Profile
Blog
Photos
Videos
Den 6. oktober stod vi tidligt op for at komme mod Singapore. Vi skulle med en færge kl. 07.00. Det tog ca. 2 timer at sejle fra Koh Samui til Chumporn. Derfra kørte vi i bus til Hatyai fra kl. 10.00 - 15.30, så det var en rigtig lang bustur. For at mindske følelsen af den lange rejsetid valgte chaufføren at sætte en video på som viste sig at være thailandsk karoke. Det var ufattelig mange musikvideoer med den samme mandlige hovedrolle, som hver gang fik knust sit hjerte. Det gjorde egentlig bare turen endnu mere uudholdelig og lang.
På denne fantastiske bustur opdagede vi at de togbilletter som vi skulle bruge fra Hatyai til Kuala Lumpur stod i malaysisk tid, så vi var en time for sent på den! Problemet var at det tog som vi skulle med, kun kørte en gang om dagen og vi havde billetter fra Kuala Lumpur til Singapore som ville gå tabt hvis vi ikke kom afsted med vores første tog. Så det var i det hele taget en lorte situation vi var havnet i. Først grinede/græd vi lidt af det og så blev vi meget stille....
Da vi stod ud af bussen kom en engel flyvende ned, en venlig mand spurgte hvor vi skulle hen og vi fortalte vores sørgelige historie og han sagde med det samme at vi kunne tage en megabus til Singapore.
Bussen var et godt alternativ især fordi det tog kortere tid end med toget, vi ville nå vores tog i Kuala Lumpur, billetterne var ikke dyre og sæderne var ufattelig behagelige. Så vi kørte fra 19.00 - 04.30 i den dejlige bus.
I Kuala Lumpur ventede vi i ca. 4 timer på vores tog. Ventetiden blev brugt på at skrive blog og at spise en masse mad. Da vi sad og skrev kom en japansk fyr hen der hedder Yuja. Ham havde vi mødt første gang på en tur i Vietnam. Han skulle med det samme tog som os. Verden er virkelig lille!
Klokken 09.00 tog vi toget mod Sinapore og ankom først kl. 16.00, så igen en laaang tur. Vi tog en taxa hen til vores hostel og et par timer efter ankom Pelle. Nana blev rigtig glad :)
Om aftenen tog vi ud og spiste og fik vores første chok, vi betalte 400 kr for aftensmaden, hvilket var dyrt i forhold til hvad vi var vant til.
Den første rigtige dag i Singapore blev brugt på at udforske byen. Vi så Esplanade, som er deres teater og koncertsal, vi var inde på Artscience Museum. Bygningen ligner en åkande og bygningen er omringet af et bassin med åkander, virkelig flot. Vi så en udstilling af Andy Warhol på museumet. Bagefter gik vi ind i et stort shoppingcenter, hvor man kunne gå oppe på taget og se udover hele byen i en flot aftenbelysning. Fra taget kunne man gå over i en Skypark, her fra kunne man se over til Gardens by the Bay.
Efter at komme ned på jorden igen, satte vi os ved bugten og drak en øl, herfra kunne vi se over mod Marina Bay Sands hvor der blev lavet et flot lysshow med tilhørende hyggelig musik.
Næste dag startede vi med at gå rundt i bydelen kaldet Little India. Der skete ikke så meget, men det var hyggeligt nok at se. Bagefter tog vi en metro og en bus ud til Singapore Zoo og valgte at tilbringe hele dagen der. Deres zoo er virkelig flot og det var en rigtig hyggelig dag, men når man har set de fleste dyr i Afrika i det fri, så er en zoo lige pludselig lidt "kedelig". Men vi fik set den sidste af The Big Five, nemlig leoparden.
Om aftenen tog vi på natsafari. Det vil sige at vi kørte rundt i en åben bus og selv gik rundt i zoo imens der var mørkt og vi så et lille show med nogle dyr. Det var fedt nok at opleve.
På vejen hjem stoppede vores metro med at køre et uventet og ukendt sted. Klokken var mange og vi kunne ikke overskue at gå hjem så vi tog en taxa.
Dagen efter tog vi metroen til Orchard Road som er en meget populær gade i Singapore, den minder om Fifth Avenue i New York med dyre designerbutikker og store shoppingcentre. Vi tilbragte lidt tid der og shoppede en lille smule.
Bagefter gik vi i Botanisk Have. Den Botaniske Have i Singapore er KÆMPE stor og er fyldt med små parker inde i parken. Så vi besøgte f.eks. swan lake, evolution garden, orchid garden og ginger garden. Inde i parken er der ligeledes en kæmpe friluftsscene. Så det er en stor, men også meget hyggelig park.
Om aftenen spiste vi i en Food Court, som er verdens mest geniale sted for en backpacker. Det er et kantine lignende rum hvor der er nogle forskellige boder med asiatisk mad, hvor man får kæmpe portioner til ekstrem billige priser. Så vi tre spiste aftensmad og fik en sodavand hver for 13 sg dollars hvilket er omkring 57 kr!!
