Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen. Undskyld, vi har ikke været gode til at lave blogindlæg, men vi har haft travlt med at opleve en masse. Vi har været i Australiens største zoologisk have(Australia Zoo), det er den zoo, som den kendte Steve Irwin har været en del af. Han er også kendt som Crocodile Hunter. Det var dejligt at se så mange dyr, som de tog sig rigtig godt af. Vi har også begivet os ud på verdens største sandø. Der findes kun 3 sten på øen, de er mere eller mindre grunden til at sandet fra Fraser Island bliver der og ikke flyder med strømmen op langs østkysten. På Fraser Island var vi oppe i et meget lille fly, hvor vi så hele øen oppe fra. Vi så vilde Dingoer på Fraser Island, hvor vi også fik lov til at bade i Lake McKenzie. Sandet omkring Lake McKensie er så fint, at man kan pudse smykker og børste tænder i det. Desuden er pH-værdien i søen så lav, at man får den blødeste hud efter en svømmetur.
Den næste store begivenhed på vores rejse var Whitsundays Islands. Området er kendt for sine utallige båd-ture omkring de mange øer. Whitsundays øgruppen er starten på Great Berrier Reef, der strækker sig langs resten af vejen op mod Cairns. Vi var på en katamaran af den lidt bedre slags. Vi nød to rigtig dejlige dage omkring de solrige øer, med den friske havluft. Den største af øerne i området bliver kaldt Whitsunday Island, hvor den så ligger navn til resten af området med de mange øer. På Whitsunday Island finder man Whithaven Beach. Stranden anses for at være en af de bedste i hele verden. Sandet er ligesom på Fraser Island så rent, at man kan pudse sine smykker i det. Det specielle ved sandet her er dog, at NASA har brugt noget af sandet til at fremstille linsen til det store Hubble teleskop. Hvis man er uheldig, at ens badebukser har samlet lidt for meget sand i lommerne, kan man ende med at skulle betale en både på over 45.000 dollars. Det er ulovligt at tage sand med fra øen og bare den mindste håndfuld resulterer i kæmpe bøder. Noget af det bedste vi prøvede i løbet af vores tur til øerne var at snorkle i Great Berrier Reef. Det er verdens største rev og rummer mere forskelligt dyreliv end resten af verden tilsammen. Det var så dejligt at prøve, vi nød det rigtig meget begge to. Vi blev også enige om at gøre det igen i Cairns, inden vi tager hjem til Danmark.
Vores næste stop var meget kort, men meget ekstremt. Jeg(Patrick) besluttede mig for at hoppe ud fra et fly fra en højde på 14.000 fod. Det svarer til ca. 4,25km. Jeg var i frit fald i lige lidt, over 1 minut. Det er noget af det vildeste jeg nogensinde har gjort.
Næste stop Cairns..
- comments