Profile
Blog
Photos
Videos
Vejret var stadigvæk godt, da jeg forlod Bariloche mod Villa La Agostura, hvor Ruta los 7 lagos starter. Denne rute er en flot og scenisk rute langs de store søer, der findes i området. Dog er der mere aske i dette område end i Bariloche, hvor asken kun ligger i luften, men her lidt længere nordpå lå asken også tydeligt på jorden, hvilket bl.a. var meget tydeligt i området mellem La Angostura og San Martin. Der var også flere søer, der havde store grå plamager, hvilket må have været aske.
Da jeg kom frem til min endedestination var det kogende varmt, og derfor spenderede jeg mest tid på stranden, hvor jeg havde glemt mine badeshorts, så jeg måtte nøjes med at soppede i vandet. Der var en del mennesker på stranden omkring Lago Lacar. Temperaturen siger omkring de 30 grader, og det skulle være unaturligt varmt i dette område, så jeg gider ikke foretage mig det store.
San Martin er en lille hyggelig by, som sikkert var det Bariloche var for 10 år siden. En lille og mindre turistede flække beliggende ved en sø og med en nationalpark i baghaven. Der findes også en håndfuld chokolade butikker og barer i byen, så der er en del liv om aftenen. Derudover er der en række grønne områder, så det er egentlig en behagelig by, men den minder noget om San Carlos de Bariloche, så jeg har købt en busbillet til Pucon i Chile, der lyder som et fedt sted. Så derfor bliver det kun til en enkelt overnatning i byen, selvom man sagtens kunne spendere mere tid her.
Aktive Pucon
Turen til Pucon foregik igennem endnu en af de utallige nationalparker i dette område, og jeg tror det må have været Volcan Lanin vi bl.a. passerede på vejen igennem Lanin NP.
I Pucon mødtes jeg igen med Chet, og vi tog til Caburgua-søen lidt udenfor Pucon. Det er et herligt sted beliggende i noget regnskovslignende natur og den store klare sø beliggende i mellem de smukke tinder. Chet og jeg måtte dog finde en øde beliggende klippe, da sandstandene var optaget, men det var dog ganske fint at ligge på den lune klippe og solbade inden vi sprang i den overraskende varme sø. Vandet må have været et par grader varmere end søerne i Argentina. Jeg ved ikke om området er lavere beliggende eller hvad forskellen er, men vandet var ret behageligt. Derefter var det tilbage til klippen, så vi kunne tøre op. Det var et ret fedt sted, hvor man kunne se fiskene springe i det klare, klare vand.
Volcan Villarica en af de to mest aktive vulkaner i Chile. Den går i udbrud ca. hver tyvende år, og sidste udbrud var i 1994, så den forventes snart at sende en ordentlig gang lava afsted, men det er dog alligevel muligt at klatre på vulkanen, der konstant sender en røg mod himlen. Villarica ligger kun 25 km fra Pucon, så i klart vejr troner vulkan op over Pucon.
Jeg tog på en guidet tur med Chet, hvor vi skulle bestige vulkanen, hvilket var ret let. Det må være en af de letteste vulkaner at nå til toppen, og det tog vel ikke mere end 4 timer at hike derop. Der var nogle fede views fra toppen af vulkanen, hvorfra man kan se op til flere søer og et par andre vulkaner. Det blæste dog en del på toppen, som heller ikke er videre behageligt at være på, da vulkanen sender giftig røg til vejrs. Så derfor blev det kun til en halvrunde omkring vulkankrateret, og et frokost stop inden vi begav os på vej ned igen. Vi så dog desværre ikke noget lava, som jeg ellers havde håbet på, og som var årsagen til at jeg besteg vulkanen.
Nedstigningen var dog hurtig og fantastisk, da det skete på en medbragt kælk. Så det tog vel ikke mere end en time at komme ned, da vi kunne kælke nedad på store dele af den snedækkede vulkan. Så det gav minder om, da man som 5-årig kørte ned af Kælkebakken på en af de der små plastic siddekælke. Der var i hvert fald ret sjovt, da man kan få ret god fart på kælken og ellers så bruger man sin isøkse til at bremse med. Selve kælketuren var faktisk højdepunktet for mig på denne tur. Der var andre der havde transporteret ski og snowboards til toppen, og tog turen nedad på dette medbragte udstyr.
Smidt i den brusende flod
Pucon er en adventure by, hvor man kan foretage sig alle mulige former for adventure aktiviteter, og de er også ret opfindsomme, og således komme jeg til at stifte bekendtskab med Hidrospeed, som jeg ikke tidligere har hørt om.
Det fungerer på den måde at du får tildelt en våddragt, en boogieboard lignende ting, som de optaler som en båd. Dette er udstyret, og så bliver man ellers smidt i en flod med en guide. Der var et ret godt flow i floden til tider, så det var en rigtig sjov oplevelse, hvor der var nogle af passagerne i floden, hvor bølgerne var meget høje. Derfor var det også vigtigt at følge guidens anvisninger om, hvor i floden vi skulle bevæge os hen. Det fungerer egentlig meget godt, men to gange ramte jeg en klippe med mit højre knæ, men det medførte ikke de store seriøse skrammer.
Min 4 og sidste dag i Pucon blev brugt i Parque Nacional Huerquehue, hvor los lagos trail var et behageligt trek, der førte mig forbi to virkelig smukke udkigspunkter, hvor man kunne se en lille sø midt i skoven, og så tronede der ellers en stor vulkan op i baggrunden. Trailet hedder naturligt nok søernes trail, da der er en del søer i nationalparken, og derfor kom jeg bl.a. forbi Lago Chico, Lago Verde og Lago El Toro. Der er også et par store og stejle klippevægge specielt omkring Lago Chico, så det var også et smukt syn. Derudover passerede jeg 2 vandfald, så der var nok at se på i denne virkelig flotte nationalpark, der også huser et juletræslignende træ, så det er vist det nærmest jeg kommer et dansk
- comments