Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Så er der igen indlæg, og jeg er nu kommet over mine psyko aktiviteter forleden - hvis jeg nogensinde kommer over dem.. Jeg er stadig i Queenstown, og skal være her længe endnu. Indtil den 25 december. Byen er et SKØNT sted, så det er fantastisk at jeg bliver her en lille uges tid.
Har endnu ikke gået rundt i byen og taget billeder til jer, men jeg har masser af tid, så det skal jeg nok nå.
Udover at have bungy'et og swing'et, så har jeg gået nogle ture i området, chillet ved søen, været sammen med 2 svenske kammarater og pigen fra Israel, hvor vi i tirsdags havde dansker-aften, hvor jeg lavede FREMRAGENDE smørrebrød og hjemmelavet remoulade - OMG det blev godt, selvom jeg næsten ikke havde nogen af de "ordentlige" ingredienser til at lave det. Om onsdagen havde vi så svensker aften, hvor vi fik svenske kødboller, kartoffelmos og sovs. Mmmh. Vi forstår virkelig at hygge os.
Udover at Queenstown er utrolig smuk og cool, så er det også "party-stedet" her i NZ. Så ja, vi har været ude og have det sjovt hver aften. I aften valgte vi så at skrue lidt ned, fordi vi alle skal til Milford Sounds i morgen tidlig, så vi brugte noget af vores aften på at sidde ved søen og se solnedgang, for så at gå tilbage til vores hostel og se film.
I dag har jeg haft en skøn dag. Vejret var super lækkert, så formiddagen blev brugt på at helbrede tømmermændene. Hele dagen har jeg tilbragt med min svenske veninde, Nina (som jeg også er sammen med på billedet, som er fra i forgårs hvor vi var en gruppe der sad i en park og nød solen med en masse bajere, inden vi ramte byen). Nina og jeg brugte så dagen på at sidde ved søen og nyde solen og hyggesnakke, for så at slutte af med lækker frokost, på én af de 1000000 lækre restauranter/cafeer.
Jeg er sku vild med det her sted!!
I får en update i morgen omkring min dag i Milford Sounds, som forhåbentlig bliver god. Lige på nær de 5 timer i bus, hver vej.... Dooh.
Hav det skønt alle sammen, og glædelig jul. Min jul kommer til at være den mest anti-jul ever, da jeg for det første skal tilbringe den med pigen fra Israel (nej, hun fejrer ikke jul), også fordi jeg SLET ikke er i julestemning, så det bliver en heeeelt almindelig dag, som alle andre.
Hav en skøn dag og god weekend til jer alle.
Knus og kram Siwi
- comments
Dad Hej love - dejligt med endnu en skøn hilsen fra vores rejsende der tydeligvis har fundet et endnu et smukt sted at nyde i fulde drag. Og skønt at se på billedet, at du nu har fået reb af foden og ikke er spændt op i noget...... En fantastisk oplevelse at tilbringe 1 uge i et naturskønt adventure-paradis og selv have udlevet de mest ekstreme af prøvelserne. Nyd de dejlige dage i Queenstown hen over julen med dejlige unge mennesker - og vær sikker på at vi er mange i DK der tænker på dig og savner dit selskab - men som er begejstrede over din evne til at løfte dine rejseoplevelser til værdifulde minder. KogK og LU.