Pyyyyyyh, vi sidder i varmen. Saadan cirka 32 grader varmere end hos jer, og en luftfugtighed paa alt for hoej. Sveden er haglet af os her i Hue by, og vi har ikke haft overskud til saerligt meget kulturelt. Omvendt saa virker det ikke umiddelbart som om, at alt det historiske er saa interessant, som "Turen gaar til Vietnam" goer det til. vi sover paa et lille hyggeligt hotel til 5 dollars pr. nat pr. person. Billigt billigt, og det kan vi lide. I morgen skal vi til Den Demilitariserede Zone 100 km nord for Hue med en guided heldagstur til 10 dollars. Der skal vi se rester fra de vaerste omraader fra Vietnam-krigen, men som mange af de andre steder, er omraadet ret saa turistet. Vi ser, hvad der sker. I dag har vi bare taaget rundt i Hue og haft det fuldstaendigt og helt forfaerdeligt varmt. Da solen gik ned lidt i 18, satte vi os ved flodbredden med broed, ost og sodavand, og saa de unge vietnamesere haenge ud, og langsomt maerkede vi da ogsaa 3 af de 34 grader forsvinde med solens godnat. Men pyh ha, det har vaeret helt overvaeldende. Ja, vi oplever, at der er forskel paa vintervejret her paa kloden, men aabenbart ikke toejet, for vietnameserne koeber altsaa halstoerklaeder trods de knap 30 grader i det meste af landet. Hmm, de skulle maerke, hvad kulde er. Her paa hotellet i Hue faar vi ogsaa vasket vores sindssygt klamme toej.

I nat koerte vi med toget fra Ha Noi i tolv timer sammen med to vietnamesiske maend, men vi sov godt og trygt, da den ene af dem kunne engelsk og arbejdede for en hjaelpeorganisation i omraadet. Vi har fundet ud af, at vietnameserne foelger maanekalenderen og derfor fejrer tet (nytaar) i disse dage, helt praecist d. 14. Vi fornemmer, at der kan vaere lukket og svaert at faa hoteller, men indtil videre er vi ikke loebet ind i bookingproblemer. Vi regner med at vaere omkring Ho Chi Minh City paa det tidspunkt, og det skulle efter sigende vaere en kaempe fest.

Det er rigtig haardt at vaere kulturelle og se attraktioner, naar der er over 30 grader, som har ramt os her i Hue, saa vi maa se, hvad vi orker de naeste dage, og hvad der er at se overhovedet. Det er svaert at faa overblik over, hvad der er vaerd at koere efter, og hvad der bare er koert op for at tjene turist-penge. Men efterhaanden er vi ved at vaere benhaarde forhandlere og gode til hurtigt at skabe os et overblik.

I gaar paa banegaarden i Ha Noi fik vi et lille sammenbrud af traethed og endte med at synge til mobilmusik, mens vietnameserne taet ved smilede, grinede og taenkte "hvad daelan?", men de har godt af lidt fredagsunderholdning paa slap line.

Det var alt herfra, vi skriver, naar vi har besoegt Vietnam-krigen.