Dagen i dag startede omkring klokken 8, hvor vi lige så stille vågnede og gjorde os klar til at tage ud til skolen. Vi havde fået at vide, hvor vi skulle tage en tuktuk fra, så der gik vi hen klokken 9.30. Tuktukmanden var meget rar og ringede med det samme til Amina for at finde ud af, hvor han skulle sætte os af i Kiembeni. Turen derud gik rigtig fint, selvom det engang imellem bumlede lidt. Chaufføren tilbød endda, at vi bare skulle ringe, når vi ville hjem igen og bare betale for hele turen der, så det takkede vi selvfølgelig ja til.

Amina bød os hjertelig velkommen til skolen og startede med at give os rundvisning i den lille skole. Vi havde set billeder og videoer af skolen hjemmefra, men selvom der var få lokaler, havde de fået indrettet klasseværelserne godt med skillevægge for at adskille klasserne. Der var 92 elever på skolen, og der var kun omkring 60 kvm i alt, så de sad ret tæt i klasserne. Der var 5 lokaler med 6 klasser i alt, så der var egentlig ikke så mange elever pr klasse, idet der var tilknyttet en fast lærer til hvert klassetrin. Børnene var meget søde og havde lært at sige "Welcome Visitors", da vi kom ind i de forskellige lokaler. De lærte også vores navne.

Da vi var færdige med rundvisningen, skulle vi sætte os ud i gården, hvor alle klasserne derefter kom ud og stillede sig på række. Hver klasse optrådte derefter med enten en sang, dans eller et rim. De var rigtig dygtige, og nogle af børnene var endda så modige, at de selv optrådte. Der var også en del børn, der reciterede et bibelvers. Kristendom er meget vigtig for dem, men det er jo heller ikke mærkeligt, at de har brug for religion på en anden måde end os i eksempelvis Skandinavien for at kunne komme igennem hverdagen, der ikke altid er så let.

Efter deres optræden var vi igen rundt i lokalerne og udendørsarealerne, hvor vi fik taget et par billeder, inden vi kort satte os ind i Aminas lille kontor og fik en lille snak med hende. Det var oprindeligt planen, at de skulle købe den skole, de netop var flyttet ind i her i foråret, men ejeren var sprunget fra, så nu skulle de finde ud af, hvad de så ville. Vi har jo i Lions og LEO i Aarhusområdet doneret i alt 110.000 DKK til den nye skole, men vi besluttede at sætte planerne i bero, indtil Amina og Malene i fællesskab havde fundet den bedste løsning for børnene i fremtiden. Vi gav derefter Amina den platte, vi havde fået lavet i Danmark, hvorpå det stod, hvilke klubber der havde doneret til skolen. Maja og jeg havde desuden også besluttet at give, hvad der svarer til 500 DKK af vores egen penge, så børnene kunne få en tur i Haller Park (en dyrepark tæt på) eller hvad Amina mente, pengene bedst kunne bruges til.

Allerede cirka 11.30 var vi tilbage på vores hostel igen, og vi besluttede derfor at gå ned på stranden for at finde et sted at spise frokost. Vi havde fået at vide, at stranden ikke var imponerende, men den skuffede os faktisk lidt alligevel. Der var stort set ingen restauranter, så efter at have gået lidt den ene vej vendte vi om og gik tilbage mod vores hostel. Vi kom til at tage en genvej og fandt tilbage til det ene City mail, hvor vi fik god frokost. Derefter gik vi over i et andet center for at købe vand, så vi hele tiden havde noget koldt i vores køleskab.

Vi var vildt trætte, da vi kom tilbage på vores værelse, så vi fik os en lille lur, inden vi brugte resten af dagen på at læse og slappe af. Om aftenen var der igen igen fest på vores hostel, og i dag var temaet ifølge Maja lounge, men jeg syntes, at det lød ganske forfærdeligt, fordi det bare var en masse larmende musik uden lyrics. Heldigvis slukkede musikken denne aften allerede 22.30, og derefter var der bare larm fra fulde mennesker. Jeg tog dog mine ørepropper i alligevel og faldt godt i søvn.