Namaste igen, igen

Op klokken 4. IGEN. Det er haardt program. Bussen hentede os klokken 5 og afsted mod Jodhpur. Det tager ca. 7 timer. Vi lever af kiks og vand. Vejene var overraskende gode til at starte med. Meget behageligt. Det varede dog ikke laenge. Efter et par timer kom vi til et laaaaaangt stykke vej som de var ved at renovere, hvilket betyder at man koerer paa en grusvej ved siden af den faktiske vej. Det var en helt anden fornoejelse. Nanna gjorde et forsoeg paa at skrive dagbog og Sille et forsoeg paa at laese, begge dele umuligt! Saa vi sad der i 3 timer og hoppede rundt i saederne. Vi var maaske en smule nervoese for om bussen kunne finde paa at vaelte, men det var der ingen der sagde hoejt. Og helt aerligt - det pis har de sgu styr paa de indere!

Da vi ankom til Jodhpur blev vores tasker smidt af paa en tankstation, saa vi fulgte efter. Mystisk sted at blive sat af, men hva daelen, tingene fungerer bare en smule anderledes her. Tuk tuk til hotel, vaske os, spise frokost. Tuk tuk videre til markedet. Her blev vi tilbudt (at koebe) VERDENS BEDSTE (INDISKE) SWEETS!! Det saa saa klamt ud at vi ikke engang gad at bruge 300 rs paa at smage. Sille smagte Julias, syntes det smagte af eddike og vand. Vi fortsatte paa gaaben op til bazaren, der var sort af mennesker! Ricki viste os ind i en stopfyldt cafe, hvor de kun serverede en slags krydret yoghurtdrik m. kardemomme og safran. Muligvis ogsaa noget andet vi ikke lige kunne identificere. Smagte ganske udemaerket. Sille syntes konsistensen var ulaekker. Nanna drak ogsaa hendes. Videre ud paa markedet, det var et stort kaos, vi har endnu ikke vaennet os til de mange mennesker, motorcykler og koeer. De er begyndt at saelge udstyr til Holi nu, det fejres d. 8. marts i aar. Der er vi i Puskhar. Vi har besluttet os for at vi skal have koebt hvidt toej fra top til taa, saa vi rigtig kan tage imod de mange farver (det gjorde vi saa).
Ricki viste os ind i en kryddeributik, hvor de solgte vakuumpakkede krydderier. Vi koebte tilsammen 1kg krydderier og betalte 700rs for at faa det sendt hjem. Det bliver sendt hjem til Saeby, men Thomas og Lene skal lige have i mente at det ikke er deres alt sammen ;)
Efter lidt sniksnak i solen, hvilket er skoent i vores ellers ret pressede program tog vi tuk tuk, vi koerer meget i tuk tuk, til en fantastisk restaurant hvor de serverede Thali, et slags buffet, som bliver serveret ved bordet. Man faar et kaempe fad med en masse skaale og saa kommer tjenerene rundt og fylder op til man er ved at revne. Desvaerre var ingen rigtig sultne saa vi maatte forlade stedet uden at have proevet deres ellers ret kendte servering. Vi gik paa "fast food" restaurant i stedet, hvor vi vi to delte en Cheese Dosa, en slags rispandekage med fyld, laekkert!
Her blev vi samlet op af tre jeeps og koert ud i oerkenen. Igennem smaa stille landsbyer, skoent at komme vaek fra byens larm. Foerste stop paa vores tur var hos en pottemager. De viste os hvor dygtige de var. Det maa vi indroemme er ret imponerende! Nanna havde lyst til at koebe 1000 ting, men det endte med at ingen koebte noget fordi det er tungt og svaert at transpotere! Videre ud paa landet til en bondefamilie. Her stod en smuk ung kvinde med en dejlig, barnumset baby paa armen og var klar til at blive fotograferet. Vi var naesten mere intresserede i de smaa kattekillinger d:
De lavede en opiumceremoni, hvilket betyder at de laver en slags opiumvand, de drikker naar de skal i marken. Vi fik lov til at smage et par taare. Det var ikke voldsomt laekkert. Smagte lidt af graes. Nogle proevede ogsaa at ryge med dem. Der sprang vi hoefligt over. Herefter koerte vi videre til en taeppemager. Det var ganske uintressandt. Det var fine taepper, men ikke lige vores thing. Saa det gik ret hurtigt. Saa gik turen tilbage til hotellet. Det var en halvlang med meget smuk koeretur. Solen gik ned i horisonten og der var knap saa meget traffik som alle andre steder. Vi koerte igennem flere smaa landsbyer hvor boernene satte i loeb efter jeepen og raabte efter "PEN, PEN", havde vi vidst de havde brug for dumme kulgepenne til deres skole ville vi have taget en hel kasse med til dem! Da vi kom ud paa hovedvejen fik man en anden slags opmaerksomhed naar man sidder 5 blege toeser bag i en aaben jeep. Busser fyldt med indere der naermest er paa vej ud af vinduerne og motorcykler med unge maend der ikke kan faa sig selv til at overhale fordi vi er saa spaendende at kigge paa. Vi foeler os som kendte.
Vi kom hjem til hotellet og maatte tage et bad, da vi skulle til middag hos familien Singh. Rickis foraeldre, to soestre og hans storebror, hvis kone vi allerede har besoegt. Igen fyldte de oel, lokale likoerer og snacks paa os som om vi ikke skal se skyggen af mad og drikke i flere dage. Smadder soede, glade og aabne mennesker. Det er en fornoejelse at blive inviteret ind i deres hjem. De vil saa gerne dele og fortaelle om deres kultur. Da Rita har foedselsdag havde de vaeret saa soede at koebe en gave til hende + blomster selvfoelgelig. Og der var foedselsdagskage til dessert. Inden middagen blev vi vist de samme bryllupsbilleder som hjemme hos svigerfamilien. Men det gennemgik vi gladeligt endnu en gang. Ricki var pattestiv paa de fleste af billederne. Meget morsomt. Saa blev der serveret en fantastisk middag, som maaske gav Nanna Dehli belly, men det har vi ikke naevnt for nogen. Det smagte skoent! Tilbage til hotellet ved ni-tiden. Tidligt i seng, da vi skal tidligt op.