Profile
Blog
Photos
Videos
Om kun fire dage er Maja og jeg på vej til Kenya, og vi er så spændte og kan slet ikke forstå, at det allerede er nu, vi skal afsted!
Som altid når jeg rejser, vil jeg forsøge at poste så ofte så muligt. Når jeg kommer hjem fra denne rejse, laver jeg denne blog til en fysisk bog, så hvis der er lidt lange rejsebeskrivelser til tider, så er det lige så meget for min egen skyld, så jeg efter rejsen kan se tilbage på min tur :-)
Jeg har lovet et mere nøjagtigt rejseprogram, så det kommer her:
Den 1. juli:
Vi flyver fra København 11.10 og har en mellemlanding i Istanbul fra 15.30 til 19.15, hvor turen går mod Nairobi, Kenya.
Den 2. juli:
Vi lander 1:55 lokal tid i Nairobi, Kenya, hvor vi bliver hentet og bragt til vores hotel. Resten af dagen skal bruges på afslapning.
Den 3. juli:
Denne dag skal vi på tur - både til Karen Blixens hjem, til et elefantbørnehjem og et girafcenter.
Den 4. juli:
Denne dag begynder vores trek. Vi bliver kørt fra Nairobi til Nayuki by, hvor vi spiser frokost, inden vores trek starter ved Sirimon Gate i 2440 meters højde. Vi overnatter ved Judmaier Camp (Old Moses Camp) i 3300 meters højde.
Den 5. juli:
Denne dag skal vi fra Judmaier Camp til Shipton Camp, hvor vi skal overnatte i 4200 meters højde.
Den 6. juli:
Denne dag skal vi bruge til at akklimatisere. Vi vandrer derfor lidt rundt i området - blandt andet til Kami Hut og Hauseberg Lakes, hvorefter vi igen overnatter i Shipton Camp i 4200 meters højde.
Den 7. juli:
I dag skal vi helt op i 4590 meters højde. Vi vandrer dog lidt ned til sovetid, hvor vi skal sove i Mackinders Camp i 4200 meters højde.
Den 8. juli:
Denne dag starter meget tidligt - nemlig allerede klokken 2 om natten, hvor vi starter vores topforsøg. Vi skal op til Point Lenana i 4985 meters højde. Derefter går vi ned til Mackinders Camp igen for at spise morgenmad (4200 meters højde). Natten tilbringer ved ved Met Station (ca. 3000 meters højde).
Den 9. juli:
Efter morgenmaden går vi gennem regnskoven til Naromoru Park Gate i 2600 meters højde, hvor vi bliver hentet og transporteret tilbage til vores hotel i Nairobi.
Den 10. juli:
En meget tiltrængt afslapningsdag. Jeg kunne forestille mig, vi skal ligge vandret og slappe af hele dagen ;-)
Den 11. juli:
Klokken 13 denne dag flyver vi til Mombasa, hvor vi lander klokken 14. Malene og hendes værtsfamilie henter os i lufthavnen. Den næste uges tid skal vi både besøge lokale skoler, sponsorbørnsfamilier, på små udflugter med børnene og på safari. Det bliver uden tvivl helt fantastisk! Maja og jeg bor undervejs på et hostel i Mombasa.
Den 18. juli:
Hjemrejsedag. Klokken 5:10 flyver vi fra Mombasa, hvorefter vi igen har en mellemlanding i Istanbul fra 12.30 til 15.15. Vi lander i København 17:40 og skal et par timer efter med toget til Aarhus, hvor vi ankommer omkring klokken 23.00.
Jeg vil som sagt forsøge at opdatere så meget som muligt, men det er højst usandsynligt, at jeg kan opdatere fra Mt. Kenya ;-) Men bare rolig, jeg har det godt og passer altid på mig selv (og Maja selvfølgelig).
- comments
Steen Schøler Pedersen Rigtig god tur min lille modige pige. Jeg ved at du nok skal passe på dig selv, og Maja:-) Men pas nu alligevel på. Den 2. juli slapper du så af, mens far knokler rundt i bjergene i Frankrig. Jeg glæder mig til at følge med på din blog, som plejer at være ret velskrevet. Endnu engang ønskes du en rigtig god tur. Kærligst far