Profile
Blog
Photos
Videos
Så er siwi sku kommet til Hawaii - nærmere Honolulu
Elsker simpelthen det navn Honolulu, det ligger så godt i munden altså. OG så er det et fantastisk smukt sted. Jeg bor i den del af Honolulu der hedder Waikiki, hvor den "kendte" Waikiki Beach ligger (surprise!). Men Waikiki ligger ligesom i Honolulu "city", så bor hvor det hele sker.
Jeg bor på et ret fint hostel, med malerier på væggene overalt - rigtig Hawaian style, med surfere, hula-dansere, blomster, strande, vulkaner og alle de andre 100000 ting, som smukke Hawaii kan byde på.
Plus, så ligger mit hostel 30 sekunder til stranden, 20 sekunder til Honolulu zoo, 30 sekunder til en lille fin park ved stranden, og ellers i NEM gåafstand til Honolulu city - og alle skyskraperne og fancy forretninger.
Jeg ankom til Hawaii i morges (søndag) kl 6 i morges, og ankom så til mit hostel ved en 7 tiden, efter en keeeedelig og lang transport. Totalt skørt at jeg igen oplever søndag den 5.... Den dag har jeg jo lige haft i New Zealand... Så mit år 2014 kommer til at indholde 366 dage - STIK DEN! Hæhæ
I dag har jeg gået lidt rundt i byen og fundet ud af hvor diverse ting er - hvilket primært er stranden.... Som jeg fandt efter 30 sekunder, heheheh. Jeg har hængt ud på stranden det meste af dagen, fordi det har været SKIDE varmt, og fordi jeg ikke har orket andet efter en lang og kedelig transport, hvor jeg i alt nok kun fik sovet 3 timer...
Så har jeg mødt nogle af dem fra mit dorm på hostlet - hvor jeg her til eftermiddag har hængt ud med 2 piger - henholdsvis en fra Østrig og en fra Sydkorea. Rimelig nice. Så har jeg også haft en laaang snak med en fra receptionen om ting at se på denne ø (som btw hedder Oahu), og jeg kom så frem til at jeg på tirsdag, med pigen fra Østrig, skal op til det der hedder "North Shore", som er det sted hvor "the big-surfer-pro-boys" hænger ud - eller hænger ud på 5 meter høje bølger.... Det er der hvor mange af de verdenskendte surfer konkurrencer sker, og hvor mange af de verdenskendte surfere bor og surfer. Så det bliver SWEET - plus at bølgerne de næste 2 dage skulle være sweet as, så det bliver nice! En af de andre dage skal jeg til det der hedder Hanauma Bay, hvilket er en catedral (hul fra vulkan), hvor halvdelen er sunket, så nu er det et ræv i havet, hvor det så på et tidspunkt går fra at dybden er en 1-2 meter, til at det falder til omkring 20 meter, fordi halvdelen af krateret er sunket. Pretty awesome!
Jeg har taget lidt billeder i dag, som jeg lægger op på et tidspunkt - nok en af de næste dage, når jeg får taget lidt flere. Dem jeg har taget i dag er primært af de smukke palmer langs stranden og promenaden - dem bliver jeg aldrig træt af.
Mange varme hilsner fra smukke og tropiske HAAWWAAIIII - er allerede forelsket i det her sted.
PS. da jeg i morges sad nede ved stranden, var der en dude der begyndte at snakke til mig, og spørge ind til hvor jeg kom fra osv. Han begyndte også at fortælle om hvad der var at se, ture osv., hvilket jo egentlig var godt, for jeg aner jo ikke rigtig så meget. Han var oprindeligt fra Brasilien, men har boet på Hawaii de sidste 5 år. Han tilbød at tage mig med på nogle hiking-ture, hvilket i første omgang lød cool nok. Indtil han begyndte at snakke om nogle vandfald, som var "calm and private", hvorefter jeg stod af, og kom med diverse latterlige undskyldninger om at jeg hurtigt skulle finde et toilet og at jeg egentlig skulle hen til mit hostel.. Haha. Bare en lille sjov historie - ret komisk.. Noget andet; Honolulu er åbenbart "the place to be" når man er hjemløs, alkoholiker osv, for hold kæft hvor der vrimler med dem. De ligger overalt, og mange går rundt på gaderne og råber og skriger af folk.... Ved ikke lige hvad der sker, men jaa... Homeless-honolulu... Blandet med en MASSE japanere og turister. Det er en god og wide blanding af mennesker der befinder sig her i Honolulu - ret sjovt.
Mange ALOHA hilsner til jer derhjemme. KNUS
- comments
Idaaa Haha nice fyr, du har stødt på.... Men damn hvor ville jeg gi' meget hvor at være der hvor du er. København er ikke nær så spændende!