Da vi kom hjem hyggede vi på vores hostels tagterasse.
Næste dag tog vi en metro til Harbour Front og gik over på en ø der hedder Sentosa Island. Denne ø er et lille strandparadis meget tæt på den pulserende storby. Man betaler 1 sg dollar per mand for at komme ind på øen og så er der ellers gratis transport igennem tog og busser på øen. Vi besluttede os for at tage på Tanjong Beach og dase eftermiddagen væk og bade. Hvilket var fantastisk i det lille øparadis. På vejen væk fra stranden fik Pelle ledt os lidt på afveje, ved at lede os til det forkerte sted og til en restaurant som slet ikke eksisterede. Han var vidst selv lidt forvirret :)
Om aftenen spiste vi igen på Food Court. På vejen hjem stødte vi tilfældigvis ind i Line som vi kender igennem håndbold og Langkær. Hun sad med en veninde og hyggede på en cafe lige på hjørnet af den gade hvor vi boede. Endnu en gang fik vi konstateret hvor lille verden er.
Den 12. oktober var den sidste dag med Pelle, så var hans 5 dages ferie slut. Vi startede dagen med at checke ud fra vores hostel og så begav vi os mod Marina Bay Sands området. Vi startede med at se Merlion som er et symbol for Singapore og nærmest er deres maskot. Derefter tog vi op i Sigapore Flyer, som er verdens største pariserhjul, hvor vi havde en skøn udsigt ud over hele byen. Bagefter gik vi hen til Marina Bay Sands bygningen hvor vi kom op i toppen af bygningen hvor der i den ene ende er en bar og restaurant og i den anden er der en swimmingpool for hotellets gæster. Derfra havde vi den mest ultimative udsigt ud over byen. Det var vildt! Pelle blev ved med at foreslå at vi skulle tage en overnatning på hotellet, men det koster altså 3000 pr. mand pr. nat at sove der, så det havde vi ikke just råd til.
Om aftenen tjekkede vi ind på vores nye, billige hostel i Little India hvor vi skulle sove 4 nætter med 4 andre piger på et fælles værelse. Bagefter sagde vi farvel til Pelle, så Nana blev lidt sørgmodig, hvilket var meget forståeligt. For at få tankerne hen på noget andet tog vi hen og så et gratis Durian Awardshow som blev vist udenfor Esplanade på deres friluftsscene. Awardshowet var noget for sig og vi var der kun i 3 kvarter fordi værten og de nominerede havde en mærkelig barnlig humor og de snakkede virkelig dårlig engelsk. Så vi gik hjem i seng.
Næste dag tog vi det stille og roligt. Vi sov længe og derefter gik vi til en gade der hedder Haji Lane som nok er Singapores mest hyggelige gade, med en masse små unikke butikker. Vi tilbragte næsten 3 timer der hvor vi gik og tullede og shoppede. Bagefter gik vi hen til et storcenter som stod anbefalet på vores kort. Her tullede vi også bare rundt.
Om aftenen spiste vi igen på Food Court hvor vi fik meget stærk indisk mad.
Dagen efter tog vi til Chinatown for at afprøve den gårute som stod på vores kort. Det var en meget hyggelig gåtur hvor vi gik igennem nogle små hyggelige gader hvor der var boder/butikker på begge sider. Efter den kulturelle oplevelse af Chinatown begyndte vi at gå tilbage mod Little India. På vejen stødte vi ind i to store shoppingcentre, hvor vi tilbragte en del tid.
Om aftenen mødtes vi til aftensmad med Line som vi tilfældigt havde mødt tidligere på ugen. Vi spiste på Banana leaves som er en hyggelig lokal restaurant hvor man spiser på bananblade. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med Line.
Den anden sidste dag i Singapore valgte vi at tage til Sentosa Island igen og nyde solen. Vi havde ikke rigtig mere valuta tilbage og havde set det meste af byen. Så vi tilbragte hele dagen med afslapning på stranden. Udfra vi ikke havde flere kontanter og ikke ville hæve flere var vi nødsaget til at gå hele vejen fra Harbour Front til Little India som var en 10 km lang gåtur. Så vi fik bestemt dagens motion.
I dag har vi tilbragt sidste dag i Singapore. Vi har brugt det meste af dagen på at lave blog, slappe af og bare glæde os rigtig meget til Australien.
Singapore har været fantastisk og det har været dejligt ikke at have et så stramt program. Varmen her har også været sindssyg og det føles som om der er 40 grader varmt selvom der kun er 30 pga. den utroligt høje luftfugtighed. Så det har til tider næsten været for varmt.
Singapore har den vildeste og mest fantastiske arkitektur, hvilket gør den til en meget cool by. Det er overdådigt og vildt flot lavet og virkelig nytænkning så det batter til noget. De har virkelig gjort noget ud af deres by plus der er sindsssygt mange kolosale storcentre!! Som også er en del af den flotte arkitektur. Singapore er generelt bare en fed by.
Nu glæder vi os virkelig meget til at opleve Australien og se hvad det land har at byde på.
Vi skrives :)
- comments