Siri:

D. 28/2 ankom jeg til Quito efter knapt 12 timers rejse. Det skal dog siges, at det bestemt ikke er nemt at transportere sig rundt med en daarlig fod naar man skal med 2 busser, 1 faerge, 2 taxaer og 2 fly. Men frem kom jeg da og fandt et hyggeligt guesthouse, ejet af et aeldre aegtepar. Den oprindelige plan var at bruge et par dage i Quito, for saa derefter at tage sydpaa og moedes med Christian. Hospitalet i Quito ville det dog anderledes. Efter det primitive hospital paa Galapagos var jeg temmelig kritisk, men blev heldigvis positivt overrasket over standarten. Ventetiden var kort og det hele lod til at koere som paa skinner. Jeg kom i gennem adskillige undersoegelser og roentgen, og fik bagefter lagt en ordentlig forbinding og og indsat adskillige metalskinner. De bad mig komme tilbage to dage senere, saa jeg kunne faa diverse papirer til forsikringen.

De efterfoelgende dage var jeg strandet, da hvert skridt gjorde frygteligt ondt. Da jeg igen kom til hospitalet for at hente mine papirer, fik jeg besked paa at komme om loerdagen (5 dage senere!) Agressionerne var paa det tidspunkt temmelig mange, da ingen lod til at synes at det var deres problem. Saadan fortsatte det, og jeg naaede at vaere paa hospitalet 6 gange foer jeg endelig fik mine papirer.

Den foerste uge gik med at see film og hvile foden. Heldigvis moedte jeg en masse soede mennesker, som baade gav mig blomster og film. (Lidt handicappet foelte jeg mig altsaa..)

Anden uge tilbragte jeg sammen med israelske Stav, som jeg moedte da vi var paa bryggeri med en amerikansk pige.

Da den amerikanske pige var godt kendt i Quito, valgte vi at tage bussen. Dog var det myldretid, saa de foerste fem busser maatte koere forbi. Da vi endelig kom ind i en af busserne, stod vi som sild i en toende. Desvaerre kunne en af maendene ikke helt holde fingrene fra min bagdel, saa vi skyndte os at staa af og tage en taxa. Foej! Lyst haar maa siges baade en gave og en forbandelse.. Men frem kom vi og havde en rigtig hyggelig aften.

Ugen med Stav gik med at se en frygtelig masse film, da han valgte at vaere solidarisk saa jeg kunne hvile foden. Derudover spiste vi en masse sushi, da man kunne faa 16 stykker for 10 dollars - det kunne de godt laere lidt af derhjemme! Vi havde det rigtig hyggeligt og jeg besluttede hurtigt at jeg en dag skal til Israel

Derudover besoegte jeg Mitad del Mundo, lige paa aekvator, som Christian tidligere har beskrevet, samt havde en enkelt aften paa bar med nogle af de andre fra hostelet.

Da jeg endelig fik samtlige skinner af, skyndte jeg at booke et fly til Lima, da der ikke var tid til at tage turen med bus. Den aeldre dame, som ejede det guesthouse jeg boede paa, var efter et par dage begyndt at kalde mig diverse kaerlige ting, saasom "mi preciosa" og "mi linda mujer", som betyder "min soede/smukke kvinde" og "my precious" (svaert at oversaette til dansk). Da jeg meddelte at jeg skulle rejse fik jeg kindkys og kram af hele familien og var samtidigt noedt til at love at jeg en dag ville komme tilbage og besoege dem. Det var virkelig et sted man foelte sig velkommen!

D. 12/3 landede jeg i Lima og tjekkede ind paa et hyggeligt youth-hostel. Dagene blev brugt paa stranden, som mildest talt var stegende varm. Stenene var saa varme at man risikerede at faa maerker hvis man roerte dem mere end faa sekunder. Men skoent var det virkelig med varme efter to uger i kolde og vaade Quito.

Som det ses paa billedet, ligger Lima et paent stykke over havets overflade. Turen fra byen og ned til vandet foregik via trapper. Selve turen ned mod vandet tog 30-40 minutter i mit langsomme tempo, mens tilbagevejen kan kategoriseres som Mount Everest naar man har en daarlig fod. 1,5 time tog det at komme tilbage. Der var cirka 1 kilometer hver vej..

To af aftenerne lavede jeg mad med en tysk pige, da der endelig var et sted med koekken. Utroligt at man kan blive traet af at gaa paa restaurant.

Bedst som jeg troede at jeg lige havde fundet et super hostel, fandt jeg ud af at en fra min sovesal havde faaet stjaalet 400 dollars fra sit skab. I foelge ham selv havde nogen sneget sig ind, muligvis mens vi var flere der sov middagslur, havde taget hans noegle som ellers var gemt, laast sig ind i hans skab, byttet de 400 aegte dollars ud med 400 falske dollars, lukket skabet igen for derefter at laegge noeglen tilbage. Den nat sov vi alle i ske med vores rygsaekke og andre vaerdigenstande. Selv havde jeg bundet noeglen til mit skab fast i min fingerring.

Den efterfoelgende dag havde en anden pige faaet stjaalet baade pas og kreditkort. Saa var det vist paa tide at komme derfra! Heldigvis skulle jeg afsted samme dag, hvor jeg skulle paa busstationen for at moedes med Christian efter 3 uger.

Vi skal nu afsted mod byen Ica og en lille oase midt i oerkenen.