Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
I dag har været min første ordentlige dag i LA, og for søren den har været god. I går aftes planlagde jeg en helvedes lang gå turs-rute rundt i et stooort område i LA - havde egentlig ikke troet at det ville lade sig gøre. MEN det gjorde det, og endda med dejlig selskab af den søde australske pige, som jeg mødte på vej til hostlet og som sjovt nok også bor på mit værelse. Vi tog turen (ha ha - det skal jo hænge sammen med bloggens navn) - og gik herfra til Melrose Avenue. Hele vejen ned af den til Beverly Boulevard, og hele vejen tilbage igen. Har lige tjekket på en rute-opmåler og vi gik 12km i dag. Det var en skøn tur, hvor vi i den grad fik set en masse, kigget i lækre vintage butikker, fik fantastisk frokost og hyggede os så meget i vanvittig solskin. Ja, solen stalker mig åbenbart.....
Vi gik kl 10, og var tilbage kl halv 4 om eftermiddagen, hvor vi derefter var super smadret. Dagen blev bare bedre, da min østrigske veninde ankom til hostlet - hende jeg var sammen med i Hawaii. Så her til aften har vi tre hængt ud og chillet - SKØN dag.
Jeg kan faktisk godt lide LA. Synes her er ret cool - meget bedre end sidste gang vi var her for maange år siden, men var heller ikke specielt gammel på det tidspunkt, og lad os bare sige at det var en forholdsvis hektisk-transport ferie, samtidig med at det er begrænset hvor meget jeg kan huske. Men synes her er ret cool her, og der er stadig så mange områder jeg stadig vil se.
I morgen, tirsdag, har jeg booket en shuttle til Venice Beach, hvor jeg så derfra går til Santa Monica Beach, for så at blive hentet igen og bragt tilbage til Hollywood - ja, jeg bor i Hollyewood. 2 sekunders gang til Hollywood Boulevard og Walk of Fame. Så det bliver endnu en god dag.
Der var en masse bøvl med min bus som jeg skulle tage til San Fran, så det hele blev ordentlig organiseret i dag, så i morgen aften, kl 11pm, skal jeg med bus herfra, og kører så hele natten til San Fran, hvor jeg så ender med at være onsdag morgen. Glæder mig så vanvittig meget. Elskede San Fran sidste gang, og kommer sikkert til at elske den endnu mere nu. Har været så dygtig at booke 5 nætter der, så det bliver sweet as.
Har haft en skøn dag i LA i lækkert vejr med super sød Aussie tøs, som jeg har lovet at komme og besøge i Melbourne, hvor hun vil vise mig rundt. Endnu en pige i Melbourne jeg skal besøge - hende jeg mødte i Hawaii og gik hiken med var også fra Melbourne - hvilket bare er pisse cool. Og så et DEJLIGT gensyn med min østrigske veninde, der er videre til Miami i morgen tidlig. Men hun har lovet at besøge mig i København, så det glæder jeg mig til.
Og så en skøn dag i morgen med Venice og S.M også hoppe ind i en bus, hvor jeg lander i skønne San Francisco. Jeg har det fantastisk altså. Det kunne ikke være bedre.
Knus og krammere fra Loooos Angeles
- comments
Dad Er du sindsyg, en glad og dejlig status. High 5's all over the place. Sikke en dag - og sikke en plan. Og så blive stalket af selve solen..... Wow. LU.