinkede tilbage. Dette skete et ret øde sted, så det var en ret speciel oplevelse. Vi fik dog også lov at vinke til ham, og jeg tror endda, jeg både fik øjenkontakt og et smil af ham. På vejen op til gaten så vi endda også et par zebraer, som var så flotte. Vi var desværre ikke hurtige nok med kameraerne.

Vores trekking crew bestod af guiden Joseph, kokken James og de tre bærere Joseph, William og Anthony. Så vi havde fem mænd til at servicere os. Vi var dog lidt overraskede over, at vi ikke skulle gå i en gruppe, men kun være os to.

Vi fik en rigtig god frokost, som var "lav selv sandwiches" med avocadomos, som smagte så godt. Desværre havde vores kok en forkærlighed for koriander (som jeg virkelig ikke er vild med), så det bar resten af maden på bjerget præg af.

Efter frokosten begyndte vi trekket mod Old Moses Camp sammen med Joseph. De andre blev ved gaten og ventede på, at vores lejede udstyr skulle nå frem. Hele det første stykke til Old Moses Camp var asfalteret , så det var lidt hårdt at gå på. Turen var dog fin og tog cirka tre timer. Allerede ved Old Moses Camp i 3300 meters højde var der den flotteste udsigt til bjerglandskab så langt som øjet rækker. Det gjorde også kun det hele bedre, at vi blev taget imod med popcorn, kiks, te og varm kakao. Mmmh.

Til aftensmad var der så rigeligt mad: Først fik vi suppe (selvfølgelig med koriander), derefter en kæmpe tallerken hvor der blandt andet var kartofler, noget kød og grøntsager. Til dessert var der frugt og te. Allerede første dag havde jeg svært ved at spise, så vores kok James så så skuffet ud, da han hentede min tallerken med en masse mad tilbage.

Vi gik allerede i seng omkring klokken 20, men jeg havde meget svært ved at falde i søvn, fordi jeg frøs og havde lidt ondt i hovedet. Jeg faldt dog i søvn og sov et par timer til klokken 23, hvor jeg tog et par piller og prøvede at falde i søvn igen. Det hjalp dog ikke meget, og jeg fik ret hurtigt kvalme efter det. Det resulterede dog desværre i, at jeg ved 1 tiden var nødt til at gå ud på toilettet og kaste op. Bagefter havde jeg det dog bedre, spiste et par lakridser og faldt i søvn. Om det var højdesyge eller ej var svært at afgøre..