Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag den 15/5:
Så blev det sidste dag på den mest fantastiske rejse!
Flyveturen hjem gik faktisk hurtigt, da jeg brugte det meste af tiden på at sove. Vi mellemlandede i Heathrow, London, hvor jeg altid har drømt om at komme hen, fordi jeg så mange år har set "Airport"-programmerne om Heathrow!
Vi landede næsten planmæssigt i Kastrup, men vi brugte næsten en time på at få vores bagage og sige ordentlig farvel til hinanden. Det var hårdt at tage afsked, men jeg tror først, det går helt op for os senere, at vores rejse sammen nu er slut - selvfølgelig ses vi igen, men det er ikke helt det samme :-)
Jeg blev hentet af far og Casper, og hvor var det rart at se dem begge igen. Vi skyndte os at påbegynde den lange tur til Ølgod, men vi sad selvfølgelig i kø på Sjælland - typisk..
I Vejle holdt vi en lille pause og fik hilst på Faster Hanne - også rigtig dejligt at se dig igen :-)
Casper og jeg ramte først Ølgod kl 22, hvor vi blev modtaget af mor og Peder med lakseroulade og lækker lasagne.
Efter "aftensmaden" pakkede jeg ud og viste mine alt for mange indkøb - sikke voldsomt det ser ud, når det ligger sammen..
- comments