Profile
Blog
Photos
Videos
I torsdags var vi til Erasmusmøde med alle de andre udenlandske studerende. Vi er omkring 20 studerende fra hele verden, Kina, Østrig, Tyskland og Letland er bare nogle af stederne. De fleste studerer noget indenfor business og så er der 4 der læser til sygeplejersker.
I går var vi i byen med en masse af de udenlandske studerende, de er rigtig søde og vi havde en super sjov aften/nat. Vi mødtes først hos en af pigerne, hvor vi var nogle timer, hvorefter vi sammen gik i byen. Da kl. var omkring 6.00, besluttede vi, at det nok var tid til at komme hjem, så vi fulgtes med de andre studerende hjem. De fleste af os bor lige i nærheden af hinanden, så det er fedt.
Det er meget billigt at gå i byen hernede, vi betalte 5 euro og fik indgangen, garderobe og 5 gode drinks. Det kan måske blive lidt farligt i længden med de billige priser.
Så dagen i dag har foregået på sofaen. Her til aften er vi begge på toppen igen, men vi vælger dog en hjemmeaften på trods af, at flere af de studerende gerne vil have os med i byen igen.
I morgen står det på lektiedag og måske bliver det til lidt solbadning ved en park, der ligger lige ud til havet -et virkelig flot sted. Vi har lagt nye billeder ind af stedet i dag.
Vejret hernede er lidt svingende for tiden, vi har oplevet mange kraftige regnbyger og lidt torden på det sidste. Men stadig er der ikke gået en dag uden, at vi har set solen.
- comments
Sonja Jeg synes den lille Sørensen ser lidt stiv ud, men det skal det også være plads til :) Håber i hygger!