Profile
Blog
Photos
Videos
Der er gået noget tid siden sidst vi har skrevet, det skyldes at begivenhedernes størrelse har været noget mindre end dem vi tidligere har oplevet, vi har næsten haft en hverdag hernede!
Det meste af tiden er gået med en masse behandlinger af nakken, da Simon stadig døjer med men fra ulykken og så Julius´ øjenoperation. Lidt om den:
Efter at have skiftet læge og været til forskellige tjek, var Julius klar til den store operation. Vi mødte op hos øjenlægen, Simon ganske frisk og Julius i en helt anden verden, men det der jo ikke noget at sige til…
Vi kørte med lægen, som selvfølgelig har chauffør ud til det hospital hvor operationen skulle finde sted. Efter et par yderligere tjek, lå Julius pludselig under kniven, og pisse nervøs! Alt imens operationen fandt sted, havde undertegnet taget plads i et venteværelse for pårørende, her nåede han lige at tage plads i massagestolen med udsigt til en vindue og et par fladskærme der alt sammen viste Julius og operationen. Efter 15 min stoppede massagestolen og Julius var færdig med operationen. Han kom ud noget ør og øm i øjnene med de vildeste tron space briller, som nok skulle vække yderligere opsigt på gaden. Efter en næsten 24 timers søvn vågnede Julius med ganske normalt supersyn, meget lettet og glad.
Af andre større oplevelser har været et besøg på en vild, og dyr L restaurant med et kæmpe buddahoved som i kan se på billederne.
Vi har også været inde og se amatør teater, hvor Julius snakkede med en journalist og selv med en masse uinteressante og kedelige svar endte han med at komme i Avisen. De må elske ham her i indien!
Den sidste uges tid er blandt andet gået med virksomhedsbesøg. Vi har besøgt Novo Nordisk, efter at have været i kontakt med selveste vice president. Her fik vi nogle ret spændende oplysninger om indrømmelser, uuh!
Vi har også besøgt Martin Professional som er en virksomhed der laver, leverer og installerer lys til koncerter, diskoteker mv. De er forholdsvis nye i Indien, så vi lærte noget om hvad det krævede at starte i landet. Og så brokkede de sig, som os, over at byen lukker allerede kl 23.30 her i Bangalore.
Nu ser vi frem begge vildt frem til Australien. Hvor vi har været så heldigt at få et par dage hos noget af Julius´ australske familie. Inden da skal vi lige igennem 2 døgn i helvede, med forfærdelige flyveture, mellemlandinger og transit tider.
Tak til Susanne og Michael for logi osv her i Indien.
Vi ses i Australien!
- comments