Sour Sdey…

Hermed den sidste blogindlaegshilsen fra Asien – Cambodja, inden jeg paa Tirsdag tager hul paa den sidste etape paa min rejse, hvor jeg flyver til Australien…

Grupperejsen sluttede som sagt den 17. maj I Bangko, Thailand… Vi havde en overnatning paa et luksus hotel I Bangkok, inden gruppen for alvor spredtes og vi skulle sige farvel til hinanden: Nogle tog videre rundt I Thailand, andre rejste videre til Australien, nogle rejste hjem til Danmark og jeg tog, som den eneste, helt alene videre tilbage til Cambodja… Det var noget af en omvaeltning fra at have haft 2 maaneder omgivet af 16 mennesker hele tiden, til selv at skulle tage en taxa ud til Bangkok airport, selv finde mit fly, selv slaa to timers ventetid ihjel I lufthavnen og selv rejse til Cambodja… Men efter at have vaeret Palle alene I verdenen i en halvdags tid, blev jeg I lufthavnen I Cambodja af John Tucker – ham der har boernehjemmet I Cambodja…
Vi koerte den lille time tilbage til boernehjemmet, som det tager fra hovedstaden Phnom Pehn og til boernehjemmet, paa vejen dertil, blev jeg sat ind i hele ideen bag the Village eller N.H.C.C (New Hope for Cambodian Children)
Klokken var lidt over 5 om eftermiddagen da vi ankom og boernene havde spist aftensmad og jeg blev moedt af en masse glade boern, der kom loebende hen mod bilen og mig - De var klar til knus og kram…

New Hope for Cambodian Children er et boernehjem, der er ejet og ledet af et amerikansk aegtepar fra Texas: Kate og John Tucker. De har nu vaeret I Cambodja I 11 aar og haft boernehjmmet lige saa laenge… Paa Boernehjemme bor der 240 boern som alle er HIV positive og ca. 95 fastansatte, som alle bor derude. Udover de 240 boern paa boernehjemmet, har de en masse andre boern, som de hjaelper oekonomisk. Det vil sige at boernene maaske stadig har nogle bedsteforaeldre eller andre, der kan give dem kaerlighed ogsaa giver NHCC penge til familien, saa boernene kan faa medicin, mad og komme paa hospitalet. Herudover har de et Happy Daycare Center, hvor enlige moedre kan aflevere deres HIV positive Boern om morgenen, mens moedrene tager paa arbjede og saa kan de hente dem om eftermiddagen igen. Sidst men ikke mindst har de et sted for de helt smaa babyer, de babyer der kan adopters. Saa alt I alt “raader” NHCC over ca. 1700 boern… Dog skal jeg kun “passé”240 af dem, som bor paa I the village, som man kalder boernehjemmet…
Det bliver kaldt the village, fordi det er saa stort. Der er 8 klostre med hver sin farve, hvor boernene bor fordelt paa koen. Hvert kloster har et koekken og en madmor, der laver mad til boernene hver dag og alle klostre har et par eller to kvinder, der ogsaa bor der, saa det er ligesom en stor familie I klostrene… Herudover er der en masse klassevaerelser, musiklokale, computerloakle, boldbaner, John og Kate’s hus, det sted hvor alle de frivillige bor (sovesal) og dyrenes “stalde – de har en masse grise og hoens, saa de er selvforsynede med koed… “
Bill Clinton og Elton John har begge en fond og donerer derfor hvert aar en masse penge til boernehjemmet… I sidste uge var der et amerikansk filmhols paa vegne af Bill Clinton fonden, for at vise ham hvordan det gaar dernede og vi blev filmet, saa I den naermeste fremtid bliver jeg vist paa en film for Bill Clinton 
Det rejseselskab jeg rejser med (AdventureDK), arrangerer hvert aar en del rejser til boernehjemmet og hver gang en dansk gruppe kommer dertil, donerer de 500 USD… Jeg giver 200 USD for en uge for at arbejde frivillig. Det gaar til kost og logi…
Da jeg ankom var der to andre frivillige udover mig: En pige fra England og en pige fra Italien… Dagen efter min ankomst kom der en dansk gruppe fra AdventureDK – 8 piger og en dreng, hvilket betoed/betyder 9 nye herlige venskaber. Nogle virkelig soede mennesker, jeg skal/skulle vaere sammen med paa boernehjemmet… Paa mine 14 dage har der ogssa vaeret 4 piger fra Austalien og en fyr fra New Zealand…

