Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag den 1/5:
I dag har vi haft fri, så vi kunne lave, hvad vi lige havde lyst til. Hess og jeg besluttede os for at sove længe. Jeg syntes nemlig, det var svært at sove om natten, fordi det har stået ned i stænger det meste af den.
MEN som jeg skrev på bloggen i går, håbede jeg, at vejret ville være bedre i dag, og heldigvis var det! Så klokken 10.30 lagde jeg mig udenfor med Nadia, Veronica og Kristine og nød solen. Efter en times tid gik de ned til stranden, men så kom Hess ud og hyggede med mig.
Ved vores "hus" har vi nemlig en terasse, så der lå vi og nød solen, og når vi fik det for varmt, gik vi ind under bruseren for at køle os ned.
Det var super skønt endelig at kunne få noget sol igen, så jeg forhåbentlig ikke er helt bleg, når jeg kommer hjem til Danmark om 14 dage.
Senere på dagen gik jeg ind på Emilies værelse for at spille Casino med hende, og jeg vandt selvfølgelig igen! ;-)
Efter vi havde spillet, gik vi udenfor igen - jeg for at lave kryds og tværs og Emilie for at skrive dagbog. Men pludselig begyndte det at stå ned i stænger, så nu har vi søgt tilflugt på mit værelse :-)
Senere på eftermiddagen kom Frederikke og Ann-Sofie også ind på mit værelse, og det var rigtig hyggeligt :-)
Efter aftensmaden spillede jeg lidt bezzerwizzer med Emilie, Sofie, Cæcilie, Amalie og Marie :-)
- comments