Nu har vi efterhaanden vaeret i Ghana i en uge, og det er med blandede foelelser. Ingen af den daarlige slags dog.

De foerste par dage tullede vi lidt rundt og laerte by og mennesker at kende. Trommeslagerne, danserne, kantinedamerne, Kweku som vi bor hos, og hans kone, de andre danske volontoerer og folk vi moedte i byen. Der er mange navne at holde styr paa isaer ogsaa paa skolen hvor vi er begyndt at arbejde. Navne som Moretime, Sunlight, Bright og Nice er bare nogle at dem.

Skolen er et helt fantastisk sted der er omgivet af paradis. Men det ligger langt fra hvor vi arbejder. Foerst 25 minutter med trotro (en slags minibus, som egentlig er lidt farlige at koere i), saa 10 minutter med taxa og til sidst skal vi gaa 20 minutter langs stranden. Men det er naermest det bedste tidspunkt paa hele dagen. Den strand er saa flot, at I ikke droemmer om det. Det syn der moeder os naar vi traeder ud af palmehus-byen Ankaful er en kridhvid sandstrand med turkisblaat vand, palmetraeer der straekker sig ud mod vandet i et tykt baelte langs stranden og de ghanesiske farverige fiskerbaade der ligger baade paa stranden og I vandet. Det eneste der bryder det fantastiske skue, er alle landsbyboerne der hiver bukserne ned og skider paa stranden. Og saa deres lorte. Men det er ligesom en del af det hele nu. Man vaenner sig til skid tog snavs, sved og lort.

Skolen er en lille bitte skole der ligger ude paa stranden. Boernene der gaar der er boern af en landsby, der er isoleret fra det oevrige samfund paa alle maader. De kan ikke snake de locale sprog, ikke engelsk og de lever, som nogle af de eneste, af deres kokospalmer, som de producerer kokosolie, toerret kokos og flet-ting af. Det, at de ikke kan snakke engelsk goer det en smule svaert at undervise dem, men boernene jeg underviser er kun 2-4 aar, saa undervisning er maaske saa meget sagt. Vi planter blomster, spiser kokosnoedder, laegger puslespil og sover lidt. Vi er der 3 timer om dagen…

Resten af dagens timer bruger vi stort set paa at danse. Fra solen staar op kl 6 om morgenen danser vi to timer og tager paa arbejde. Naar vi kommer hjem fra arbejde danser vi 3 timer til solen og gaar ned. Det er haardt for min utraenede krop og mine sarte foedder bliver svitses paa det braendvarme betonunderlag. Jeg venter stadig paa den haarde hud. Men det er virkelig dejligt at bevaege sig saa meget hver dag og saa dejse omkuld under en fan om natten.

I aften skal vi spise med Kweku, og det bliver virkelig hyggeligt, for normalt spiser vi MS-folk alene og faar maden serveret i restauranten der ligger hvor vi bor. Maden i Ghana er et studie for sig selv. Broedet er saa lyst, at hvis det bliver lysere findes det ikke. Man kan spise 10 broed til morgenmad men faar kun 1. Og hvis man er heldig ogsaa en omelet. Aeg er de tilgengaeld gode til. Vi faar saa meget ris. Ris og kylling, ris og eggstuw (som er virkelig laekkert), ris og toerret fisk (som er virkelig ulaekkert) og ris og meget anden godt. Vi plejer ogsaa at faa kaal til at vores mad. Men ikke bare almindelig kaal. Kaal med saa utrolig meget dressing i form af ketchup og fransk dressing at man naermest ikke kan finde kaalen. Det er knagme laekkert! Noget helt andet traditional mad er banku og fufu og kinky, som alle tre er vaerre en ugalien i Kenya. Det er ubagt dej saa at sige. Ubagt dej som bliver serveret med noget groent slimet snask… Det smager fint, naar man putter salt paa, men jeg vil hellere leve af ris. En laekker ret vi tilgengaeld faar paa skolen er noget der hedder gari og boenner. Det er ristet plantain (kogebananer) some r smuldret til rasp og puttet ovenpaa boennestuw.

Maden er for det meste god. Men hvor er vi glade for at der findes snacks i Ghana ogsaa!

Jeg tror jeg vil slutte for nu, og haaber at hoere nogle nyheder hjemmefra snart…

Ups. PS. Jeg var lige ved at doe igaar, fordi vores trotro, som koerte langt over fartgraensen punkterede paa baghjulet. Det loed som om nogen skoed paa os, men saa skred vi ud. Heldigvis overlevede jeg. Kan i have det godt!

Hov! PPS. Undskyld alle stavefejlene, jeg snakker engelsk og tegnsprog og kan ikke huske dansk, og sidder desuden ved en engelsk stavekoltrol computer.

Ah! PPPS. Tjek forresten Kirsten og Maries blog (KIMA) for billeder fra Kenya. Skal nok tage mig sammen til snart at uploade nogen.