Det er lettere at fortaelle om et dagsforloeb paa NHCC, end at fortaelle hvad jeg har lavet hverdag, da dagene ligner meget hinanden – here we go: Dagen starter kl. 05.00 om morgenen, hvor stroemmen starter og hvor solen staar op. Stroemmen slukker en time senere nemlig kl. 6.00… Kl. 6.00 er ogsaa der, hvor boernene skal tage deres medicin 1. gang… Kl. 05.30 er der morgenmad I red cluster for de frivillige, som er kylling, ris og groentsager… Efter morgenmaden kan man egentlig lave hvad man vil: hjaelpe I nursery school (boern I boernehave alderen), vi har hjulpet med at faa et bibliotek op at koere og vi er igang med et malerprojekt (Alle danske grupper finder en mur paa et af husene, hvor de maler paa) Vi maler paa doktorens hus og maler forskellige doktor dyr. Man kan tage med de 8 madmoedre til markedet. Der er ikke noget koeleskab i NHCC, saa hver morgen kl. 6 koerer lastbilen og de 8 madmoedre til markedet og handler ind til dagens maaltider. Det er virkelig en oplevelse at vaere med derinde og se hvordan det foregaar med raat koed, indvolde, fisk, frugt og groentsager, der bare ligger frit, indtil det bliver koebt og puttet I plastic poser. Naar man er med vores madmor derinde, skal man baerer alt det hun koeber, og alle andre lokale beundrer hende altid for at have “hvide slaver”til at baere hendes ting, det er saa sjovt at se deres ansigter, naar man gaar efter vores madmor, som forresten hedder Mat Nim og er den soedeste dame, hun er en god reservemor, men hun kan intet engelsk overhovedet  Ellers kan man hjaelpe til, hvor der lige er brug for hjaelp. Skoleboernene moeder kl. 7.00 I den locale skole og har fri igen omkring kl. 10.00. Det er en lokal skole og en fattig skole, saa boernene kan ikke forvente at de har undervisning I skolen hverdag… Kl. 11.00 er der middagsmad som er kylling, ris og groentsager… Herefter er der middagslur for boernene eller afslapning. Dette gaelder ogsaa for de frivillige  Kl. 13.00 starter eftermiddagsundervisningen for boernene paa NHCC, som de frivillige staar for. Der er en laerer tilknyttet, som har noget klar, men aldrig nok og man skal altid selv have forberedt lidt… Vi underviser I engelsk fra 1. klasse til og med 9. klasse (forskellige klasser hverdag) og en undervisningstimer er 45 min… Det er virkelig en oplevelse det med at undervise cambodianske boern – 1. klasserne forstaar ikke hvordan man gaar I skole (at sidde ned, raekke haanden op og tie stille) og 9. klasserne har svaert ved engelsk og der er vanskeligheder ved alle klassetrin, men baade os og boernene goer vores bedste og vi faar altid et eller andet ud af det…  Udover engelsk kan man ogsaa undervise I sport eller det vil sige, at man kan spille fodbold med boernene om eftermiddagen – saa enten engelsk eller fodbold… Kl. 17.00 er der aftensmad: kylling, ris og groentsager (boernen faar varieret mad til hvert maaltid og jeg er endnu ikek blevet treat af ris og kylling og groentsager for Mat Nim er virkelig god til at alve det) Kl. 18.00 starter stroemmen igen og kl 18.. er det ogsaa tid for boernene at tage deres medicin igen, to gange om dagen skal de tage medicin kl. 6.00 og kl. 18.00… Fra kl. Efter aftensmad til solen er vaek og der er moerkt ca. 19.30, leger vi med boernene, danser zumba med boernene (en af pigerne fra den danske gruppe er zumba instruktoer) eller vi har set film paa storskaerm paa fodboldbanen med boernene… Kl. 20.30 slukker stroemmen igen og det er godnat tid for alle I the village… Der er heller ikke stroem om natten, saa der er ingen aircondition eller fan, saa det er nogle varme naetter med en masse dyre lyde… Og dyr er der masser af over det hele ogsaa inde I sovesalen: Diverse insekter, karkelakker, vandrende pinde, froer, mus og slanger (slanger er dog kun set uden for vores sovesal og ogsaa en giftig slange der maatte lade livet)

De to weekender jeg har haft paa boernehjemmet, har jeg vaeret inde I hovedstaden Phnom Pehn (en times I bil fra boernehjemmet) med de 9 andre danskere, da der ikke sker saa meget ude paa boernehjemmet I weekenden… Herinde I byen har vi ligget ved poolen, shoppet, drukket en eneklt oel eller to og jaget drenge, som John siger det… 
Vi bor paa et hostel og nyder lidt fritid og afslapning vaek fra boernene, men vi glaeder os altid til at komme tilbage…

Alle boernene har jo deres mere eller mindre skraekkelige historie bag sig. Jeg kender kun faa af dem, men alligevel er der altid knus, kram og glade boern paa NCHH og de har konstant ubetinget kaerlighed at give til en… Alle boern elsker et kram og lidt opmaerksomhed og jeg bliver kaldt mom af alle 240 boern og jeg kan ikke lade vaere med at give dem et kram – det er fantastisk og boernene er dejlige! Jeg har aldrig faat saa mange knus og kram paa 14 dage, som jeg har faaet derude…

Paa tirsdag forlader jeg NHCC og alle de dejlige boern til fordel for Australien, som jeg glaeder mig rigtig meget til - et nyt land og nye oplevelser!

Pas paa jer selv til vi ses igen…
Kaerligst Simone…