Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag den 28. feb. sluttede Trekamerika turen i LA, hvor jeg overnattede. Det har været en fantastisk tur med nogle super flinke og sjove mennesker, men det er nu også fedt at være på egen hånd igen.
Onsdag fløj jeg tilbage til San Francisco, hvor jeg fik set de sidste ting jeg ikke nåede med Trekamerika. Jeg var i San Francisco i 3 dage, hvorefter jeg fløj til Seattle hvor jeg er nu. Jeg boede på et mindre godt hotel i et område med en del kriminalitet, så det var ikke altid lige nemt at sove pga. politisirener mm. men faktisk meget fedt.
Da jeg ankom til Seattle fik jeg endelig min bil, så nu er jeg den lykkelige ejer af en Nissan Sentra 2,0 så det er ikke kedeligt. Jeg var endda så heldig at blive opgraderet fra en mindre bil, da jeg fik en god snak med biludlejningsmanden. I Seattle har jeg været oppe i det berømte tårn Space Neddle, hvor der var en rigtig god udsigt over byen. Derudover har jeg besøgt Pike Place Market, hvilket er et kæmpe stort marked nede ved havnen, hvor man kan erhverve sig alt lige fra madvarer til tøj. I dag har jeg været på rundtur i Safeco Field, hvor Seattles baseballhold spiller. Et fantastisk stadion, som eftersigende er et af de bedste i verden, hvilket jeg ikke rigtig har forstand på, men det var i hvert fald en mega fed oplevelse. Derudover har jeg kørt en del, da jeg trods alt har været væk fra Rollo i over en måned.
Tirsdag morgen kører jeg til Vancouver i Canada, hvor jeg skal være i 4 dage. Jeg har været så heldig at få billetter til en ishockeykamp mellem Vancouver Canucks og Dallas Stars, så det bliver fedt!!! Danske Jannik Hansen spiller for Canucks, så det bliver spændende om han får spilletid. Derudover har jeg ikke de helt store planer, måske noget hvalsafari men det ser jeg til.
- comments
Kristian Vangsgaard Lyder som en rigtig god tur Søren, godt at høre:-) nyd det så godt du nu kan... Hilsen Kristian Vangsgaard