Saa gik turen ellers til Afrika og dermed et helt nyt kontinent. Efter flere forskellige mellemstop, en hel del flymad og efterhaanden ret oemme bagdele ankom vi endelig til Kilimanjaro lufthavn naer Arusha. I lufthavnen blev vi modtaget af Gasper, en Tanzaniaer fra det hostel vi skulle bo paa. I en kaempemaessig landrover koerte vi ellers gennem den tanzanianske natur og foraoegte at suge alle de forskellige nye indtryk til os. Da vi ankom til vores hostel i Arusha by, var derallerede en del af de andre beboere fra hostellet, saa vi maatte paent praesentere os selv (Her oensker vi kort at smide en lille bemaerkning til vores foraeldre om, hvorfor de dog ikke gav os nogle lidt lettere navne at udtale naar man snakker med engelsktalende folk - Rikke bliver til Reggie og Sigrid til Sirl :))

Vores hostel er et rigtig dejligt sted. Her faar vi alle morgenmad og aftensmad sammen hver dag - frokost maa man selv soerge for. Maden kan vi bestemt ikke klage over. To gange om ugen bliver der lavet pandekager til morgenmad, to gange er der spejlaeg og de resterende dage er der frisk frugt. Herudover har vi koebt nogle havregryn og musli, hvilket vi ser frem til, hver eneste aften naar vi gaar i seng :) Aftensmaden er en fin blanding mellem afrikansk og western mad saa det falder bestemt i god jord. Vi sover i dorms sammen med 6 af de andre beboerne + en musefamilie som desvaerre spiser lidt af hvert - indtil videre har de indtaget vores toblerone og spist sig til et stort hul i et par knickers.

Dagen efter vores ankomst skule vi paa en rundtur rundt i Arusha by samt ud og se nogle af de forskellige projekter, hvor vi kunne lave frivilligt arbejde. Efter at have faaet et billede af de forskellige projekter, faldt vores beslutning paa et kvindecenter kaldet Faraja. Her kommer kvinder, som enten har vaeret udsat for seksuelt misbrug, human trafficking, voldssager eller kvinder med anden forfaerdelig livshistorie. De fleste af disse kvinder har min. et barn med sig i alderen 0-10 aar - det skal herudover naevnes, at pigerne har en gennemsnitsalder paa 18 aar. Paa trods af saa forfaerdelige skaebner, er pigerne nogle af de gladeste vi har moedt og hver morgen moeder de en med et stort smil og et hej. Sammen bor alle disse mennesker sammen som en stor familie. Stedet ledes af en aeldre kvinde Mama Siera. Hun er der hver eneste dag og soerger for, at tingene gaar som de skal og, at kvinderne har det godt. Vores opgave paa kvindecenteret er at undervise nogle af pigerne i begynderengelsk. Dette skulle hurtigt vise sig at blive lidt af en udfordring idet pigerne er paa meget forskellige niveau. Dvs. at man til nogen af de sagtens kan stille dem en opgave, mens vi ved andre stort set ikke kan faa kontakt. Vi nyder dog udfordringen i stor stil og goer en del ud af at planlaegge, hvordan dagens lektion skal forloebe. Engelskundervisningen foregaar fra kl. 09.00-10.30 hver formiddag man-fra. For det meste tager vi tilbage til vores hostel og laver os noget frokost - nogle gange ender vi dog paa en anbefalelsesvaerdig (hvis nogen skulle komme forbi Arusha en dag) restaurant kaldet Africafe. De har mere eller mindre alt, hvad hjertet kan begaere, saa her gaar vores rute jaevnligt forbi, hvad end det er for at faa en smoothie, muffin eller veggie burger. Om eftermiddagen tager vi for det meste tilbage til Faraja. Her hjaelper vi pigerne med at laere at bruge en computer samt tifingersystemet. Mest af alt er det dog for bare at hygge med pigerne og lege med boernene :) I oeeblikket har eftermiddagene dog et helt andet formaal, men det kan I laese meget mere om i et andet blogindlaeg.

Pga. paasken har pigerne ferie 6 dage i denne uge, de fleste er dog stadig paa centeret. Vi har derfor lavet forskellige underholdning med dem. Foerste dag lavede vi paaskekort og armbaand med dem. Paaskesoendag lavede vi en vestisk frokostmiddag til dem. Om eftermiddagen var boernene ude paa paaskeaegjagt. Mandag skal vi holde fodselsdagsfest for en pigerne. Her skal vi sammen lave smaa cupcakes og pyntefestligt op.

Om Tanzania kan vi ellers sige, at det er et land med en helt fantastisk natur og en utroligt venligt folkefaerd. Folk er altid utrolig venlige, hvad end de proever at saelge en safaritur eller om man skal have hjaelp til, hvilken bus man skal med. Apropos busser, er der her tale om en oplevelse for sig. I virkeligheden er det slet ikke busser, men minivans, kaldet Dala dalaer. Hvad der er mest beundringsvaerdigt ved dem, er deres evne til at rumme et antal mennesker man ikke skulle tro var muligt. Netop som vi har konkluderet at bussen er maks proppet, ja saa stopper den om samler en tre stykker mere op - man saetter sig bare paa hinandens laar, hvis samtlige saeder OG staapladser er optaget. Naar man saa skal af, banker man i taget og saa stopper bussen.

Udover alt dette har vi ogsaa haft tid til, sammen med de andre fra hostellet, at tage ud til et sted kaldet Hot Springs. Den minivan vi havde bestilt, viste sig at vaere noget mindre end i havde regnet med, hvilket gjorde den to timer lange koeretur derud knap saa komfortabel. I kan naesten selv forestille jer, hvordan man sidder 16 mennesker klemt sammen i en minivan beregnet til 8. Men paa trods af det havde vi en rigtig hyggelig tur. Hot Springs skulle vise sig at vaere en helt fantastisklagune ude i midten af ingenting. Klart blaa vand omringet an lille jungle. Her taler vi virkelig om et lille stykke af verdens vidundere.

Ellers nyder vi bare tiden her i Tanzania. Aftenerne kan godt vaere lidt lange, men heldigvis stiller hostellet en dvdafspiller til raadighed og et par puslespil :) Saa kan man da i hvert fald klare sig en godt stykke tid.

Vi har det rigtig godt og er efterhaanden kommet godt i spaend med de andre paa hostellet. Vi tager jaevnligt ud om aftenen i weekenden og besoeger nogle af de lokale diskoteker og barer. Man skal lige vaenne sig til, at de afrikanske maend opfoerer sig lidt anderledes end vi er vandt til, men man laerer efterhaanden at haandtere det, og ellers kan man altid danse med sine albuer :)

Vi har hver isaer koebt et 8-turs kort til et motionsrum paa Arush hotel (vi skulle jo gerne naa toppen af Kilimanjaro) Her er vi ca. to gange om ugen og nyder endelig at kunne komme til at svede, hvor det ikke blot skyldes varmen.

For lige hurtigt at skyde en bemaerkning ind omkring vejret, saa har vi faktisk ikke rigtig oplevet monsunen endnu. Indtil videre har vi vaeret saa heldige, at regnen er faldet om natten efterfulgt af en opklaring om formiddag - saa kan I selv regne ud, hvordan det er om eftermiddagen :)

Det var vist lidt af en smoerre denne gang og der er formentlig en hel del vi har glemt alligevel, men saadan er det vist naar man befinder sig i et nyt land og med nye mennesker - det er jo det der er saa fantastisk ved det hele.

Havregryn og hede eftermiddage - Sigrid og Rikke