Så præsterede jeg alligevel at lade en måned gå, før jeg fik skrevet igen. Beklager. Jeg vil forsvare mig selv med, at jeg har skrevet på blogindlægget i godt en uge, før jeg fik det gjort færdigt! :) Katrine og jeg har efterhånden fundet os til rette på vores nye og mindre hotelværelse... Dog stadig på Thanh Van II. Efter at have tonset rundt i byen i et par timer sidste søndag for at finde et nyt sted at bo endte vi alligevel med at blive enige o...

Nu er vi halvvejs igennem de fire måneder, og vi er snart ved at nå slutningen af kurset. På fredag har vi vores sidste forelæsning, og de sidste to uger derefter skal vi bruge på et gruppeprojekt, som vi allerede er i fuld gang med. Min gruppe arbejder med sprog og uddannelse for etniske minoriteter i Vietnam, hvilket er inspireret af min bacheloropgave om samme emne i Tibet. Opgaven skal baseres på et mindre feltarbejde, og vi har allerede udført fire ...

Nu er det en måned siden, jeg forlod kolde Danmark, og vi er begyndt at få travlt. Siden sidst er studierne blevet hverdag, og det samme er vores færden i Hoi An. Det er skønt at have forelæsninger hver dag, og der er mange faglige aktiviteter såsom diskussionsseminarer og mindre feltarbejder. På fredag skal vi eksempelvis lave en præsentation baseret på nogle korte, semi-strukturerede interviews med lokale fra den nærliggende "vegetable village" og fra...

Her i Hoi An flyver tiden allerede afsted. Det har været overvældende at skulle tage stilling til næsten 90 fremmede mennesker (hvoraf omkring 60 læser Udvikling), et nyt studiemiljø og nye undervisere, men det er også dejligt med luft- og ikke mindst temperaturforandring!Efter et par nætter på Thanh Van Hotel fik Katrine og jeg tiltusket os et virkelig lækkert værelse med altan og alt, hvad vi ellers kommer til at få brug for de næste par måneder. N...

Efter to timers forsinkelse fra Kastrup og fire timers forsinkelse fra Istanbul på grund af snevejr(!) ankom vi tirsdag aften til Saigon. Selvom vi var mørbankede efter et døgns rejse, tog vi alligevel ud for at finde et sent aftensmåltid, og det var ikke svært at finde et sted at spise, selvom det var efter klokken 22. Da vi havde sovet ud, begav vi os ud på en gåtur i Saigons kaotiske trafik. Millionbyen har om muligt lige så mange scootere som indbygg...