Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden var kommet til at rejse fra Australien og videre til New Zealand. Jeg fløj fra Cairns til Auckland, og ankom den 10. maj om aftenen. Allerede den 12. om morgen blev jeg hentet af Stray bussen, som jeg skulle rejse rundt med i hele New Zealand. Stray er et en et busselskab for backpackere, som gerne ville rejse rundt i New Zealand. Buschaufføren fungere således også som guide.
Vi startede med at køre syd for Auckland og ned i ad vestkysten. Her tilbragte vi vores første nat i byen Raglan - en rigtig surfer by. Næste dag kørte vi til nogle klippehuler under jorden, og her var vi nogle stykker der skulle ned i. Det var super fedt, og glow worms lyste klippehulen op. Vi kravlede både rundt i klaustrofobiske små tunneler, toobede, svømmede og "raftede". En super fed tur! Turen gik allerede samme dag videre til Maketu, hvor vi skulle tilbringe natten hos en Maori stamme. Her både lærte vi om og deltog i deres kultur. Det var rigtig spændende, og det var en rigtig sjov aften.
Næste dag gik turen videre mod Rotouro og Taupo. I Rotouro så vi blandt andet hot springs, som vi selvfølgelig hoppede i. Desværre var Rafting lukket pga. vejret, og jeg valgte derfor at hoppe af bussen og blive 3 nætter i Taupo. I Taupo skulle jeg den første dag hoppe i faldskærm, og det var bestemt en oplevelse. Det var et adrenalin kick vildere end noget andet jeg har prøvet, og det kombineret med en helt fantastisk udsigt over New Zealand. Det var så vildt, og så fantastisk. Helt sikkert noget jeg vil prøve igen!
Mens jeg var i Taupo, skulle jeg jo også rafte, som var grunden til at jeg hoppede af bussen, og blev et par ekstra dage. Det var stedet, hvor man som turist kunne rafte det højeste vandfald i verden, og det var rafting bedømt 5 ud af 5. Det var noget jeg så meget frem til, og det var der også god grund til. Det var super fedt, og det 7 meter vandfald var helt vildt! Det var generelt bare helt vildt fedt. Super fed oplevelse!.
Nu havde jeg prøvet, hvad der skulle prøves omkring Taupo, og turen skulle nu gå videre. Jeg tog Stray bussen igen næste dag. Turen gik langt ud på landet, hvor vi skulle tilbringe natten på en gård for en nat. En hyggelig oplevelse, og en utrolig flot natur. Næste morgen skulle vi hike Tangariro Crossing. En ufattelig smuk bjergkæde, som blandt andet er kendt for at være hvor Mordor(ringenes herre) var filmet. Det var en heldagstur op i bjergene og ned igen Vi var så heldige, at det havde sneet dagen før, hvilket gjorde turen endnu smukkere. Det var en helt fantastisk tur, og naturen var helt ufattelig flot.
Vi sov for foden af Tangariro National Park før vi næste dag kørte videre mod New Zealands hovedstad: Wellington. En utrolig flot by lige ud til havet, og med utrolig flot landskab omkring sig. Her brugte vi dagen, og tilbragte natten. Vi var tidligt oppe næste dage med færgen, som vi skulle med til Sydøen. Vi ankom i Picton på Sydøen ved middagstid, og så gik turen videre til Abel Tasman National Park, hvor vi skulle tilbringe natten. Næste dage var vi nogle stykker som lejede en Kajak, og sejlede rundt i havet i Abel Tasman. Det var utrolig smukt, og en fed tur. Vi så mange sæler på de små øer lidt uden for kysten, og der var endda små sælunger,, som legede lige ved vores kajak og flugte efter os. Det var utrolig fedt, og naturen i Abel Tasman var utrolig smuk. Vi sov endnu en nat i National Parken før turen gik videre.
Næste dag stod på en god lang køretur ned ad vestkysten på sydøen. En del af denne køretur var vurderet en af de flotteste ruter i verden. Det var en rigtig smuk tur, og vi stoppede selvfølgelig flere gange på vejen. Vi endte turen i Greymouth, hvor vi skulle tilbringe natten. Her er jeg nu, og turen indtil videre har været helt fantastisk. Ser frem til at der skal ske flere super fede ting her i New Zealand.
- comments