Saa er vi tilbage fra den oede oe. I torsdags stod vi meget tidligt op og brugte det meste af formiddagen paa at faa instruktioner og vejledning om livet paa oen og ikke mindst de frygtede dingoer og alle de ting som kunne gaa galt og alt det som man kunne faa boede for og skulle risikere at erstatte: boede for at fodre dingoer, boede for at efterlade mad og affald,... for at koere for staerkt,.... for at komme for sent...., for ikke at bruge sele...., for at koere ind paa den forkerte campingplads,... for at koere paa den forkerte strand...., lige foer at der ogsaa var boede for at bade i vandet.... - lige foer at man blev for skraemt fra start til at tage afsted, men det er jo BARE " common sense" som vi fik afvide at den mest gnavne australier hidtil - ham som vi lejede bilerne af. Han ville ikke have nogen liv paa samvittigheden, hvilket er forstaaeligt nok, men han virkede bare saa skraemmende at vi var sikre at vi i hvert fald nok skulle faa mindst et par boeder naar vi ville komme tilbage igen.

Men vi kom afsted sammen med 7 andre - 2 tyske PAR og 3 britiske piger - efter at vi fik pakket vores firehjulstraekker og allerede der begyndte regnen. Efter 10 mins faerge var vi i sandet terraen paa Fraser Island. Vi startede godt ud og koerte forkert - godt 1/2 times koersel op ad stranden hvor vi ikke var forsikret - heldigvis blev vi ikke opdaget... Vores foerste stop var Lake MacKenzie som er kendt for dens turkisblaa ultra klare vand men aestetiske oiler og det fineste sand. Vi fik os en helt ubeskrivelig dukkert paa trods af at regnen stadig drillede os. Derefter koerte vi videre til vores camp, og vi koerte flere timer i et terraen man daarligt kan forestille sig er fremkommeligt. Det var umuligt at koere mere end 30km/t ellers var man paa graensen til at vaelte. Vi var blevet raadet til at benytte vores sikkerhedsseler, da en pige for et par uger siden braekkede sin ryg under koerslen da hun slog en koldboette inde i bilen. Faktisk har politiet faaet gennemtriumfet at disse selvkoere-ture skal ophoere, og alllerede fra naeste maaned bliver reglerne skaerpet betydeligt, simpelthen fordi det er for farligt.

Vi fik hurtigt slaaet teltene op og spist vores burgere, og saa begyndte det ellers at sile ned. Da vi ikke havde naaet/taenkt paa at lave noget overdaekket maatte vi alle 9 ind i bilen og sidde med alt vores bagage mad og drikkelse. Det var mildest talt klamt, vaadt og svedigt og det blev ikke bedre da en af vores tyske venner valgte at taende et mygge roegelses lys inde i bilen - vi kunne jo daarligt aande!!!!

Paa et tidspunkt bevaegede vi os udenfor i regnen for at traekke frisk luft, men det fortroed vi hurtigt. Alting virkede meget uoverskueligt for os selvom vi ikke engang havde vaeret vaek i 12 timer - hvordan skulle vi klare de naeste to dage??? Regnen stod ned i staenger, dingoerne ville spise alt vores mad hvis vi satte det udenfor, alt vores bagage og sovegrej var garanteret drivende vaadt i teltet.. Paa et tidspunkt overvejede vi at holde os vaagne hele natten, for hvordan skulle vi nogensinde komme til at sove?! Vi maatte virkelig tage os sammen. Gudskelov holdt vores telt nogenlunde taet saa vi fik nok et par timers soevn.

Naeste morgen var alt drivende vaadt men i det mindste regnede det ikke mere. Vi kunne nu se et lille bitte lys forude. Alt vores vaade grej roeg paa taget og vi susede igen deruda' i vores "kampvogn". Vi tog ind til Lake Wabby, hvad der skulle have vaeret en 1/2 times gaatur fra stranden, viste sig at vaere 1 time i regnvejr. Men vi fik et en knald groen soe med en masse store fisk. Herefter fik vi en frokost som bestod af vaade wraps med en mindre delikat vaad skinke grundet den tiltagende maengde flydende vaeske fra koelerboksen. Men altsaa, vi var jo ved at vaere helt haerdede, saa vi tog det ikke saa tungt ;) Den campingplads vi var booket ind paa var lukket pga dingo attack saa vi koerte videre op ad stranden for at finde et alternativ. 15 min foer at vi ikke kunne koere paa stranden laenere pga tidevandet lykkedes det os at komme ind paa en anden plads hvor man ellers skulle vaere booket ind i forvejen. Alternativet havde vaeret at slaa telt op paa stranden i stivkuling og sandstorm saa der foelte vi at det gik vores vej, endelig :)

Vi beskyttede os godt mod regnen ved at lave en lille overdaekket festplads, hvor vi viste vores danske kokketalenter ved at lave stegt kylling og kogte nudler tilsat groft sand fra vores tag. Vi havde en rigtig hyggelig aften med god underholdning og vi grinede konstant. Alt det vi manglede fra aftenen foer.

Den sidste dag paa Fraser Island koerte vi op til Indian Hood hvor der var en super flot udsigt. Her fik vi ogsaa taget en masse gode gruppefotos. Ellers gik turen ned langs stranden forbi et kaempe stort skibsvrag og vi noed den sidste tid i bilen med nogle soede mennesker. Vi kom lige koerende som faergen kom, selvom vi var bange for at komme for sent og faa den uundgaaelige boede. Men nej - vi klarede turen helt uden boeder eller erstatninger hos den sure mekaniker saa det var bare perfekt - ret godt klaret faktisk!

Det var godt at komme "hjem" til sin sygsaek paa fastlandet til et bad, en seng, en hovedpude, en steak og en fadoel, som vi noed sammen med vores koerevenner.

Idag tog vi tidligt fra Rainbow Beach og er koert op til Town of 1770 - som hedder 1770 grundet kaptajn Cook og hans bedrifter her i 1770. Her er vi paa et hyggeligt hostel, hvor vi har haft mulighed for at slappe af og hvile ud. Imorgen gaar turen ind mod en cattle station, hvor vi forhaabenlig skal have noget god mad og se noget rodeo. Paa tirsdag skal vi ud og sejle paa Whitsundays - vi har lige vaeret inde og se den baad vi skal sejle med og det ser lovende ud, hvis altsaa vejret holder nogenlunde. Se link: http://www.whitsundaysailing.com/?PageID=71&wp=71