Profile
Blog
Photos
Videos
Ja, så ankom jeg til Brisbane d. 23/11. Her tog jeg en hostel-shuttle til BUNK, der var det fedeste hostel jeg var på ned ad østkysten. Jeg blev indlogeret på det samme værelse som Ninja (der havde taget en tidligere bus end mig) og værelset var mikro til 8 personer, og der var kun plads til at gå rundt ude i kanten, og alle sengene stod så inde i midten med vægge imellem. Men vi gik så ned for at spise aftensmad på den bar, der hørte til hostellet, og der var trivia-night bagefter, så vi blev enige om at spørge de drenge, der sad ved det samme bord som os, om de ville danne et hold med os. så team "Just give us the beer" bestod af tre englændere og en franskmand, og ninja og mig. Det var skide hyggeligt, og vi kunne ikke svare på et eneste spørgsmål fordi de allesammen var relateret til Australien eller England, men det var ret sjovt.
Drengene drak mere og mere øl, og det blev sjovere og sjovere - to andre engelske gutter joinede også bordet. Franskmanden gav tequila, og så var vi ellers kørende. Ninja gik i seng på et tidspunkt, men vi var nogle stykker, der lukkede festen. Behøver jeg sige at franskmanden blev helt vildt fuld og sentimental? Hvad tequila ikke gør ved én :D
Dagen efter lavede Ninja den lækreste morgenmad til mig, monster nice at vågne op til dagen derpå! og så legede vi ellers turister rundt i Brisbane for en dag! Vi så den ene store kirke, nogle parker og monumenter. Så tog vi ned til "the beach" i Brisbane, der er et kunstigt badeanlæg. Der mødtes vi med Maria fra Melbourne, rigtig hyggeligt.
Vi spiste frokost i en foodcourt og gik så lidt mere rundt, så Brisbane museum, der ikke var det store at råbe hurra ved, og deres botaniske have, der heller ikke var så storslående igen. Til gengæld tog vi i biografen og så Harry Potter om aftenen - Helt genialt!!! Derefter trissede vi vist bare hjem i seng. Mega god dag
d. 25 var det videre til Byron Bay, og efter at have cheket ud tog jeg ned i CBD for at spise morgenmad og se på mennesker og læse Twilight. Mega nice morgen, og der var - som altid i storbyer - mega mange sjove mennesker at se på. Jeg er også ret imponeret over deres cykelpoliti, som er over alt!
Tilbage på hostellet tog jeg shuttle til byen og greyhoundbussen videre til Byron.
- comments
Ruth - Hi Helen,Love your processing of the htopos of the older girl (dark curly hair, green earrings). Did you do it Leah style with adjustments in the blue under curves? looks cool.Minna