Hej allesammen. Lad os starte med at beklage den lange (blogmaessige) pause herfra. Det har ikke rigtigt vaeret muligt at blogge paa vores 2 ugers rundtur i den indiske stat Rajasthan.

Derfor bliver det ogsaa kun til en kort beskrivelse af Kongernes Land (Raj-a-sthan).
Det siges at Rajasthan har lige saa meget historie som resten af Indien tilsammen. Efter to uger er det helt klart ogsaa en fornemmelse man sidder tilbage med.

Turen startede den 7. April, med flyvetur til Delhi. Flyveturen forloeb saamend stille og roligt, men hold nu kae... Delhi er virkelig en storslaaet, utrolig, fantastisk, ildelugtende, grim, hektisk og... smuk by. Et enormt virvar af gadesaelgere, tiggere, rickshaw-wallah'er og flot udklaedte hindu-kvinder er over det hele. Det er umuligt at beskrive paa skrift, saa vi lader den vaere her.

Efter to naetter i Delhi drog vi vest paa mod Rajasthan og oerkenen.
Vi havde en personlig chuffoer gennem hele turen, hvilket maaske virker en anelse kolonistisk, men virkelig var en fornoejelse og stor hjaelp gennem et meget hektisk land. Bikram, en stor og skoen Sikh-fyr paa 28 aar stod for vores rejse, og agere ikke blot chuffoer med ogsaa guide, ven og en enkelt aften, kok. Foruden Bikram, moedte vi helt tilfaeldigt to andre danske piger, der havde bestilt samme tur og startede samme dag som os. Vi endte alle med at foelges hele turen igennem, hvilket var super hyggeligt, omend noget svaert at sige farvel efter turens afslutning.

For ikke at skrive for meget, vil vi noejes med at beskrive nogen af de ting vi har oplevet.
Rajasthan har budt paa: utallige smukke fort, sikhtempel, rottetempel(fy for satan), punktering, saffir-ring, skraeddersyning, omsyning, kamelridning, oerken-solnedgang, pris-prutning, teater-forestilling, biograffilm (paa Hindi), abefodring, egernfodring, slangeholdning, Taj-Mahal-kigning, Taj-Mahal-beundring, Taj-Mahal-svaer-at-forlade'ning, folk-tager-billeder-af-en-hele-tid'ning og ikke mindst en masse nye bekendtskaber.
Turen var intet mindre end magisk. Og der kunne jo skrives lange romaner om Taj Mahal alene (og det er der vidst allerede gjordt). Vi noejes med at kvittere for, at det vidst var et af de smukkeste syn vi nogensinde har set.

(Lad os bare lige vende tilbage til det der med at folk tager billeder af os. For for faaaaaanden, hvor foeler man sig dog som en omvandrende turistattraktion for de mange indere (isaer maendene), der alle vil sige hej, tage billeder, filme(!) eller det der er vaerre. Det er samaend sjovt nok til at starte med, men man tager sig i at taenke, hvordan det dog nogen sinde kan vaere i orden at stikke et kaempe film-videokamera op i hovedet paa een mens man staar at snakker med hinanden. - saa, det skulle vidst lige ud, og vi nyder jo stadig rejsen).

Imorgen tager vi en meget lang togtur til Varanasi, hvor vi skal se et af indiens helligste steder. Og derfra tager vi syd paa.

Mange hilsner fra de varme (ca. 38 grader i skyggen) lande.
Maria og Simon.