Nu er det efterhånden 3 uger siden, vi sidst skrev noget nyt. På denne tid har vi rejst flere tusinde kilometer med bus og båd og gennem alle tænkelige landskaber i tre forskellige lande.

Fra Puerto Natales i det sydlige Chile tog vi med en færge (gammelt containerskib) ca. 2000 km nordpå gennem de patagoniske fjorde langs Chiles kyst. Vi havde vejret med os, hvilket er højest usædvanligt på denne strækning. Sejlturen varede fire dage, og bød på smukke landskaber og masser af dyreliv i bølgerne omkring skibet. Vi så legesyge søløver, hoppende delfiner, svævende albatrosser og hvaler. Herudover kom vi også helt tæt på en smuk gletsjer, hvor skibet var omgivet af små isbjerge og delfinerne legede i det blikstille vand, hvor heldig har man lov at være!?

Da vi kom i land i Puerto Montt tog vi bussen over Andesbjergene til Bariloche i Argentina. Byen ligger i et område kaldet Lakes District, omgivet af smukke bjerge og store søer. Her slappede vi af et par dage og undrede os over alpearkitekturen, gullaschsuppe, Skt. Bernhards hunde og apfelstrudel.

Fra Bariloche tog vi en bus til Mendoza, Argentinas største vindistrikt, en tur på 19-20 timer. På trods af lidt søvnmangel kom vi af sted på vintur allerede samme dag. På vores hostel mødte vi et andet dansk par, og sammen tog vi bussen ud i vinlandet. Her lejede vi cykler hos Mr. Hugo og trillede rundt i solskin til forskellige vingårde for at smage på sagerne, mmm. Da vi skulle tilbage med cyklerne efter den sidste vingård fik vi på allerfornemste vis politieskorte bestående af en motorcykelbetjent og en politibil. Vi undrede os en del over, hvad dette kunne skyldes, men det viste sig at være normal procedure, at følge potentielt berusede turister sikkert hjem på denne måde.

Efter et par dage gik turen videre til Valparaiso, som er kendt som Chiles kulturelle hovedstad. Dette skyldes især de store mængder smuk streetart, som ligger spredt ud over de små hyggelige og farverige gader. Byen strækker sig fra havet og op ad stejle bakker. Hvis man er for doven til at gå op af trapperne kan man tage nogle sjove ascendores (elevatorer), som blev bygget for mere end hundrede år siden. Vi nød at rende rundt i gaderne, fotografere, og kigge på graffiti og små gallerier.

Herfra tog vi til San Pedro de Atacama. Byen ligger midt i Atacama-ørkenen i det nordlige Chile i ca. 2500 meters højde. Herfra fik vi booket en 3-dages tur i firehjulstrækker ind i Bolivia gennem det mest øde landskab vi længe har set. Det meste af turen foregik i 3500-4000 meters højde med lidt hovedpine, åndenød og hjertebanken til følge, men det var det hele værd! Vi fik set en masse smukke laguner i røde, grønne og blå farver med deres lyserøde indbyggere, flamingoerne. Det højeste punkt på turen var et gejserfelt i over 4900 meters højde, personlig højderekord for os begge! De andre på turen var alle søde og rare, og vi hyggede os med små glas rødvin om aftenen på vores "hotel", der var bygget af salt. Den sidste dag stod på solopgang i den store og kridhvide saltørken Salar de Uyuni med "øer" fyldt med kæmpe kaktusser. Turen tog hårdt på vores jeep, som på tre dage punkterede dagligt. Dette er ikke helt standard, men vores chauffør fik hurtigt skaffet og sat nye hjul på, alle tre gange. Turen var en helt fantastisk oplevelse, og vi har endnu engang fundet et ny potentielt "smukkeste" sted i verden.

Turen endte i byen Uyuni, hvor vi for første gang så fine kvinder i den traditionelle bolivianske beklædning bestående af skørt, sjaler og bowlerhatte. Byen var denne dag forvandlet til et stort farverigt marked med alt fra fjernbetjeninger til tomater. Bolivia blev også første møde med svær fattigdom i Sydamerika, og det gør indtryk at se mennesker leve under så dårlige vilkår. Nu er vi i Bolivias hovedstad La Paz, som ligger i 3600 meters højde. Her forsøger vi at akklimatisere, mens vi slapper af ovenpå de mange skønne oplevelser.