Profile
Blog
Photos
Videos
Hvor skal jeg begynde? Hvis jeg starter med lige nu så kan vi altid komme til hvordan jeg kom hertil :)
Jeg befinder mig lige nu i en bil sammen med Rebecca og to indiske fyre. Bare rolig, det er ikke så farligt som det lyder. Planen var at vi den 26 marts skulle med toget til Jaisalmer, men Delhi er en stor by med to togstationer og 15 min før toget gik stod vi på den forkerte af de to. Delhi er kaotisk og det var ikke muligt at komme til den anden i tide. Heldigvis var der en rar indisk mand som sendte os til turist kontoret i Delhi. Et par timer senere var vi på vej i bil med chauffør og guide. Det er sådan at nordindien er lidt 'farligere' end sydindien. Så vi kunne ikke rejse rundt i tog og bus som førhen. Så vi fik en god deal hvor vi får set hele Rajasthan. Det er en meget typisk rute, hvor vi allerede har mødt andre turister som rejser på samme måde og til de samme steder.
Hvad har vi så fået set ? Vi startede ud i en lille by ved navn Mandawa, som ligger i et område kendt for de smukt dekorerede bygninger. Vores hotel var ingen undtagelse (hotel indgår i vores bil/chauffør deal) det var som at bo på i et palads. Da vi var der den 26 var vi heldige at opleve Indiens største festival, Holi. Så det betød traditionel musik og dans, som vi blev gjort en del af. Jeg er generelt ikke så glad for at danse, men når transvestiterne trak een op havde man ikke rigtig noget valg.
Dagen efter, og festivalens anden dag, tog vi videre til chaufførens familie, hvor vi oplevede Indiens gæstfrihed. Vi fik at vide af chaufføren at de ser gæster som et besøg fra guderne og det at vi var hvide gjorde det endnu mere specielt. Så folk fra byen kom på besøg og hilste på os. Nogle unge piger gik amok med henna på vores arme og ben og vi blev tilbudt mad og snacks og te konstant. Vi fik også lov til at lege med farver som er det festivalen går ud på.
Vi takkede nej til at blive og sove og tog hen på eftermiddagen/aftenen videre til Bikaner.
Det helt specielle ved staten Rajasthan, udover maden, det ørkenagtige landskab og størrelsen på deres køer(!), er at det er 'the land of Kings' så i hver af de større byer er der et fort. Og som vores chauffører siger, så er vi ret glade for forts. Så vores ene dag i Bikaner blev tilbragt på fortet, som var utroligt smukt. På vejen videre mod Jaisalmer tog vi ind og så et tempel hvor de tilbeder rotter. Det vrimlede med rotter ! Overalt ! Det betyder godt held hvis man ser en hvid rotte eller hvis de løber over ens fødder. Så Rebecca og jeg stod og kaldte på dem for at få dem til at løbe hen over vores fødder, men når de kom tæt nok (er ret sikker på at en rørte ved min hæl) så lavede vi pigede eww-lyde og løftede fødderne. Vi så heller ingen hvide rotter, men jeg drømte at jeg så 4 den næste nat(det må da give lidt held, eller hvad ?)
I Jaisalmer, som også bliver kaldt the Golden City, da den er lavet af sandsten, tog vi også en tur på fort. Fortet i Jaisalmer er meget anderledes da det er som en lille turist by. Fortet er fyldt med restauranter og hoteller og butikker. Men det havde sin charme med fantastisk udsigt over ørkenen udenfor bygrænsen og med det gyldne look af de mange sandstens bygninger.
Vi tog en time udenfor Jaisalmer til en bitte by ved navn khuri, hvor vi skulle på kamelsafari :)
Det startede med en lille aftentur. Vi red (blev trukket på kamelryg) ud til sunsetpoint og så solen gå ned. På vejen tilbage fik jeg tøjlerne og red selv. Enten er jeg den fødte kamelrytter eller også var Siga(min kamel) den lydiske kamel i hele Rajasthan. Rebecca mener det sidste, jeg synes ikke den ene behøver at udelukke den anden ;)
Om aftenen fik vi lækker turist venlig indisk mad og så indisk musik, dans og ildsprudende show inden vi gik til ro i en hyggelig lille hytte. Næste dag tog vi ud kl 8.30 og red til kl 10 hvor vi tog en lang middagspause. Vores guider/kameltrækkere lavede lækker mad over bål. Fra vores lille picknick-spot i skyggen kunne vi nyde udsigten af ørkenen og den blå himmel. Efter vi havde spist tog vi en lur på 3 timer(!) da det var for varmt at ride videre midt på dagen. Da vi efter en time på kamelen slog lejr for natten var vi godt trætte i lårbasserne og havde en smule ondt af vores guider som havde travet rundt i ørkenen og opvartet os som var vi kongelige. Vi sov under stjernerne på en madras med en dejlig varm dyne så vi kunne nyde omgivelserne.
Er i stadig vågne, jeg er næsten up-to-date håber at det ikke er for kedeligt, jeg sidder som sagt i en bil og har ikke overskud til at være mit sjove jeg ;)
Vores sidste stop, so far, var Jodhpur som bliver kaldt den blå by. Her er det husene inden gamle del af byen som er malet blå, det så vi allerbedst da vi så byen og fortet fra ziplines. Det er nogle wires som man kører på som en svævebane. Jeg er hel forfærdelig til at forklare det. Til dem der kender mig så var det på den måde jeg fik et stort ar i knæhasen da jeg var på guideskole. Der kommer et billede på et tidspunkt :) det var super sjovt og en super fed måde at se byen på :)
Vi var selvfølgelig også inde på fortet og tilbragte virkelig lang tid på at indsnuse stemningen. Vi var også nede på markedet og købte krydderier og te :)
Og her er vi så, på vej mod Udaipur. Vores tid i Indien er ved at være ved ende, det har været fedt, men det bliver godt igen at have en base og se hvad livet på børnehjemmet byder på. Men i hører nok fra mig inden da der er stadig ca 12 dage tilbage i Indien.
Peace out ---
- comments
Annika Vestergaard Held at have en rotte til at løbe over ens fødder! Hm, det ved jeg ikke om jeg kunne tænke mig!!! Jeg vil også hellere nøjes med at drømme om det :) Kamelridning - lyder fedt :D