Profile
Blog
Photos
Videos
Klokken er kun 04.50 og jeg har ikke sovet mange timer, men på trods det meget frisk! Jeg fik sagt farvel til Camilla og værelset og så smuttede jeg ud til gaten hvor jeg havde bestilt en chauffør til at komme og hente mig. Han holdte fint og ventede på mig og havde sat min navn i ruden så der var intet at tage fejl af.
Efter 50 minutter og 160 RMB fattigere blev jeg sat af i Pudong lufthavn og skulle nu finde Spring Airlines. Jeg kiggede på oversigten og fandt Tokyo og gik hen mod skranken og videre til bagage drop-off. Efter at have stået i kø i 10 min tid finder jeg ud af at det er det forkerte selskab jeg er gået ind til. Flot Soffi, dit trætte væsen. Hurtigt fandt jeg det rigtige sted og fik afleveret min taske og smuttede videre til check-in. Helt sikkert jeg har tåget rundt, for jeg var simpelthen bare så træt og har ikke sovet meget den sidste uge.
Jeg var kommet i god tid, så nåede at få en kop kaffe og sende nogle mails inden jeg skulle af sted med flyveren. Ej hvor jeg glæder mig.
Flyveturen var ikke helt den bedste tur, der var en del tummult og jeg kunne ikke rigtigt sove. Efter 2 timer landede vi i Ibaraki, lidt uden for Tokyo. Her skulle jeg sammen med alle neserne igennem check-in og security og så ud til en bus som kørte til Tokyo. Jeg mærkede med det samme, at jeg var i venlig-Japan, som ville hjælpe mig med alt. Bussen til Tokyo tog en times tid og dernæst skulle jeg mødes med Maja på Tokyo Station. Tokyo Station er en af de største og planen var vi skulle mødes ved exit 1, hvis ikke den fandtes, så hovedindgangen. Men ingen af disse var så lette at finde så efter en times tid, hvor jeg havde gået rundt mellem den vestlige exits udgang fandt jeg en Starbucks og fik noget wifi. Maja havde ofret sig og gik på dansk 3g (400 kr.) og så fandt vi hinanden efter lidt besvær. Men klart det hele værd. Vi tog en taxa til Soho hotel i Asakusa (Iriya) og fik tjekket ind.
Vi smed alle vores ting og smuttede ud af døren og hen mod lidt mere befolket sted for at finde noget mad. Japan er så meget anderledes end Kina. Her er meget mere ro på, ikke så høje bygninger, ikke sure mennesker, men bare dejligt. Maja er ligeså vild med det som mig.
Vi fandt en hyggelig japansk restaurant, hvor vi skulle sidde på gulvet og her bestilte vi en masse små retter som vi delte. Vi hyggede, sludrede og bare havde det rart. Skønt endelig at være tilbage også endda med Maja!
Da vi kom tilbage til hotellet, så vi at der var en stor (5-7 cm) kakerlak på værelset. Jeg kunne slet ikke være i mig selv og løb ned i receptionen og fik damen til at komme med op. Arbejdsfordelingen blev så, at hun jagtede kakerlakken, Maja filmede og jeg stod skræmt ude på gangen. Efter et stykke tid, havde damen fanget den og sprayet den død - hun var heller ikke vild med situationen. Nu kunne vi så sove og s*** hvor var jeg træt!
- comments